Mejeriforeningen satte gang i debat om fremtidens bæredygtige fødevareproduktion

Der blev diskuteret bæredygtighed i stor stil ved Mejeriforeningens bæredygtighedskonference, som blev afholdt torsdag den 22. november på Christiansborg. Oplægsholdernes budskab til de mere end 80 fremmødte var klart: Vi skal forandre måden at producere og forbruge fødevarer, hvis vi skal bevare planeten. Men ikke alle var enige om, hvem der skal gå forrest.

”I 2050 er der næsten 10 mia. mennesker på jorden. Det betyder flere munde, der skal mættes. Men samtidig med, at vi skal producere til flere, skal vi mindske aftrykket på jordens miljø og klima”.
Med de ord skød Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard Madsen, gang i organisationens bæredygtighedskonference på Christiansborg, hvor de havde indbudt både industrien, organisationer, forskere fra både indland og udland og politikere til en debat om, hvordan vi skaber en bæredygtig fødevaresektor.

Vi skal gå forlæns ind i fremtiden

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen var den første til at få ordet. Han citerede Lars Løkkes kendte nytårstale-ordsprog om, at ”vi skal gå forlæns ind i fremtiden”, og derfor roste han Mejeriforeningen for at sætte fokus på en bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden.

”Hvis den danske mejerisektor skal holde sin position på verdensscenen, skal man også selv gå forrest og være proaktiv i forhold til at debattere, hvad vi skal gøre. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over de tiltag, der foregår i mejerisektoren i disse år,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Bæredygtighed handler om mere end CO2-udledning

Ved konferencen blev bæredygtighedsbegrebet foldet ud. Ikke mindst af forskeren Nicole Darmon, French National Institute for Agricultural Research, der siden 2010 har forsket i, hvordan vi omstiller til bæredygtige spisevaner:
”Bæredygtig inkluderer flere dimensioner end CO2. Man skal både se på klimavenlighed, sundhed, økonomi og kultur. Vi arbejder med at koble data på de fire dimensioner og på den baggrund undersøge, hvordan man kan spise bæredygtigt,” forklarede hun.

Også den danske forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet, foldede bæredygtighedsbegrebet ud:
”Når vi taler om klimabelastning og bæredygtighed, inkluderer vi også jordens kulstof og biodiversitet,” fortalte hun.

Hvem har ansvaret for den bæredygtige udvikling?

Ved konferencen var der stor debat om, hvem der har det største ansvar for at drive den bæredygtige forandring. Er det forbrugerne? Industrien? Eller er det politikerne, der skal sætte retningen?
Det blev diskuteret ivrigt under konferencens paneldebat mellem Marie Louise Boisen Lendal fra den uafhængige tænketank Frej, Steen Nørgaard Madsen fra Mejeriforeningen og Rasmus Vestergaard, der er dyrevelfærdsordfører i Enhedslisten og uddannet landmand.

Her mente Marie Louise Boisen Lendal fx, at beslutningstagerne skal give plads til landbruget til at finde det rigtige løsninger:
”Det er producenterne, der skal forrest, fordi det er dem, der er tættest på løsningerne, og derfor dem, der kan finde den rette vej. Det kræver dog, at politikerne slipper lidt af reguleringerne, så producenterne rent faktisk har mulighed for at gøre det.”

Den pointe bakkede Steen Nørgaard Madsen op om med ordene: ”Vi skal have lov at drive det – og vi kan godt.”

Selvom Rasmus Vestergaard fra Enhedslisten ikke var enig i, at landmændene og produktionen skal drive den bæredygtige udvikling, mente han, at der bør træffes nogle politiske beslutninger, som sætter en retning. Og at der er muligheder i landbruget.
”Jeg elsker landbruget, og der er et stort potentiale i landbruget. Men der er altså behov for at får skabt en fødevareproduktion, som holder sig inden for rammerne af, hvad klima og miljø kan holde til,” sagde han.

Læs mere::
Download 30-siders magasin om bæredygtighed i mejerisektoren (PDF)