De unge vil gerne de nye kostråd men møder flere barrierer

I en ny undersøgelse fra KU FOOD tager unge danskere mellem 18 -28 år godt imod de nye klimakostråd. Men det er også en målgruppe, hvor data viser, at der historisk er langt fra holdning til handling inden for kostvaner, og ifølge lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet Helene Reinbach, så er der en række barrierer for de unge.

I knap 40 år har Danmark haft kostråd, der har guidet danskerne til at spise sundere og mere fornuftigt. Kostrådene har med tiden ændret sig, som ny forskning om forholdet mellem kost og sundhed, og befolkningens kost og livsstil har ændret sig. I år har Fødevarestyrelsen lanceret syv nye officielle kostråd. Målet er nu ikke blot, at danskerne skal spise sundt, nu skal vi også spise mere klimavenligt.

Helene Reinbach er lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD), hvor hun i sin forskning arbejder med discipliner inden for sensorik og forbrugervidenskab samt folkesundhed til blandt andet at udvikle sunde og bæredygtige fødevarer og måltider. Hun har sammen med Camille Louise Næhr undersøgt, hvordan de nye klimavenlige kostråd er blevet modtaget af unge mennesker mellem 18 -28 år. Ifølge Helene Reinbach kan resultaterne fra undersøgelsen for eksempel bruges til at understøtte udviklingen af sundere og mere klimavenlige fødevarer og til promoveringen af specifikke kostråd:

”Det er vores indtryk, at rigtig mange gerne vil spise både sundere og mere klimavenligt, men at de måske mangler lidt inspiration. I stedet for at snakke om næringsstoffer og kulhydrater og fedt, så snakker vi nu om rigtige madprodukter. Det synes jeg, gør det mere håndgribeligt. Derfor er det også interessant, hvordan denne målgruppe modtager de enkelte kostråd, når fokus er på specifikke madvarer fremfor næringsstoffer”.


En ung målgruppe med potentiale og modsætninger

Den unge målgruppe er også interessant, fordi de i forvejen har gang i en livsudvikling, hvor der er potentiale for, at det også kan udvikle sig til en ændring af kostvaner. Ifølge Helene Reinbach er de unge i forvejen i en fase, hvor de gerne vil udvikle deres egen identitet – også i forhold til mad – og derfor er der et godt udviklingspotentiale til stede:

”Der er en del unge, der begynder at rykke sig, fordi de flytter på grund af uddannelse og får en ny omgangskreds. Det giver god mulighed for, at de unge kan inspirere hinanden, og hvis man kommer i et miljø, hvor der lige pludselig er mange, der spiser klimavenligt, så er der potentiale for, at de unge kan rykke sig”.

De unge er udadtil også en målgruppe, der går meget op i klimaet. I 2018 gik tusindvis af unge for eksempel på gaden for at demonstrere for en grønnere fremtid. Men et studie foretaget af DTU i 2015 undersøgte danskernes kostvaner mellem 2011 og 2013, og ifølge tal fra undersøgelsen, så er der ikke noget, der tyder på, at de unge er meget bedre end de ældre til at spise klimavenligt. De unges kost har endda et lidt højere CO2-aftryk.

En yngre aldersgruppe på 18-24 år sammenlignet med en ældre aldersgruppe på 65-75 år, spiste ifølge DTU rapporten i gennemsnit færre frugt og grøntsager og deres kødforbrug var samtidig væsentligt større. Derudover viser flere studier også, at unge har et større madspild.

Så på trods af de gode hensigter er der ikke noget i de eksisterende tal, der tyder på, at den unge målgruppe har et madforbrug, der er specielt klimavenligt, men Helene Reinbach mener stadig, der er potentiale at finde i den unge målgruppe:

”Baseret på de data vi har indtil nu, som er fra 2013, så virker det ikke som om, at der er meget at hente i forhold til, hvor meget de unge har udviklet sig, men der er sket meget de sidste par år. Det tager noget tid at ændre de her vaner, og jeg tror stadig, at vi vil se, at folk spiser mere kød end kostrådene anbefaler. Men hvis vi havde helt friske tal, så tror jeg, at der er en del unge, der er begyndt at rykke sig”.
Nogle af de plantebaserede mejerialternativer lever måske ikke helt op til kvaliteten i forhold til smag. - Helene Reinbach. 

De unge er motiverede, men ikke alle kostråd er lige lette at følge

Undersøgelsen af de unges forhold til de nye kostråd er baseret på en online spørgeskemaundersøgelse blandt 174 unge udarbejdet af Camille Louise Næhr, og den viser at de unge overordnet set er motiverede for at følge rådene og finder kostrådene personligt relevante. Noget, Helene Reinbach mener stemmer overens med, at befolkningen generelt gerne vil være med til at gøre en forskel og spise mere klimavenligt.

”Generelt var de unge positive og motiverede for at følge kostrådene, men de unge hæfter sig dog stadigvæk mere ved sundheden end ved klimadelen i forhold til fødevarer,” fortæller hun og fortsætter:
”I forhold til de specifikke kostråd havde målgruppen lettest ved at følge rådet om at drikke vand, hvilket også var det kostråd, der var størst motivation til at følge. Derimod var kostrådet 'Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk', det kostråd, der var den mindste motivation til at følge”.

