Transport af kvæg - går det ud over dyrenes velfærd?

Hver dag transporteres tusindvis af køer i Danmark og Europa. Men hvordan står det egentlig til med dyrevelfærden under transporterne? Lider dyrene under transporten? Det får du svar på i denne artikel.

Transport af køer kan ikke undgås. Det sker almindeligvis, når kvæget skifter ejer og skal transporteres hen til den nye ejer - eller når dyrene fragtes hen til slagteriet. Medierne har ofte bragt historier om, hvordan dyrene har det under transporten - og derfor har mange forbrugere fået det indtryk, at dyrene lider under transporterne.

Lovgivning sikrer, at køerne har det godt under transporten

I lovgivningen er der fastlagt en lang række regler, som tilsammen skal sikre, at dyrene ikke lider eller tager skade under transporten. Reglerne håndhæves i Danmark af Fødevarestyrelsen og politiet, der således kontrollerer, at dyrene transporteres under ordentlige forhold. Der er f.eks. regler om, hvordan lastbiler til transport af kvæg skal være indrettet, og lastbilen skal godkendes af myndighederne, før den må tages i brug.

Det er ikke alle og enhver, der må transportere levende dyr. Lastbilens chauffør skal have særlig viden om transport af dyr, før han kan få lov til at køre med dyr. Når chaufføren har opnået den nødvendige viden, så udsteder myndighederne et kompetencebevis, der dokumenterer, at chaufføren har de kompetencer, der skal til for at kunne foretage transport af dyr på en forsvarlig måde.

Regler for dyretransporter

Der gælder en lang række love for transport af levende dyr i Danmark og EU. Nogle af de vigtigste regler og krav nævnes her:

• Chauffører, der kører med levende dyr, skal have et kompetencebevis. Beviset skal sikre, at reglerne for transport af dyr overholdes. Hvis en chauffør ikke har dette kompetencebevis, så må han ikke køre med levende dyr.
• Lastbiler til transport af kvæg skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Godkendelsen sikrer, at køretøjet er indrettet således, at dyrenes sikkerhed tilgodeses, så de ikke kan komme til skade eller lide overlast under transporten. Køretøjet skal også have tilstrækkeligt med plads til dyrene, skridsikkert gulv og ventilationen skal være i orden.
• Under dyretransporten skal køernes velbefindende jævnligt kontrolleres, og dyrene skal tilbydes foder og vand efter reglerne
• Kvæg, der transporteres over længere tid, dvs. otte timer, skal have passende med pauser, hvile, vand og foder.
• Fødevarestyrelsen og politiet skal kontrollere, at reglerne for transport af kvæg bliver overholdt. Kontrollen omfatter bl.a., at transportvirksomhederne har en gyldig autorisation, chaufføren har et gyldigt kompetencebevis, at dyrene er egnede til transport, at transportmidlet lever på til de nødvendige krav - og sidst men ikke mindst - at transportvirksomhederne har fremlagt den nødvendige dokumentation for transporten (eksporten).

Transport af kvæg inden for landets grænser

Dyretransporter i Danmark er som regel meget korte som følge af landets lille størrelse. Derfor er det sjældent, at de indenlandske dyretransporter varer mere end fire timer. Med så korte transporttider er det meget sjældent, der er problemer med dyrenes velfærd under transporten.

AU Foulum er en del af Aarhus Universitet og her forskes bl.a. i dyrevelfærd. AU Foulum har undersøgt, om der er dyrevelfærdsproblemer med transport af danske malkekøer til slagtning.

Dyrlæge Peter Raundal fra SEGES er ekspert i dyrevelfærd og fortæller:

Denne videnskabelige undersøgelse konkluderede, at såfremt lovgivningen til dyretransporter blev overholdt, så led køerne ikke overlast under transporten til slagteri
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

 

Eksport af dyr til andre lande

Når dyr skal eksporteres og transporteres til andre lande, så er transporttiden noget længere - og derfor er myndighedernes krav til disse dyretransporter også mere omfattende. Kravene er indført for at beskytte dyrene og sikre, at de ikke lider unødig overlast under transporten. Reglerne skal bl.a. sikre, at dyrene får foder, vand og tilstrækkelig med hvile under de lange transporter.

Eksport af levende kvæg sker typisk til lande som Holland, Polen og Ungarn. Alle ved, at man ikke kommer til Ungarn på en dag, og derfor er der også særligt strenge regler for disse langvarige transporter, bl.a. er der brug for en overnatning undervejs.

Ved kvægtransporter, der varer over 29 timer, inklusiv obligatorisk pause, er der krav om, at dyrene skal lukkes ud af lastbilen og have en hviledag. Det sker i særlige stalde, der er placeret rundt omkring i Europa. Her staldes dyrene op, får foder, vand og mulighed for hvile. Efter 24 timers hvile fortsætter turen frem til bestemmelsesstedet.
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

Reglerne for langvarige dyretransporter skal naturligvis overholdes, og kontrol af dette sker af de lokale myndigheder i det land, som dyrene befinder sig i. Det er naturligvis meget vigtigt, at reglerne overholdes til punkt og prikke - i modsat fald vil det gå ud over dyrenes velfærd og sundhedstilstand. Alle parter er interesserede i, at det er sunde, raske og uskadede dyr, der når frem til bestemmelsesstedet - ikke mindst af hensyn til dyret.

Velfærdsslagtninger bliver mere og mere populære

For kreaturer, der altid går ude og ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, vil det være særligt belastende at blive indfanget og transporteret på en lastbil. I de tilfælde ville det være allerbedst for køerne, hvis de slet ikke skulle transporteres og bare altid kunne for blive i deres vante omgivelser og leve sammen med de andre dyr i flokken. Det kan lade sig gøre, hvis man afliver koen på marken i sit eget vante miljø. Det er der mulighed for i velfærdsslagtninger.

Ved velfærdsslagtninger aflives koen lokalt, dvs. hos landmanden. Det betyder, at dyret er dødt, når det transporteres til slagteriet. Disse slagtninger indledes med, at en dyrlæge besigtiger det levende dyr, der skal aflives. Her tjekker dyrlægen, om den pågældende ko er sund og rask - det er nemlig ikke tilladt at slagte syge dyr. Hvis dyrlægen siger god for dyret, så vil den tilkaldte slagter aflive koen i sine velkendte omgivelser. OBS - der drøftes nye regler på dette område (august 2024).

Den store dyrevelfærdsmæssige fordel er naturligvis, at man undgår transporten af den levende ko til slagteriet.

Eksport af tyrekalve 

En del tyrekalve eksporteres til Holland, hvor de senere fedes op. Der har hidtil været en god pris på disse tyrekalve, og derfor vælger nogle landmænd at eksportere dyrene ud af landet.

Men brancheforeningen Landbrug & Fødevarer ønsker eksporten af tyrekalve mindsket. En sådan reduktion vil naturligvis være til fordel for tyrekalvenes velfærd, idet kalvene ikke skal udsættes for den lange transport.

Men der er også fordele ved at lade tyrekalvene blive opfedet hjemme i Danmark. Herved bevares kalvenes værdi og værditilvækst i Danmark, og samtidig bevares de arbejdspladser, som har tilknytning til kalvens opfedning, slagtning og videre rejse mod dansk kød til forbrugerne.

Men andre ord er det mere bæredygtigt at lade tyrekalvene blive i Danmark og etablere en cirkulær økonomi - til fordel for alle parter og for samfundet som helhed.