Udvikling i landdistrikterne og mejeribrugets rolle
Over de seneste årtier er der sket et generelt demografisk skift i Danmark, hvor landdistrikter er blevet affolket, og byerne har fået flere indbyggere. Men hvordan er synet på landdistrikterne i dag, og hvilken rolle kan mejeribruget spille for at bidrage til udviklingen i landdistrikterne?
Pia Heike Johansen, lektor på Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, forsker i livskvalitet på landet og har de seneste årtier arbejdet med landdistriktsforskning med fokus på landet. Hun har særligt fokuseret på hvilken viden, interesser og hverdagsliv, der er på landet, og hvordan disse fører til forskellige former for udvikling af for eksempel fællesskaber, arbejdspladser eller uddannelse.
Ifølge Pia Heike Johansen var en række uddannelsesreformer op gennem 00’erne medvirkende til, at mange unge var nødt til at forlade landdistrikterne og i stedet flyttede ind til storbyerne:
”Vi skulle være et videnssamfund, og det betød, at rigtig mange skulle have en længerevarende uddannelse, og samtidig centraliserede man også alle uddannelsesinstitutionerne. Den centralisering foregik på alle uddannelsesniveauer, hvor de tidligere kunne gå på seminariet eller på sygeplejeskolen 15 km væk, så måtte de nu rykke ind til den store by. Samtidig bliver sygehusene centraliseret, så du kunne også kun komme i praktik i storbyerne”, forklarer Pia Heike Johansen
Disse ting lagt sammen betød, at unge flyttede til byerne, og blev der i lang tid, fordi der i øvrigt også kom en finanskrise, som gjorde, at de ikke kunne sælge deres lejligheder.
Det sociale liv i landsbyerne bliver ramt hårdt
I samme periode kom kommunalreformen, og den betød, at hvor lokalsamfundene før tænkte i netværk mellem hinanden, så begyndte kommunerne, ligesom i tilfældet med uddannelsesreformen, at tænke centralistisk, hvilket betød, at lokale samfundsinstitutioner blev samlet i såkaldte centerbyer, hvor man lægger kommunale institutioner, hvis service rækker udover byens egne borgere.
”Pludselig begyndte lokalsamfundene at bekæmpe hinanden, ikke kun på fodboldbanen, men også i forhold til hvem der skulle have butikkerne, plejecentrene, skolerne og så videre”, forklarer Pia Heike Johansen.
Disse kampe opstod ikke uden grund. De ombejlede samfundsinstitutioner var vigtige for det sociale liv i landdistrikterne. Et liv som var knyttet til, at man mødtes hos købmændene, i sportsklubben eller sågar i bussen. Disse steder var i landsbyerne naturlige mødesteder, og gennem dem havde beboerne en oplevelse af fælleskab og samhørighed.
”Rigtig mange af mødestederne lukkede jo ned, så det betød for mange, at det blev sværere at opretholde en eller anden form for socialt liv. Det blev sværere og sværere, fordi man ikke rigtig mødtes mere, og i stedet sad folk bare i en bil og pendlede frem og tilbage. Så idéen om at man hører til et sted, fordi alle kender hinanden og ved, hvad der foregår, forsvandt”, forklarer Pia Heike Johansen.
Et nyt syn på landdistrikterne
Landdistrikterne gennemgik i en lang periode en negativ udvikling, hvor landsbyerne mistede både befolkning og lokale institutioner. Denne udvikling afspejlede sig også i den måde, områderne blev omtalt. Der opstod en meget negativ diskurs, og landdistrikterne fik navne som ’rådne banan’ og ’udkantsdanmark’.
I stedet for udelukkende at fokusere på de negative tendenser, der har været i landdistrikterne, forklarer Pia Heike Johansen, at vi bør tale om, hvilke kvaliteter der i byerne, og hvilke der er i landdistrikterne. Hun ser dog, at der en opblødning på vej:
”Det har virket ret stivnet i en meget lang periode, men der er en opblødning i gang, hvor man nu ser, at unge begynder at flytte ud. Så hvis man skal snakke om en balance mellem land og by, så handler det vel om, at man har et mere differentieret blik på, hvornår det er smart at bo i en by, og hvornår det er smart at bo på landet”.
Et eksempel på, hvornår det er smart at være på landet og smart at være i byen, kan findes inden for innovation og udvikling af ideer. Der er, ifølge Pia Heike Johansen, en misforståelse omkring, hvor i samfundet udviklingen foregår. Som udgangspunkt opstår nye tanker, nye inspirationer og kreativitet i en landmæssig sammenhæng, men landet kan ikke selv sprede de ideer, der opstår. Her skal landet ind til byerne, hvor alle hurtigt ligner hinanden samtidig med, at de vil være forskellige; en kombination der giver basis for en meget hurtig spredning af innovationer og nye strømninger.
”Hvis du ser på kunstnere og kreative tænkere, så flytter de ud på landet, når de skal skabe ideer eller bare tænke sig om. De skal væk fra alt, der er mainstream, og når de så gerne vil ud med ideerne og have dem spredt, så rykker de ind til byen, fordi der bliver det spredt enormt hurtigt”, forklarer Pia Heike Johansen.
Et andet eksempel på en positiv udvikling i landdistrikterne er, at der nu er politiske udmeldinger, der peger på en samlet national landdistriktspolitik, noget Danmark som et af få lande i Europa ikke tidligere har haft. I stedet har landdistrikter været kommunal- og sognepolitik, og der har ikke været nogen nationale ambitioner på området.
Mejeribrugets rolle i en positiv udvikling af landdistrikterne
Der er altså fremskridt at spore i landdistrikterne, men hvordan kan mejerisektoren bakke op om denne positive udvikling i landdistrikterne?
Pia Heike Johansen fremhæver, at mejerisektoren har flere muligheder for at støtte op om en positiv udvikling. En mulighed for mejerisektoren kunne være at sprede udviklingsafdelinger og lagre ud i flere områder, og dermed potentielt spare på udledningen i forbindelse med transporten. Samtidig vil en spredning af virksomhedernes afdelinger også betyde, at man skaber arbejdspladser og lærepladser i flere områder.
Hun anbefaler også, at mejerierne fremhæver og sælger de landdistrikter de bor i til både turister og potentielle tilflyttere, på samme måde som man ser med vin i Sydeuropa eller mikrobryggerierne herhjemme. Det kan gøres ved blandt andet at fremdyrke de kvaliteter og nuancer, som stederne tilbyder. Noget nogle mejerier i forvejen er gode til.