Nuancerne i definitionen af bæredygtige fødevarer

Skal vi have flere mennesker til at spise mere bæredygtigt, er vi nødt til se nærmere på, hvad vores fødevarer betyder for klima, mennesker og samfund. En bæredygtig kost har mange nuancer, og det er ikke alene et spørgsmål om beregninger af klimaaftryk.

Ifølge FAO, FN’s Fødevare- og Landbrugs-organisation, er fødevarer bæredygtige, når de produceres med omtanke for vores klima og miljø, bidrager til vores sundhed, passer til vores samfundskultur og er økonomisk tilgængelige.

Ifølge Adam Drewnowski, professor i epidemiologi ved University of Washington, er det ikke altid, der tages hensyn til alle de fire kriterier i den offentlige debat og beregningerne af bæredygtige fødevarer. Men det er nødvendigt, at vi vurderer hele konteksten og nuancerer den måde, hvorpå vi beregner og definerer en bæredygtig kost.

Hensynet til sundhed bør vægte tungt

Som eksempel på en ofte glemt nuance peger Adam Drewnowski på, at sundhed og ernæring bør spille en mere central rolle, når vi eksempelvis beregner vores fødevarers klimaaftryk.

”En typisk fejl er, at vi ofte måler fødevarers CO2-udledning per kilogram eller liter. Det siger noget om klimaaftrykket, men det kan være vildledende i forhold til at snakke om reel bæredygtighed og kostens indflydelse på mennesker, fordi et kilogram ost har en meget anderledes næringsværdi end et kilogram hvede eller en liter sodavand,” pointerer Drewnowski.

Ifølge Drewnowski giver det i denne kontekst mere mening at måle klimaaftrykket op imod næringsindholdet. ”Vi er nødt til at se på omkostningerne i forhold til de næringsstoffer, vi får fra maden. Derfor er det mest meningsfulde måleforhold at beregne CO2-udledningen per 100 gram protein, da dette giver os et bedre indblik i den værdi, det har for menneskers sundhed,” forklarer Drewnowski.


Kulturel accept er afgørende

Ifølge Drewnowski er der altså rum til at forbedre den måde, vi beregner fødevarers klimaaftryk. Samtidig understreger han, at vi aldrig kan lade det være op til beregninger alene. For kulturelle samfundsnormer er svære at måle på, og når det kommer til forbrugernes accept, handler det om mere end klimaaftryk og næringsstoffer.

”Maden kan være nok så klimavenlig og nærende, men hvis den ikke bliver
spist, gør den ikke nogen godt. De mindst bæredygtige fødevarer er dem, som aldrig tages ned fra hylden i supermarkedet”
- Adam Drewnowski.

”En kost er altså først bæredygtig, når forbrugerne tager den til sig, og fødevarerne skal derfor passe ind i kulturelle normer, hvis der skal være efterspørgsel på dem. Her er det oplagt at se på mejeri som et godt eksempel på fødevareprodukter, der har en høj næringsmæssig og kulturel værdi. Det skal selvfølgelig altid ses i en kontekst af, hvor klimavenlig produktionen er eller kan blive,” forklarer Adam Drewnowski.

 

Om Adam Drewnowski

Adam Drewnowski er professor i epidemiologi og direktør for Center for Public Health Nutrition ved University of Washington. Han har en master i biokemi fra Oxford University og en ph.d. i psykologi ved The Rockefeller University. Drewnowski har udviklet ’The Nutrient Rich Foods Index’ (NRF), som er en model for næringsstofprofilering, der måler tætheden af næringsstoffer i enkelte fødevarer, måltider og kostsammensætninger. Drewnowski rådgiver regeringer, fonde og den private sektor om spørgsmål i forbindelse med kost og sundhed.