Sådan fastsættes prisen på mælk

Hvad er mælkeprisen?

Når ordet mælkepris bliver nævnt, kan der være stor forskel på, hvad folk tænker på. Er det den pris, som landmanden får for sin mælk, eller er det den pris, som mælken koster i supermarkedet?

Prisen til landmanden kaldes også for afregningsprisen for mælk. Du kan her, under afsnit 10-1, finde en oversigt over Den gennemsnitlige afregningspris i Danmark for de seneste år. Disse årlige priser er beregnet på baggrund af gennemsnitlige afregningspriser for langt størstedelen af mælken i Danmark. Der kan dog være stor forskel på afregningspriserne i løbet af året hos de enkelte mejerier.

Hvad påvirker afregningsprisen?

Afregningsprisen i Danmark er meget afhængig af, hvordan priserne på mejeriprodukter udvikler sig i Europa og verden, da vi i Danmark producerer langt mere rå mælk, end vi selv forbruger. Faktisk bliver omkring ¾ af mælken i Danmark benyttet til fremstilling af mejeriprodukter, som eksporteres til udlandet. Derfor, og fordi mælkeprodukter globalt handles på tværs af landegrænser og regioner, har de internationale markedspriser på mejeriprodukter en meget stor indflydelse på afregningsprisen til den danske landmand.

Markedspriserne varierer som udgangspunkt ud fra principperne om udbud og efterspørgsel – og i en ”normal” verden øges efterspørgsel efter mejeriprodukter med ca. 1-2 procent om året, hvilket først of fremmest skyldes øget efterspørgsel i Asien og Afrika.

Der er dog mange eksempler på faktorer udenfor mejeriverdenen, som enten kan påvirke udbud eller efterspørgsel og derved også markedspriserne. Her kan bl.a. nævnes vejret, hvor vejrfænomenerne El Nino / La Nina i perioder har medført tørke eller oversvømmelser i store områder af verden. Desuden kan mere politiske årsager såsom krigen i Ukraine også spille ind, ligesom pandemier som f.eks COVID-19 også påvirker efterspørgslen. 

Høje markedspriser/afregningspriser kan få mælkeproducenter til at øge produktionen, da de ønsker at drage nytte af dette, men det kan i sidste ende betyde, at der kommer et overskud af mælk på marked, hvilket alt andet lige vil medføre faldende priser. Lave afregningspriser kan - måske ovenikøbet koblet med høje foderpriser - føre til tilbageholdenhed hos mælkeproducenter og i nogle tilfælde færre køer, og dermed mindre mælkeproduktion. Indvejningen i Danmark kan ses her.

Hvordan beregnes afregningsprisen?

Afregningsprisen til landmanden bestemmes af det enkelte mejeri og vil derfor være forskellig fra mejeri til mejeri. Ligeledes er der forskel på, hvordan afregningsprisen fastsættes og hvilke tillæg og fradrag, som indgår. Primært opgøres afregningsprisen dog på baggrund af mælkens indhold af fedt og protein, da disse værdistoffer er vigtige i den videre produktion af forskellige mejeriprodukter. Dvs. jo mere fedt og protein, den leverede mælk indeholder, jo højere bliver afregningsprisen for den enkelte landmand.

For økologisk mælk betales der typisk en lidt højere afregningspris, da produktionsomkostningerne for landmanden også er højere.

Her er en liste over nogle af de mest almindelige parametre, som kan indgå i fastsættelsen af afregningsprisen:
• Betaling for mælkens indhold af fedt og protein
• Tillæg for økologisk mælk
• Tillæg for mælk leveret af køer, som får GMO-fri foder
• Tillæg for uafhængig afhentning (dvs. mejeriet kan afhente mælken på et hvilken som helst tidspunkt på døgnet)
• Logistiktillæg / kvantumstillæg
• Kvalitetstillæg/-fradrag for mælkens indhold af f.eks. kim- og celletal

Dertil kommer at nogle mejerier efter regnskabsårets afslutning udbetaler en efterbetaling til landmændene, som for andelsmejeriernes vedkommende også er dem, der ejer af mejerierne.

Hvordan beregnes detailprisen?

Prisen i supermarkedet kaldes også for detailprisen for mælk. Du kan UNDER AFSNIT 10-2, I MEJERI STATISTIKKEN finde en oversigt over udviklingen i detailprisen for mælk for de seneste år. Disse tal kommer fra Danmarks Statistik.

Det er supermarkederne alene, der bestemmer detailpriserne i butikkerne. Indkøbsprisen i supermarkederne fastsættes i en forhandling mellem detailkæden og det pågældende mejeri eller leverandøren af mejeriprodukterne. Mange butikker har med jævne mellemrum slagtilbud på drikkemælk og andre mejeriprodukter for at skabe opmærksomhed og trække kunder ind i butikken. I det store billede afspejles tendenserne i markedspriserne i både afregningspriserne og detailpriserne.