God farm management har betydning for klimabelastningen
ARTIKEL FRA 2021: Jo mere mælk koen giver, jo mindre er klimabelastningen per kilo mælk. Derfor er der god mening i at se nærmere på, hvordan får man ydelsen op og klimaaftrykket ned.
Ifølge seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Troels Kristensen, har især to områder – foruden dyrenes genetik – betydning for køernes mælkeydelse: Sammenhængen mellem dyrebesætningen og gårdens areal med foder til besætningen samt landmandens management af dyrene.
Dyr og arealer skal spille sammen
Udledningen af klimagasser kan mindskes ved et bedre samspil mellem dyrene og arealet på gårdene.
”Sunde, velfungerende køer giver mest mælk. Jo mere mælk koen producerer, jo mindre belastes klimaet”
- Troels Kristensen.
”Hvis man på gården kan producere foder selv, undgår man transport af foder, og dyrenes gødning kan spredes over et større areal. Et større areal til foderdyrkning betyder potentiale for højere kulstoflagring i jorden ved flerårige afgrøder som græs, ligesom det mindsker udledningen af lattergas, fordi udnyttelsen af husdyrgødningen kan forbedres.”
Troels Kristensen er ikke i tvivl om, at det er et sted, som flere landmænd vil sætte ind:
”Vi kommer til at se meget mere græs dyrket herhjemme og langt mindre importeret soja, som skader regnskoven og skal transporteres langt”
- Troels Kristensen.
Management af bedriften
Mens samspillet mellem arealer og dyr kan mindske udslippet af klimagasser, er det management af dyrene, som kan øge koens mælkeydelse.
”God management handler i høj grad om at sikre dyrenes sundhed ved at forebygge sygdomme og sikre behandling i tide. En ko, der har det godt, yder bedre. Selvfølgelig handler det om, at dyrene ikke skal lide, men samtidig er det væsentligt, at et dyr, som ikke trives, optager næring, som ikke omsættes til mælk,” forklarer Troels Kristensen.
Nedenstående figur viser, at køernes ydelse stiger år for år. De højestydende køer producerer dobbelt så mange kilo mælk pr. år som gennemsnittet af alle køer. Grafen er baseret på Dansk Holstein-besæninger og -køer.
DCA-rapporten 'Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion - visioner og udfordringer for malkekvægs bedriften frem mod år 2040'
Data og godt håndværk
Ifølge Troels Kristensen er landmandens forståelse af køernes adfærd en af nøglerne til en mere bæredygtig bedrift. Køerne skal opstaldes på en måde, så de har størst mulig frihed og ikke stresses.
For at overskue besætningens trivsel bruger mange landmænd chip på hver enkelt ko, som leverer data om koens aktivitet og angiver adfærdsændringer, der kan indikere sygdom. Men gode stalde og data gør det ikke alene.
”Det handler i høj grad om landmanden, om hans praksis og hans forståelse for biologien,” tilføjer han og uddyber, at der altid vil være forskelle i køernes ydelse fra gård til gård.
”Der vil altid være en vis spredning og strukturelle forskelle mellem gårdene. Men ved hjælp af både data og godt håndværk kan alle landmænd forbedre koens ydelse og mindske klimabelastningen”
- Troels Kristensen.
Om Troels Kristensen
Medforfatter til DCA-rapporten ‘Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion – visioner og udfordringer for malkekvægs bedriften frem mod år 2040’.