SUND GRAVIDITET – SUNDT BARN. Optimal Ny Nordisk Hverdagsmad til gravide – Et åbent vindue til at udvikle et sundt barn
En tredjedel af danske gravide er kvinder overvægtige, og 12 % er fede. En stor andel af disse kvinder har så stor vægtøgning under graviditeten, at det udgør en udfordring og menes at bidrage til at programmere børnene til at blive overvægtige med øget risiko for at udvikle type 2 diabetes.
Af: Grith Mortensen
Et moderat indtag af mejeriprodukter under graviditeten har en positiv effekt på både mor og barn. Indtaget af mælkeprotein er positivt associeret med fødselsvækst. Endelig reducerer et højt indtag af mejeri-calcium risikoen for hypertension med 30 % og svangerskabsforgiftning med 52 %.
Med udgangspunkt i Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH) er målet at undersøge effekten af en kost med højt indhold af mejeriprodukter (mælkeprotein og calcium) samt optimeret protein:kulhydratfordeling (lavt GI) til overvægtige gravide. Der fokuseres på vægtøgning under graviditeten, fødselskomplikationer hos overvægtige mødre, graden af programmering af fostrene til at udvikle overvægt og indikationer på livsstilssygdomme hos børnene (op til 9 år). Desuden er det målet at udvikle opskrifter og mellemmåltider til gravide, der sikrer et optimalt indtag af næringsstoffer og en optimal tilvækst for den gravide. Til dette inddrages den eksisterende viden om vigtigheden af at vælge en kost med lavt GI og højt proteinindhold, med særlig fokus på mejeriprodukter og fisk. Desuden anvendes velsmag og tilgængelighed af råvarer i den Ny Nordiske Hverdagsmad som pejlemærker for at få deltagerne til at følge den angivne diæt.
Projekt: December 2013 – December 2017 (kohorte kører til december 2026)
Budget: 3.094.000 DKK
Finansiering: Mejerirationaliseringsfonden, Herlev Hospital, OPUS Reservepulje
Projektleder: Nina Geiker
Institution: Enheden for Klinisk Ernæring, Herlev og Gentofte Hospital
Deltagere: Arne Astrup (projektansvarlig), Enhed for Klinisk Ernæringsforskning, Gentofte og Herlev Hospital og
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Annette Vedelspang, Enheden for Klinisk Ernæring, Herlev Hospital
Helle Rasmussen, Enheden for Klinisk Ernæring, Herlev og Gentofte Hospital
Publikationer og præsentationer
Startartikel om projektet udgivet i Mælkeritidende:
Slutartikel om projektet udgivet i Mælkeritidende:
Projektet bliver formidlet via plakater på Afsnit for Føtal Medicin på Herlev Hospital. Projektet bliver linket til via Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Herlev Hospital via herlevhospital.dk og på egen hjemmeside.