Et omfattende fransk forskningsprojekt viser, hvordan man med relativt få ændringer af kosten kan reducere klimabelastningen med mindst 40 pct.
Spis sundt og spis mindre
Et omfattende fransk forskningsprojekt viser, hvordan man med relativt få ændringer af kosten kan reducere klimabelastningen
Skal vi sige farvel til kød, æg og mejeriprodukter og goddag til en 100 pct. vegetabilsk kost for at knække klodens stigende temperaturkurve?
Overhovedet ikke, lyder svaret fra forskningsdirektør fra det franske universitet INRA, Nicole Darmon, som har stået i spidsen for en omfattende videnskabelig undersøgelse af måltiders klimabelastning. Forbruget af kød skal helt klart reduceres, og der skal mere frugt og grønt på tallerkenen. Men man kan nøjes med at justere mængderne af de øvrige fødevarer på tallerkenen en smule, lyder hendes konklusion.
I runde tal kan man, i følge Darmons studier, opnå en reduktion af kostens klimabelastning på 40 pct. Hvis man går mere radikalt til værks, kan man reducere kostens klimabelastning med 60 pct., men så er det ikke realistisk at få hele befolkningen med på omlægningen, mener Nicole Darmon.
Data om franskmændenes måltidsvaner
Nicole Darmons studie er udført på INRA, French National Institut for Agricultural Research, hvor man kort fortalt har indsamlet store mængder data om franskmændenes nuværende fødevareforbrug: kostens sammensætning, næringsindhold og miljøbelastning af de enkelte fødevarer, priser etc. Derefter har man beregnet, hvordan man kan sammensætte måltider, der lever op til FAO’s definition af ’bæredygtig kost’; sund og med fokus på miljø, kulturelt acceptabel og til at betale.
Konklusionen er, at man ved at halvere det daglige indtag af kød, fisk og æg og samtidig øge indtaget af frugt og grønt med cirka 50 pct. kan opnå en reduktion af klimabelastningen på 40 pct. Indtaget af de øvrige fødevaregrupper – stivelsesholdige produkter, mejeriprodukter, sukker/fedt og såkaldte mixed dishes (blandede retter) – kan med få forskydninger forblive på nuværende niveau1.
Når det gælder mejeriprodukter, anbefales franskmændene således at sænke forbruget af ost en smule, mens forbruget af mælk og yoghurt kan øges tilsvarende. (se grafik herunder).
Diagram fra Nicole Darmons præsentation af den franske forskning i bæredygtig kost. Som det fremgår, skal indtaget af frugt og grønt øges (den grønne graf), mens indtaget af kød, fisk og æg skal sænkes (den røde graf). På den vandrette linje i bunden kan man se den afledte effekt på udslippet af drivhusgasser (GHGE) - reduktion i procent.
Varieret kost
”Den gode, gamle regel om at spise varieret gælder i høj grad også, når det handler om klima. Det drejer sig om at finde en balance mellem de forskellige fødevaregrupper, og det synes jeg, at Nicole Darmons beregninger illustrerer på bedste vis,” siger Merete Myrup, som er ernæringschef for mejeri i Landbrug & Fødevarer.
Det franske studie viser, at der er plads til mejeriprodukter.
Mejeriprodukter er meget næringstætte og fx en rigtig god kilde til meget af det protein, calcium og vitamin B12, som kroppen har brug for. Derfor har de også en plads i kosten. Men det handler det om at finde en fornuftig balance mellem fødevarerne på vores tallerken. - Merete Myrup, ernæringschef for mejeri, Landbrug & Fødevarer
”En god ting ved det franske studie er, at de foreslåede kostomlægninger er realistiske at gennemføre,” fortsætter Merete Myrup. ”Det tager afsæt i befolkningens nuværende måltidsvaner og justerer dem en lille smule.
Forskningsdirektør fra det franske universitet INRA, Nicole Darmon, som har stået i spidsen for en omfattende videnskabelig undersøgelse af måltidernes klimabelastning.
Effektivt klimatiltag: Spis lidt mindre
Nicole Darmon fremlagde resultaterne af det franske studie under Mejeriforeningens konference på Christiansborg i slutningen af november sidste år. I den forbindelse gjorde hun opmærksom på, at et af de mest simple og effektive tiltag på klimafronten ville være, hvis vi alle sammen spiste lidt mindre. En stor del af befolkningen i den vestlige verden er overvægtige og kunne med fordel skære ned på fødevareindtaget. Omkring 200 kcal mindre pr. person om dagen ville gøre en mærkbar forskel, sagde hun.