Mejeribrugets klimaindsats på gårdene
Det danske mejeribrug har en fælles branchemodel, som kan opgøre drivhusgasserne fra de gårde, der leverer den rå mælk: Metoden kaldes Mejeribrugets Klimatjek (Farm Ahead).
Med mejeribrugets klimatjek (Farm Ahead) involverer mejerierne landmændene i arbejdet mod et lavere klimaaftryk, og det gøres på en måde, der kan bruges af alle gårde, selvom de er forskellige.
Klimatjek er et digitalt værktøj, hvor landmanden registrerer en lang række data. Dette følges op med et besøg fra en klimarådgiver, der sammen med landmanden fortolker tallene og ser på, hvilke udviklingsmuligheder, der er på den enkelte gård.
Et klimatjek er en individuel opgørelse over gårdens udledning af drivhusgasser, baseret på den enkelte gårds data.
Det dækker i dag seks områder på gården:
- antal dyr
- fodersammensætning
- produktion af afgrøder
- anvendelse af gødning
- håndtering af husdyrgødning
- forbrug af elektricitet, brændstof og vedvarende energi.
Det er alle områder, som med udgangspunkt i forskning har dokumenteret effekt på udledningen af drivhusgasser. Der kan tilføjes nye områder i takt med, at der kommer ny viden og dokumentation for metoder og teknologier.
Hvordan gør klimatjek en forskel for klimaet?
Klimatjek har fokus på de områder på gården, hvor landbrugspraksis kan gøre en forskel for udledningen af drivhusgasser.
For landmanden betyder det, at han får viden om, hvordan klimaaftrykket fordeler sig på gården. På den måde ved landmanden, hvor gården har et lavt aftryk, og hvor der er behov for - og mulighed for - yderligere indsats. På den måde bliver arbejdet med klima meget konkret på gården, og det driver udviklingen mod et lavere aftryk - både på den enkelte gård og for hele branchen.
De data, som indsamles, giver desuden landmandens mejeri og hele mejeribranchen viden om klimaaftrykket fra gårdenes produktion af rå mælk.
For mejerierne bruges klimatjek desuden til at opgøre udledningerne fra deres scope 3 efter en anerkendt standard. Den viden kan bruges til at drive udviklingen mod et lavere aftryk år for år. Nogle mejerier kobler klimatjekket med den pris, landmanden får for sin mælk. Jo lavere aftryk, jo højere mælkepris.
I 2024 udgav Aarhus Universitet en oversigt over veje til klimagas-reduktioner på gården - den kan ses ved at klikke her.
Hvad viser et klimatjek ?
På baggrund af klimatjekkets data kan gårdens klimaaftryk opgøres per kilo produceret mælk. År for år er det muligt at se udviklingen, og hver enkelt landmand får viden om, hvor på gården der kan sættes ind for at sænke aftrykket.
Hvem kan bruge klimatjek fra Mejeriforeningen?
Klimatjek kan bruges af hele mejeribranchen - og det er dermed alle landets cirka 2.400 gårde med mælkeproduktion. Heraf er ca 2.100 andelshavere i Arla, som bruger klimatjek allerede.
Det enkelte mejeri kan bygge egne initiativer ovenpå branchens klimatjek, lige som det er muligt at koble klimatjekket til afregningen for mælken.
Mejeriforeningen arbejder også sammen med SEGES for at koble Mejeribrugets Klimatjek (Farm Ahead) sammen med ESG-værktøjet fra SEGES og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, ESGreenTool Climate.
Hvorfor klimatjek på gårdene?
Mejeribranchen i Danmark ønsker at tage ansvar for den grønne omstilling i mejerisektoren. Derfor arbejder mejeri-virksomhederne med tiltag på mejerierne: De udskifter fossil energi med vedvarende, arbejder med emballage og transport, mindsker spild i produktionen med mere.
Mere end 80 procent* af et mejeris klimapåvirkning er knyttet til gårdene. Så for branchen er det vigtigt at arbejde struktureret og på samme måde på tværs.
På gården knytter* mælkeproduktionens klimaaftryk sig til flere kilder med følgende fordeling:
42 % er metan fra kvægets fordøjelse, 33 % er foder, 10 procent er opbevaring af husdyrgødning, 9 % er lavbundsjord, 5 % er energi, 2 % er øvrige kilder.
*Generelle tal, der dækker over variationer fra mejeri til mejeri og gård til gård.
Hvilken model for opgørelse af drivhusgasser bygger klimatjekket på?
Klimatjek-modellen er en model, som Arla Foods tog initiativ til i 2013 og løbende har videreudviklet. Den baserer sig på en livscyklusanalyse (LCA), som er udviklet i samarbejde med 2.-0 LCA Consultants. Den bygger også på IDF's guideline: The International Dairy Federation's guideline on Carbon Footprint for dairy.
Klimatjekket er udarbejdet efter videnskabeligt og internationalt anerkendte metoder og godkendt til opfølgning på målsætninger, som er verificeret af Science Based Targets initiative.