Tilsætning til køers foder kan booste klimaindsatsen

Navnet er 3NOP, og det er i øjeblikket det foderadditiv, som lover mest ifølge professor Mette Olaf Nielsen, som forsker ved Institut for Husdyr-videnskab på Aarhus Universitet.

”3NOP er klart den sikreste hånd. Med de forsøg, man har lavet med stoffet, er der et reduktionspotentiale på op til 39 procent, og der er ikke nogen uheldige virkninger for hverken køer, mennesker eller mælk. Faktisk er der en tendens til, at mælkeproduktionen øges,” forklarer Mette Olaf Nielsen.

Det er den hollandske virksomhed DSM Nutritional Products, der har udviklet 3NOP, som de forventer at sætte i produktion, så snart det er godkendt hos EU. Alle påkrævede forsøg af stoffet er lavet, og nu afventer godkendelsen hos EFSA (European Food Safety Authority).

Med stoffet X er det muligt at reducere yderligere

Selvom 3NOP har et stort potentiale, forsker Mette Olaf Nielsen og hendes kollegaer også i andre løsninger, som vil kunne reducere udledningen af metan markant, heriblandt det for nuværende fortrolige stof X.

Om blot et år kan vi forvente at have fodertilsætning på markedet, som kan mindske køers udledning af metan med mere end en tredjedel. På Aarhus Universitet forskes der på højtryk, og forventningerne er høje. Fodertilsætningen kan blive afgørende for landbrugets fremtid.

Fakta: Metan

Metan udgør kun 20 procent af de globale drivhusgasser, CO2 udgør omkring 75 procent, ifølge FN's klimapanel. Til gengæld er drivhuseffekten af metan 25 gange højere end effekten af CO2-udledninger, og det har derfor stor betydning for klimaet.1

”Vi har testet et nyt stof, som i vores laboratorie-forsøg på Københavns Universitet viser en reduktion på næsten 100 procent, og i et mindre pilotforsøg på Aarhus Universitet kunne det reducere metanudledningen fra malkekøer med 33-50%. Vi håber at udvikle et produkt, der er lige så effektivt som 3NOP”
- Mette Olaf Nielsen.

Det helt særlige ved stoffet X er, at det i sig selv ikke er nyt men derimod et kendt stof, der har været anvendt i fødevareindustrien i årevis. Og det giver stoffet en stor fordel i forhold til at få det godkendt som foderadditiv.

”Stoffet er allerede tilladt og har ikke en øvre grænseværdi for restkoncentrationer i fødevarer. Til sammenligning var 3NOP et helt nyt laboratoriefremstillet stof, som skulle gennem en meget lang test- og godkendelsesproces for at sikre, at det ikke påvirkede mennesker, køer og mælk på en uhensigtsmæssig måde,” uddyber Mette Olaf Nielsen.

Navnet på stoffet X holdes stadig hemmeligt, fordi man i øjeblikket afsøger muligheder for en patent-ansøgning til at anvende det som foderadditiv. Men selvom det kan fremskynde processen, at det allerede er godkendt til brug i fødevareindustrien, vil der formentlig stadig gå et par år, før vi ser det på markedet.

Tang har stort potentiale i det økologiske landbrug

Både 3NOP og stoffet X er kemisk fremstillede stoffer, der sandsynligvis ikke vil blive godkendt til økologisk landbrug. Heldigvis kan tang være en mulighed for økologerne.

”Tang kan anvendes i foder til både økologiske og konventionelle besætninger. Det skyldes, at visse arter indeholder bioaktive stoffer, der kan hæmme metandannelsen i vommen hos drøvtyggere. Det er formodentlig stoffer, som tangplanten har udviklet som forsvarsmekanisme mod mikroorganismer i det iltfattige miljø, de vokser i, så de ikke rådner. Nogle af disse stoffer kan så tilfældigvis hæmme metan-dannelsen i koens vom,” forklarer Mette Olaf Nielsen.

Fakta: Landbrugets udledning af metan

20 procent af de danske drivhusgasser i Danmark kommer fra landbruget, og heraf udgør metan 55 procent, som primært stammer fra drøvtyggere som køer og får.2

Forskningen er i fuld gang i New Zealand, Australien og USA, hvor en særlig tangart, rødalgen Asparag-opsis taxiformis, har kunne reducere udviklingen af metan i koens vom med over 90 procent. Desværre er de stoffer, som Asparagopsis algen danner, usunde for mennesker, og derfor kan der være lang vej til godkendelse også i EU, vurderer Mette Olaf Nielsen, men tilføjer:

”Der er grund til at fortsætte forskningen i tang. Herhjemme kigger vi for eksempel på nogle af de tang-arter, der kan vokse på de nordiske breddegrader. De er muligvis mindre effektive – det vil sige, at de aktive stoffer kan være anderledes. Men vi leder altså efter harmløse stoffer, som vil kunne opkoncentreres, og sådan nogle ekstrakter vil kunne have et stort potentiale,” fortæller hun.

Tang har desuden den ekstra fordel for klimaet, at det absorberer kuldioxid fra luften ligesom jordplanterne.

”Det er ikke en del af regnestykket i øjeblikket, men det er ikke svært at forestille sig, at dyrkningen af tang kan være positiv i sammenhæng med klimaet, fordi de lagrer CO2. Men der er dog lidt vej endnu, før vi kan tale om tang-skove som modvægt til Amazonas skovrydning”
- Mette Olaf Nielsen.


Kan få en kæmpe betydning for landbruget

Hvis forskningen lykkes med at skabe foderadditiver, som reducerer eller helt fjerner koens metanudledning, ser vi på en helt ny virkelighed for fremtidens landbrug og vores opfattelse af kød- og mejeriprodukter.

”Det vil være fantastisk! Det vil betyde, at vi kan flytte fokus til køernes gavnlige værdi. Som drøvtyggere har køerne eksempelvis et kæmpe potentiale ved at omsætte biprodukter, der ikke har nærings-mæssig værdi for mennesker”, fortæller Mette Olaf Nielsen.

Hun tør dog ikke sige hvornår, og om vi rammer de 100 procents reduktion. Til det er der for mange ubekendte. Til gengæld tror hun på, at det vil kunne lade sig gøre at nærme sig klimaneutralitet i 2050.

”Der er også forskere, som kigger på udluftningssystemer i stalde, der kan brænde den metan af, som køerne har produceret, og på længere sigt kan det blive muligt at avle køer, der udleder mindre metan. Hvis vi kan kombinere flere af løsningerne, så er potentialet jo meget større og et vigtigt bidrag til et klimaneutralt landbrug,” afslutter Mette Olaf Nielsen.

Om Mette Olaf Nielsen

Professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i bæredygtigt foder, herunder metan-neutraliserende foderadditiver og bæredygtig protein ingrediens som foder til husdyr.

Kilder:

1: videnskab.dk/naturvidenskab/drivhuseffekten-behoever-vi-at-bekymre-os-om-metan
2: lbst.dk/tvaergaaende/klima/landbrugets-drivhusgasudledninger