De internationale markeder har stor indflydelse på prisen på mælk og smør
Udbud og efterspørgsel af mælk på det globale marked er med til at lægge prisniveauet for mejeriprodukter i store dele af verden – herunder Danmark. Læs om de forskellige faktorer, der påvirker prisen på råvaren mælk, industriprodukterne og på mejeriprodukterne i det lokale supermarked.
Mejeriforeningen får fra tid til anden spørgsmål om priserne på mælk, smør og ost i butikkerne. Der sker typisk, når prisen i en eller flere produktkategorier tager et hop opad, og folk undrer sig over, hvad der lige fik dét til at ske.
Der er flere faktorer, som har indflydelse på priserne, i de forskellige led fra koen bliver malket, til der står en liter mælk eller en pakke smør i supermarkedets køledisk.
Verdensmarkedet lægger niveauet
Den væsentligste årsag til, at priserne i butikkerne bevæger sig op eller ned, finder man faktisk uden for Danmarks grænser; på de internationale markeder.
Mælk, mejeriprodukter og en lang række andre fødevarer bliver handlet globalt, og det betyder, at det grundlæggende prisniveau på produkterne påvirkes af udbud og efterspørgsel på de internationale markeder. De såkaldt bulkpriser eller commodity-priser.
Er der ’overskud’ af mejeriprodukter, bliver priserne typisk presset nedad – og omvendt, hvis der er ’underskud’. Det skal hertil bemærkes, at prisudviklingen for mange produkter typisk sker med en vis forsinkelse, da mange industriprodukter handles på langtidskontrakter.
I de seneste par år har der været en tendens til, at efterspørgslen efter mælk har været større end udbuddet. Altså en form for ’underskud’. Dette kan fx aflæses i FAOs Dairy Price Index, som man kan se herunder. FAO er FN’s fødevareorganisation og grafen viser, hvordan gennemsnitspriserne på mejeriprodukter i de seneste par år er steget overalt i verden.
Hvorfor stiger efterspørgslen?
Den væsentligste årsag er, at verdens befolkning vokser, i kombination med, at store befolkningsgrupper rykker op i middelklassen og efterspørger fødevarer, de ikke tidligere havde råd til. Herunder mejeriprodukter. I runde tal er den globale efterspørgsel øget med 1-2 pct. om året i de seneste par årtier.
Mælkeproduktionen kan ikke følge med
Stigende efterspørgsel vil typisk blive modsvaret af en vækst i mælke- og mejeriproduktionen.
Men det er ikke sket i de seneste år.
Nedenstående graf viser udviklingen i mælkeindvejningen (levering af råvaren mælk til mejerierne) i EU. Heraf fremgår det, at mælkeproduktionen stiger jævnt frem mod 2020, hvorefter kurven flader ud. Tendensen er også set i andre regioner af verden. Dette har været en afgørende faktor i de store prisudsving, som har ramt de internationale markeder i den seneste tid. Der er groft sagt mangel på råvaren mælk.
Hvorfor bliver der ikke skruet op for mælkeproduktionen?
Det er der flere årsager til.
I et globalt perspektiv handler det om tørke, oversvømmelser og andre vejrfænomener, der har medvirket til at reducere eller fordyre landbrugs- og mælkeproduktionen. Dertil kan lægges konflikter, politisk uro og handelsrestriktioner i visse regioner.
I Danmark og resten af EU handler det primært om usikkerhed omkring de fremtidige vilkår for mælkeproduktion. I nogle lande indføres der deciderede produktionsbegrænsninger, mens der i andre lande er miljø- og klimalovgivning på vej, som man endnu ikke kender de fulde konsekvenser af.
Den uvished om fremtiden har indtil videre fået mange mælkeproducenter til at holde igen med investeringer i malkekøer og staldanlæg. De afventer. Og derfor har udbuddet af mælk og mejeriprodukter i øjeblikket svært ved at følge med efterspørgslen.
Med til billedet hører også, at landbrugsproduktionen i EU er præget af en skæv aldersfordeling med relativt mange ældre landmænd, som i sagens natur er tilbageholdende med at investere i modernisering og produktionsudvidelse. 33 pct. af landmændene i EU er 65 år eller derover, mens yderligere 24 pct. er over 55 år.
På det seneste er der dog tegn på, at mælkeproduktionen er begyndt at stige igen. Både i EU, i USA og andre steder i verden. Og hen over sommeren har der været prisfald i flere mejerikategorier i de europæiske noteringer.
Afregningspris, bulkpris og butikspris – hvordan hænger de sammen?
For at summere op, så har handlen på de internationale markeder afgørende betydning for prisniveauet på mejeriprodukter. Dette prisniveau forplanter sig til alle led i kæden; til supermarkedet, grossisten, eksportøren, mejeriet og i sidste ende mælkeproducenten.
Prissætningen gælder også den afregningspris, som mejeriet betaler for den rå mælk hos mælkeproducenterne. Hvis mejeriet over en længere periode afregner under markedsprisen, risikerer virksomheden at mælken flytter til et andet mejeri.
For priserne i supermarkedet, butiksprisen, er det vigtigt at understrege, at det er den enkelte butik eller detailkæde, der fastsætter priserne på produkterne i køledisken.
Foder, energi og andre omkostninger
Sidst, men ikke mindst, bliver priserne både råvaren mælk og mejeriprodukter påvirket af udsving i priserne på foder, energi, emballage, arbejdskraft og andre omkostninger til produktion og transport.
I Danmark har man et relativt højt løn-, afgifts- og omkostningsniveau sammenlignet med det øvrige EU, og der er nye afgifter på vej, som vil fordyre emballage og transport. Det smitter naturligvis også af på hvor meget og til hvilket pris, der bliver produceret herhjemme.