MÆSTRA - Øget optag af mælkecalcium ved strategisk fødevaredesign

I forskningsprojektet 'MÆSTRA' vil det blive undersøgt, hvordan optagelsen af calcium kan forbedres ved at kombinere mælkecalcium, laktose samt fermenterbare kostfibre i samme fødevarematrice. 

Af: Grith Mortensen

Calcium er det mineral, der findes allermest af i vores krop. Størstedelen af det calcium, vi har i kroppen, findes i vores knogler, og tilførsel af calcium som byggesten er afgørende for, at vi kan danne stærke knogler. Der findes calcium i grove grøntsager, ligesom bønner, rejer og små, fede fisk, der spises med ben, f.eks. sild, indeholder calcium. Men langt de fleste af os får størstedelen af vores calcium fra mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost.

Udover at mejeriprodukter tilfører os betydelige mængder calcium, giver de os derudover andre næringsstoffer, især vitamin D, fosfor og protein, som også er med til at gavne og stimulere knoglemineraliseringen.

Nyere studier viser, at den matrice som næringsstofferne er en del af, også har betydning for vores optag af calcium. 

Calciumoptagelse i tyktarmen sker ved passive processer, der er bestemt af calciumopløseligheden. Dermed spiller det biokemiske miljø i tarmen en afgørende rolle, da calciums opløselighed er pH-afhængigt. Sammenhængen mellem tarmen og knoglerne er imidlertid fortsat et område, der mangler nærmere udforskning. Det mangler fortsat at blive belyst, hvilken sammenhæng, der er imellem tarmens  mikrobiom og knogleapparatet, en såkaldt gut-bone akse, samt en bedre forståelse af, hvad betydning indtag af mælk og mælkekomponenter har på denne but-bone akse. 

MÆSTRA-projektet har til formål at bestemme, hvordan en kombination af mælkecalcium, laktose og fermenterbare kostfibre i samme matrice eller en fermenteret matrice kan forbedre optagelsen af calcium. 

Projektet regner med at kunne vise, at mælkecalciums evne til at styrke knoglemineraliseringen kan øges ved at udnytte fødematriceeffekter, der fremmer optimale betingelser i tarmen. 

Særligt kvinder efter overgangsalderen er i risiko for at tabe knoglemasse, og der vil i projektet blive gennemført interventionsstudier med rotter, der har fået fjernet æggestokkene, og som derfor repræsenterer en egnet model for denne målgruppe.