Muligheder for at reducere mælkens klimaaftryk

Nordisk Mejerikongres satte fokus på mejeribranchens arbejde med bæredygtighed.

ARTIKEL FRA 2017: Mælkeproduktion bidrager i høj grad til udledningen af klimagasser, men det er faktisk muligt at reducere udledningen med op til 50 pct. på globalt plan. Det handler ikke mindst om at øge fodereffektiviteten og i det hele taget blive mere effektive og bruge mindre arealer til landbrug. På lidt længere sigt er jeg overbevist om, at man finder en teknisk løsning, der begrænser koens udslip af metangas.

Med disse optimistiske toner afrundede professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, en række indlæg under parallelsessionen ’Green Solutions’ på Nordisk Mejerikongres 2017. Før professorens indlæg havde tre andre indlægsholdere leveret hver sin vinkel på emnet mælk og bæredygtighed.

Anna Flysjö, Life Cycle Sustainability Manager i Arla Foods, åbnede dagen med en gennemgang af selskabets indsats på klima- og miljøområdet. Arla har en 2020-målsætning om at reducere CO₂-udslippet med 30 pct. pr. kg mælk hos mælkeproducenterne og med 25 pct./kg i resten af kæden (mejerianlæg, transport, emballage etc.). I den forbindelse har man introduceret en form for miljøregnskab med titlen EP&L: Environmental Profit & Loss, som kort fortalt sætter kroner og ører på den samlede belastning af miljøet. Lige fra CO₂-udslip til forbrug af energi, vand og landbrugsjord samt ’madspild’ i detailhandel og hos forbrugerne.

"Man kan ikke sammenligne de enkelte led 100 pct. Men metoden giver os et billede af, hvor i kæden de største belastninger er,” forklarede hun og fremviste et diagram, der viste, at mælkeproduktion står for den største belastning, mens detailhandel og forbrugere kommer ind på en andenplads.

Husk også mælkens positive bidrag

Anna Flysjö understregede samtidig, at det er vigtigt også at fokusere på alt det gode ved mælken. Fx dens høje næringsværdi og proteinkvalitet. Når man tager disse elementer med i regnskabet, har mælk faktisk et mindre CO₂-aftryk pr. kg end plantebaserede drikke som sojadrik, havredrik og orangejuice.

”Vi taler ofte om mælkens ’footprint’, altså belastningen. Men vi bør også huske mælkens ’handprint’ – det positive bidrag til samfundet,” sagde hun.

Mælk er vigtig i bæredygtig kost

Professor Toon van Hooijdonk fra Wageningen universitet i Holland udbyggede i sit indlæg pointen om mælkens høje næringsværdi. Emnet var et kost-koncept under titlen SHARP: Sustainable, Healthy, Affordable, Reliable, Preferable. Med andre ord: En kost, der er bæredygtig, sund, sikker og til at betale. Her spiller mælk og mejeriprodukter en central rolle på grund af deres høje næringsværdi, fortalte professoren.

”Malkekoen er fantastisk til at omsætte energien i foderet til protein. Og hvis man ser på næringsværdien i proteinet, så skal du fx indtage dobbelt så meget hvede som mælk for at få samme næringsværdi. Derfor giver det god mening at bruge landbrugsarealer til mælkeproduktion,” sagde han.

Endelig foreslog han, at man i stedet for at angive indhold af protein burde angive indhold af essentielle aminosyrer, som siger meget mere om produkternes reelle næringsindhold.

Madspild er en stor klimabelastning

Ricard Laxton, Environmental and Sustainability Manager i Arla, tog fat i det store potentiale, der ligger i at reducere madspil. Både i produktionen af mælk og mejeriprodukter og ude i butikkerne og hos forbrugerne.

”Madspild er den tredjestørste CO₂-udleder i verden. Hvis madspil var et land, ville det være det tredjestørste land efter Kina og USA, når man ser på CO₂-udledning,” sagde han.

Halvdelen af madspildet sker hos forbrugerne og i detailhandlen. Men det betyder omvendt, at de øvrige 50 pct. af spildet finder sted i produktionsleddet. I Arla UK har man via en systematisk gennemgang af 13 produktionsanlæg fået udarbejdet en detaljeret oversigt over ressourcespildet og en række bud på, hvordan man kan sætte ind over for det. Dertil indgår man i et samarbejde med en lang række fødevareselskaber og detailkæder og organisationer om at reducere madspildet. Potentialet er enormt, mente Ricard Laxton.

”Madspil er en stor omkostning. Ikke kun fordi det koster penge at skaffe det af vejen, men – måske især – på grund af ressourcespildet,” sagde han og rundede af med et regnestykke:

Fra 2020 til 2050 vil jordens befolkning vokse med 3 mia. mennesker. Det globale madspild svarer i dag til fødevareforbruget for 3 mia. mennesker. Så hvis vi kan forvandle spild til mad, så har vi faktisk ikke noget problem.

Løsning på metanudslip i horisonten

Herefter var det tid til indlægget fra professor Jørgen E. Olesen, som også tog afsæt i en global vinkel på udfordringerne. Han fremviste en række tal og grafer, som viste, at landbrug tegner sig for 24 pct. af den globale udledning af klimagasser, hvoraf kvægbruget står for mere end halvdelen. Den gode nyhed var, at det er muligt at halvere kvægbrugets udledning via en bedre og mere effektiv håndtering af foder og gødning.

I en kaffepause bad vi ham uddybe potentialet for kvægbrugets klimaindsats.

I Vesteuropa og Nordamerika har vi i høj grad effektiviseret produktionen, så her er ikke så meget at hente. Men det vil der i høj grad være mange steder i Østeuropa, i Afrika og andre regioner. I vores del af verden kan vi nok hente noget inden for håndtering af husdyrgødning
- Jørgen E- Olesen

Koens udledning af metangas er som nævnt et af de store minusser i mælkens klimaregnskab. Man har endnu ikke fundet en løsning på den udfordring, men Jørgen E. Olesen er overbevist om, at det kommer.

”Man har kørt nogle lovende forsøg med at tilsætte nitrat i koens foder. Det sænkede metanudslippet ganske markant, men desværre øgede det også indholdet af nitrat i mælken. Jeg er dog sikker på, at man nok skal finde en løsning, da det er et globalt problem. Men vi har behov for at få sat yderligere gang i innovationen her, ellers er der fare for, at en stor, global spiller sætter sig på markedet.”