Erhvervsfaglige mejeriuddannelser
Kold College ved Odense danner sammen med mejerivirksomhederne rammen om den erhvervsfaglige uddannelse til Mejerist, mens procesteknologuddannelsen med speciale i mejeriteknologi foregår på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Af: Kim Tram Sørensen
Mejeristuddannelsen
Mejeristuddannelsen tilbyder en spændende, faglig og praktisk indgangsvinkel til mejeribruget, hvor du uddannes i mejerilære – dvs. produktion af ost, konsummælk, smør og mælkepulver. Du har også fag som maskinlære og virksomhedsøkonomi. I de enkelte fag får du rig mulighed for at afprøve teorien i praktiske øvelser i træningsmejeriet på Kold College ved Odense. Uddannelsen består af et grundforløb samt et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb. I praktiktiden, der foregår på en arbejdsplads, bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve.
Mejeristen arbejder bl.a. med produktion, logistik, miljøstyring, hygiejne, og produktkvalitet.
Varighed:
I alt 3 år, der veksler mellem praktikperiode og skoleforløb.
Adgangskrav:
9. eller 10. klasse eller tilsvarende
Undervisning:
Klasseundervisning og praktiske øvelser i træningsmejeriet på Kold College ved Odense.
Erhvervspraktik.
Læs mere om mejeristuddannelsen på følgende side
Procesteknologuddannelsen med speciale i mejeriteknologi
Uddannelsen til procesteknolog med speciale i mejeriteknologi er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Her får du mulighed for yderligere at dygtiggøre dig inden for mejeriområdet. Du specialiserer dig og kan bygge oven på fx mejeristuddannelsen, ligesom du som procesteknolog kan læse videre til mejeriingeniør. Mange procesteknologer er beskæftiget som projektledere og koordinatorer, som produktudviklere, produktions- og driftsledere, samt beskæftiget inden for teknisk salg og service.
Varighed:
2-årig erhvervsakadamiuddannelse
Adgangskrav:
Mejerist eller gymnasial baggrund.
Undervisning:
Klasseundervisning og praktiske øvelser.
Erhvervspraktik og afsluttende eksamensprojekt.
Udbyder:
UCL Erhvervsakademi og Proffesionshøjskole