Hvad ville der ske, hvis vi afskaffede alle husdyr?

Det fremhæves ofte, at produktionen af animalske fødevarer udleder en del drivhusgasser og derved belaster klimaet. Og det er desværre også sandt. Lad os derfor et øjeblik antage, at vi afskaffer alle husdyr og fremover udelukkende lever af vegetabilsk kost. Hvad vil det betyde for klimabelastningen? Det scenarie har forskere regnet på – og deres konklusioner er overraskende. Læs her, hvad de kommer frem til.

To amerikanske forskere, Robin White og Mary Hall, har undersøgt, hvad det vil betyde for klimaet, hvis man i USA afskaffer alle husdyr, og befolkningen herefter udelukkende lever af plantebaseret kost.

Resultatet af beregningerne er overraskende, for det viser sig, at såfremt man afskaffer al animalsk fødevareproduktion, vil det få en række konsekvenser:

  • Udledningen af drivhusgasser bliver mindsket – men kun med ca. 2,6 pct. af den samlede udledning i USA fra alle sektorer
  • Store dele af befolkningen vil mangle vigtige næringsstoffer
  • Det er nødvendigt at producere endnu mere mad end i dag
  • Det er nødvendigt at fremstille mere kunstgødning
  • Biprodukter fra b.la. fødevareindustrien skal bortskaffes på anden vis.


Et scenarie uden husdyr

Produktionen af fødevarer (både animalske og vegetabilske) bidrager til ca. 9 pct. af USA’s totale udledning af drivhusgasser. Man regner med, at den animalske fødevareproduktion er skyld i ca. halvdelen af udledningen af drivhusgasser fra fødevareproduktionen i USA. Såfremt al animalsk fødevareproduktion bliver stoppet, så skulle man umiddelbart forvente, at udledningen af drivhusgasser fra fødevarer også vil mindsket med 50 pct. Men det er faktisk ikke tilfældet.

De amerikanske forskere konkluderer, at hvis man afskaffer samtlige husdyr i USA, vil det give en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra fødevareproduktionen på 28 pct. En af årsagerne er, at der skal produceres ca. 23 pct. mere mad for at kunne mætte den amerikanske befolkning og sikre en tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer. En forhøjet fødevareproduktion udleder flere drivhusgasser. Hertil kommer, at et scenarie uden husdyr gør det nødvendigt at producere mere kunstgødning, da der ikke længere vil være gødning fra dyr til at gøde jorden.


De ernæringsmæssige konsekvenser

Forskerne konstaterer også, at hvis man stopper al produktion af animalske fødevarer, vil det give udfordringer med at sikre befolkningen en sund og ernæringsrigtig kost. Hvis kosten ikke indeholder fødevarer som kød, mælk, ost, æg og fisk, vil befolkningen få svært ved at få dækket sit behov for vigtige næringsstoffer. Det drejer sig især om calcium, vitamin A, vitamin B12 og omega-3-fedtsyrer. Alt sammen vigtige næringsstoffer som animalske produkter er rige på. Det vil være nødvendigt at tilføre disse næringsstoffer i form af vitaminpiller, kosttilskud eller ved kunstig berigelse af andre fødevarer. Fremstillingen af de pågældende næringsstoffer kan foretages i industrien – men denne produktion udleder ligeledes drivhusgasser.


Der skal produceres mere mad

Animalske fødevarer er meget næringstætte, dvs. det er ikke nødvendigt at spise så meget animalsk kost for dels at blive mæt og dels at få dækket de ernæringsmæssige behov. Derimod har de vegetabilske fødevarer ikke samme næringstæthed, og det er derfor nødvendigt, at amerikanerne spiser en større mængde af den vegetabilske kost for at få dækket deres behov for energi, proteiner og andre næringsstoffer. Derfor vil det være nødvendigt at producere mere mad. De amerikanske forskere har beregnet, at der skal produceres ca. 23 pct. flere afgrøder for at kunne dække befolkningens behov, hvis der ikke længere er animalske fødevarer til rådighed. En øget produktion af mad øger udledningen af drivhusgasser – og da det også er nødvendigt at anvende kunstgødning til afgrøderne, vil det belaste klimaet yderligere.


Et cirkulært kredsløb

I dag er der et tæt samspil mellem mennesker/industri, husdyr og afgrøder. Systemet kan opfattes som et cirkulært system (se figuren). Først og fremmest har vi afgrøderne, der enten anvendes som foder til husdyrene, forarbejdes til fødevarer eller evt. indgår som råvarer til industrien. Fødevareindustrien leverer en også del biprodukter, der bruges som foder til husdyrene, der igen leverer kød, mælk og meget andet tilbage til menneskene. Ligeledes leverer husdyrene  gødning, der efterfølgende kan bruges på markerne og bidrage med næringsstoffer til afgrøderne.

 

Figur inspireret af Robin R. White and Mary Beth Hall, 2017

Kredsløbet mellem mennesker, husdyr og afgrøder er i ligevægt, men hvis man fjerner hele husdyrproduktionen, så opstår der en ubalance i kredsløbet. For eksempel vil fødevareindustrien ikke længere kunne få afsat sine biprodukter – og må bortskaffe dem på anden vis, som vil medføre øget udledning af drivhusgasser. At afskaffe husdyrene i økosystemet har også den konsekvens, at der ikke længere kan tilføres husdyrgødning til afgrøderne. I stedet skal der leveres kunstgødning for at opretholde produktionen.

Samlet konklusion

I USA bidrager fødevareproduktionen med omkring 9 pct. af landets totale udledning af drivhusgasser. Hvis alle husdyr afskaffes, vil det give en besparelse på omkring 28 pct. af fødevareproduktionens samlede udledning af drivhusgasser. Hvis man ser på USA’s samlede drivhusgasudledning, vil den kun falde med 2,6 pct., hvis man afskaffer alle husdyr.

De amerikanske forskere konkluderer derfor, at et system helt uden husdyr kun vil få en mindre effekt på klimaet. Ligeledes konkluderes det, at store dele af den amerikanske befolkning vil få problemer med at få nok af visse vigtige næringsstoffer, der så skal produceres og tilføres på anden vis. Denne ekstra produktion af næringsstoffer i form f.eks. kosttilskud er ikke medtaget i forskernes beregning, og man kan derfor forestille sig en yderligere reduktion af de ovenfor nævnte 2,6 pct.

 

Kilde:

Robin R. White and Mary Beth Hall, 2017. Nutritional and greenhouse gas impacts of removing animals from US agriculture. Proceedings of the National Academy of Sciences, 2017; 114 (48).