Kan man fodre sig til et mindre klimaaftryk?

Hvad er Bovaer?

Bovaer er et tilsætningsstof til foder, som kan sænke koens produktion af metan i vommen og dermed reducere koens klimaaftryk betydeligt.

I en dansk foderration forventes stoffet at kunne reducere metanudledningen med op til 27 procent.

Bovaer er det første fodertilsætningsstof med metan-reducerende effekt hos kvæg, som er på markedet og må bruges i Danmark. BOVAER BLEV GODKENDT AF EU I APRIL 2022 AF EFSA, SOM ER DEN EUROPÆISKE FØDEVARESIKKERHEDSAUTORITET. 

Fødevarestyrelsen har også fået udarbejdet en risikovurdering af både kød og mælk.

EFSA har konkluderet, at Bovaer i den anbefalede mængde ikke har skadelig virkning på malkekøers og avlskøers sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Der er således viden om dyresundheden vedr. brug af Bovaer – men dyrevelfærden kan man stadig blive klogere på.

Bovaer skal anvendes i meget små mængder, og det blandes i mineraler på mineralfabrikker med stor nøjagtighed. Mineralfoderet blandes derefter i fuldfoderet af landmanden, som således ikke får adgang til Bovaer i ’ren’ form.

Da Bovaer er et kunstigt stof, må det ikke bruges i det økologiske landbrug.

Hvordan er Bovaer testet og afprøvet?

Der er over mere end 10 år lavet en lang række forsøg og forskning med Bovaer både i Danmark og i udlandet, hvilket også indebærer afprøvning i almindelige kvægbesætninger både i Danmark og udlandet. I Danmark er der i forsøgene målt på parametre som foderoptagelse, mælkeydelse og metan-produktion.

I mange af disse forsøg har køerne ædt og produceret mælk uændret, hvilket indikerer en velfungerende ko. I enkelte af forsøgene er der set mindre nedgang i foderoptagelse, særligt i forsøg hvor dosis, som et led i forsøgene, har været højere end den nuværende anbefaling. Der er kun lavet få studier af køers adfærd ved fodring af Bovaer.

Er der alternativer til Bovaer?

Der findes andre fodertilsætningsstoffer eller fodermidler, som også har en klimaeffekt – dog ingen godkendte som har samme effekt som Bovaer. Der forskes desuden i andre midler, herunder naturlige stoffer som også kan bruges til økologisk produktion. Det er for eksempel tanniner og flavonoler, som blandt andet findes i pil og hamp. Dertil indeholder visse tangarter stoffer som phlorotanniner, som også har potentiale til at hæmme metandannelse.

Regeringen har også afsat midler fra Forskningsreserven 2023 til et flerårigt afgræsningsforsøg fra 2024-26, der skal undersøge og dokumentere en mulig klimaeffekt af køer på græs under danske forhold. Forsøget skal blandt andet danne grundlag for, at en mulig klimaeffekt af afgræsning på sigt kan blive godkendt som metanreducerende virkemiddel.

I den statslige ordning kan landmanden fodre med bestemte fedtprodukter af en vis mængde, som alternativ til Bovaer.

Er metanreducerende stof til køer det eneste, landmanden kan gøre for at få et lavere klimaaftryk fra produktionen?

Nej, metan-reducerende tilskud langt fra er landmandens eneste tiltag for at reducere klimaaftrykket, men det er måske det enkeltstående virkemiddel, der kan reducere mest (op til 27 % under danske forhold) og hurtigst.

Mælkeproducenter arbejder allerede med at reducere klimaaftrykket fra andre dele af deres bedrift ved at bruge dokumenterede metoder, teknologier og praksisser. Langt de fleste af disse andre tiltag bruges af både konventionelle og økologiske besætninger.

Det samlede mejeribrug tilbyder i øvrigt klimatjek (FarmAhead) til gårdene efter en fælles metode, og på den måde kan erhvervet følge reduktionerne år for år.