Fokus på biodiversitet

Landmanden har en vigtig rolle som naturforvalter. Her er seks indikatorer, som kan bruges til at holde øje med biodiversiteten.

1. Vilde blomster – mange og forskellige

Blomsterne giver pollen og nektar til tusindvis af forskellige insekter – fx sommerfugle, vilde bier og svirrefluer. Hvis arealet i sommermånederne er fyldt med mange forskellige blomster og summende insekter, er det tegn på høj naturværdi.

2. Lave planter, gyldent mos og bar jord

Lavtvoksende planter med rosetblade er sammen med gyldent mosdække tegn på høj biodiversitet. Planterne trives især i næringsfattige jorde, som sjældent eller aldrig er blevet pløjet og gødet. Bar jord kan være levesteder for insekter som vilde bier, der lægger æg i den bare, løse jord. 

3. Dyr, der går ude

Friske kokasser og hestepærer bidrager med nødvendig føde og levesteder for en stor mangfoldighed af biller, svampe og andre gødningsorganismer. Samtidig bider nogle dyr bider i træer og skræller bark af – og det skaber mange nye levesteder for svampe og insekter.

4. Tuer, knolde og store sten

På en tuet og knoldet jord finder man den største biodiversitet. På den enkelte tue eller knold kan temperatur og fugtighed variere meget og dermed være attraktivt levested for meget forskellige arter. Store sten bidrager med et varmt mikroklima, hvor fx firben og insekter kan varme sig.

5. Gamle træer, buske og dødt ved

Jo ældre et træ er, jo bedre er det for biodiversiteten. Et forskelligartet landskab, hvor der både er lysåbne arealer, træer og buske sammen med dødt ved giver levesteder for massevis af arter, fx svampe, mosser, flagermus, fugle og insekter.

6. Naturlige vådområder 

Naturlige vandhuller, våde pletter og oversvømmelse af enge og ådale er i kombination med et lavt næringsniveau gode steder for sjældne planter som orkideer og for insekter, padder og fugle.