I undersøgelsen opdeler Camille Louise Næhr de syv officielle kostråd i 15 individuelle kostråd. Det skyldes, at der er flere budskaber i nogle af kostrådene. Den ekstra opdeling giver dermed de unge mulighed for at forholde sig til hvert bud­skab individuelt. Efter besvarelsen er de 15 individuelle kostråd blevet fordelt på tre grupper. Den første gruppe består af de kostråd, der er lettest at følge, og inkluderer kostrådet 'Sluk tørsten i vand', 'Spis planterigt, varieret og ikke for meget', 'Spis mad med fuldkorn', 'Vælg planteolier og magre mejeriprodukter' og 'Spis flere grøntsager og frugter'. Den næste gruppe består af kostråd, der hverken var lette eller svære at følge og inkluderede 'Spis mindre af det søde, salte og fede', samt 'Spis ikke for meget'. Det sværeste kostråd at følge er ifølge undersøgelsen 'Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk'.

”De unge i undersøgelsen havde sværest ved kostrådet om at skære ned på kød og spise flere bælgfrugter og mere fisk. Og det er egentlig lidt, hvad vi også havde forventet. Vores vaner og kultur, hvor kød fylder meget, er altså svært at lave om på. Det har en undersøgelse fra Måltidskulturen i 2019 også vist. Fire ud af fem aftensmåltider indeholder kød, det er vel og mærke det samme som i 2016, så vi er altså stadig dér, hvor kød bare er en stor del af vores kost”, siger Helene Reinbach.

Barriererne for klimavenlig kost

I undersøgelsen svarede de unge, at det især er vaner og manglende inspiration, der gør det svært for dem at følge visse kostråd. Samtidig er tilgængelighed en vigtig faktor i forhold til at gøre det nemmere for målgruppen at følge kostrådene.

”Vi fandt ud af, at de unge gerne vil spise mere klimavenligt, men i en travl hverdag, så går man måske alligevel bare ind i supermarkedet og tager det hakkede oksekød. Så de har brug for noget inspiration. Det kan jo være en hindring, hvis man har en idé om, at det tager lang tid  med bønner, der skal udblødes og koges. Men man behøver ikke bruge 10 timer på at udbløde og koge bønner for at lave lækre ting. Man kunne jo også bare tage bønner på dåse og så lave hummus og alle mulige lækre ting på 5 minutter, så jeg tror simpelthen, der er brug for nogle inspirationstiltag”, fortæller Helene Reinbach.

Samtidig fortæller hun, at de unge er en gruppe, der er meget entusiastiske og gerne vil, men ikke føler at pengepungen er stor nok. Her påpeger hun, at det er vigtigt at promovere, at det godt kan være billigt at spise sundt og klimavenligt.

En sidste barriere som Helene Reinbach nævner er smagen, da man fra tidligere undersøgelser ved, at når der kommer mere klimavenlige produkter, så halter det typisk på smagen:

”Nogle af de plantebaserede mejerialternativer lever måske ikke helt op til kvaliteten i forhold til smag. Som et eksempel kan jeg tage denne her alternative yoghurt baseret på et eller andet plantemateriale, som bare er så sur, at du får et helt chok, når du skal spise den. Der har man jo en forventning, og hvis produktet ikke lever op til forventningen, så køber man det jo ikke igen”

Undersøgelsens resultater – rangering af de 18-28 åriges holdning til klimakostrådene

Kostråd, der er lettest at følge •

  • Sluk tørsten i vand
  • Spis planterigt
  • Spis varieret og ikke for meget
  • Spis mad med fuldkorn
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Kostråd, der hverken var lette eller svære at følge

  • Spis mindre af det søde, salte og fede

Kostråd, der er sværest at følge

  • Spis mindre kød
  • Vælg bælgfrugter og fisk

 

"Generelt var de unge positive og motiverede for at følge kostrådene, men de unge hæfter sig dog stadigvæk mere ved sundheden end ved klimadelen i forhold til fødevarer" - Helene Reinbach. 

Indsatser i alle led skal gøre forskellen

Hvis vi skal have unge og danskerne generelt til at spise mere klimavenligt, så kræver det ifølge Helene Reinbach, at vi skal i gang med at etablere partnerskaber, som for eksempel Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima, som Mejeriforeningen også er en del af.

”Vi kan jo se på sådan noget som Fuldkorns­partnerskabet. De besluttede sig for, at nu skulle danskerne spise mere fuldkorn. Det var blandt andet Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, der gik sammen. De var jo både i massemedier og offentlige kampagner, og der var kampagner til de unge, med seje sportsfolk, der spiste fuldkorn. Og industrien var faktisk også med og lavede noget brød, og nu er det jo næsten svært at finde et brød på hylden, der ikke har fuldkornsmærket. Sådan en succeshistorie kan vi lære af”.

På samme måde mener Helene Reinbach også, at mejeribruget kan spille en stor rolle og få danskerne til at spise mere klima­venligt. En rolle hun mener, at sektoren i forvejen er godt i gang med at tage i forhold til at få danskerne til at spise sundere. Hun fremhæver, at man blandet andet er godt i gang med at udvikle på nuværende produkter, og eksempelvis arbejder med at sænke fedtprocenten i både fløde og ost. Hun påpeger dog, at der fortsat skal være fokus på smag, før det virkelig vinder frem.

”Inden for forskningen arbejder vi med det, man kalder familiarity versus novelty. Det vi kender, er det familiære, og det er jo typisk det, vi vælger; men vi kan også godt tænde på noget nyt. Altså novelty. Så hvis man kan prøve at udvikle noget, hvor man får en balance mellem det, vi kender, og det der er nyt og spændende, så tror jeg også godt, vi kan få de unge med”.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er udarbejdet af specialestuderende Camille Louise Næhr og er udført i samarbejde med Fødevarestyrelsen og lektor Helene Reinbach på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.