Fremtidens bæredygtige landmænd

En ny månelanding

Netværket vil bestå af omkring 30 unge fra landbruget og primærproduktionen, som over fem møder vil samles og lære om temaer som borgerforståelse, legitimitet, øget forståelse for forbrugerne, trends, visioner og strategi samt bæredygtighedsformidling. Som afslutning på forløbet vil deltagerne arbejde fokuseret med deres egen bedrift for at kortlægge de konkrete grønne muligheder, der er dér.

Netop fordi den grønne omstilling er så kompleks, er en gennemgående præmis for netværket, at de unge skal have udvidet deres horisont, så de kan få nye perspektiver med sig hjem, som de kan implementere på deres egen bedrift – og det sker gennem udfordring og involvering.

”Vi står over for en massiv udfordring med den grønne omstilling, fordi klima og miljø er blevet en præmis, og klimaneutralitet er en realitet for alle. Man kan godt sammenligne det med en ny månelanding. Det er dén rejse, vi skal ud på, og der skal mange fagligheder i spil for at nå i mål. Der kommer hele tiden nye initiativer og teknologi til, men det skal også kunne anvendes i praksis på gårdene. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi mobiliserer os omkring det, så vi både samarbejder om at udvikle fælles initiativer på tværs, men også at hver gruppe ser på sin del, og dér skal vi have de unge på banen”, fortæller Erik Jesper Timmerman.

Fødevaresektor 2.0

Netop den stadig mere avancerede teknologi i landbrugs- og fødevaresektoren – agritech – er én af de andre udviklinger, der følger med den grønne omstilling og er med til at påvirke sektorens fremtid. Det betyder, at fremtidens mejerisektor og resten af landbruget kommer til at have en mere mangfoldig arbejdsstyrke end tid­ligere, fordi der nu i stigende grad er behov for eksempelvis ingeniører, kommunikatører og dataloger. Det stiller branchen overfor en vigtig formidlingsopgave, mener man hos Frej, der ser behovet for både at kunne tiltrække ung arbejdskraft fra byerne, men også for at kunne skabe opbakning til løsningerne uden for sektoren, påpeger Erik Jesper Timmerman.

”Vi vil alle sammen være en del af fremtiden og dét, der er i udvikling, og her handler det om, at vi tager teten og går forrest, for de unge i byerne skal kunne se sig selv bo på landet. Det kræver en dybere forståelse for, at landbruget er for flere og andre end landmænd alene, og at man godt kan arbejde der uden at have gået på landbrugsskole. Vi skal vise, hvor spændende og ambitiøst det er og hvor meget fremtid, der er i sektoren. Vi har heldigvis en masse startups på vej, og vi ser også en stigende interesse for naturen i byerne, som vi kan tale ind i, men der skal kommunikeres bedre og bredere, så vi kan få mindsket afstanden mellem land og by og få flere med”.

Selve ideen med at forskelligheder mødes, er helt central for Frejs arbejde, og selvom de i tænketanken ser opgaven som en fælles udfordring for både producenter, forbrugere og politikere, er de ikke i tvivl om, at den enkelte aktør i fødevaresektoren kan komme langt ved selv at tage initiativet. ”Vi skal som landmænd turde tage udviklingen i egne hænder, og her er bæredygtighed også en oplagt måde at komme tættere på forbrugerne. Derfor skal vi sætte konkrete målsætninger og komme med bud på, hvordan vi kommer i mål med dem. Vi skal vise, at vi som landmænd tror på løsningerne, for dét vil alle uden for sektoren gerne være en del af. På den måde kan vi rykke noget på udviklingen”, fortæller Erik Jesper Timmerman.