Når klimaet kommer ind i kosten

Bag databasen står den grønne tænketank CONCITO, der med støtte fra Salling Fondene har arbejdet på at give danskerne et konkret og tilgængeligt værktøj til at beregne klimaaftrykket af deres fødevarer på baggrund af konsistente data, der er analyseret og opgjort efter samme metode. Men selvom målet er at få forbrugerne til at spise mere klimavenligt, så er det ikke dem, der er den primære målgruppe – i hvert fald ikke til at starte med – fortæller Michael Minter, der er programchef for Fremtidens Fødevarer hos CONCITO.

”Dem, vi i første omgang henvender os til med Klimadatabasen, er aktørerne inden for foodservice og detailbranchen, som kan bruge den til at oplyse deres kunder om deres måltiders klimaaftryk. Det kan eksempelvis være ved at opgøre klimaaftrykket af den frokostordning, en arbejdsplads har, eller ved at et supermarked laver opskrifter, hvor klimaaftrykket er beregnet og indtænkt fra start. Det ser vi som en effektiv måde, hvor vi kan være med til at påvirke forbrugerne, fordi de får inspiration og en fornemmelse for proportionerne i de forskellige fødevarers klimaaftryk”, fortæller Michael Minter.

CO₂, sundhed og den bæredygtige kost

I databasen opgøres klimaaftrykket i kg CO₂-ækvivalenter målt på 1 kg af den pågældende vare, og man kan som forbruger se hvor i produktionskæden, der er de største klimaaftryk, lige fra landbrug og forarbejdning til emballage, transport og detailhandel. Klimadatabasen er der­igennem den mest omfattende af sin art i verden, og i starten af 2021 lancerede Netto på baggrund af databasen testning i to butikker af en ny klimamærkning af fødevarer, som skal hjælpe forbrugerne med at spise mere klimavenligt. Men når klimaet bliver det overordnede pejlemærke, hvad betyder det så for indholdet af den kost, vi spiser?

”Vi er helt enige i, at der ligger en fælles opgave i at få guidet forbrugerne i en mere klimavenlig retning, men jeg kan være nervøs for, om det sker på bekostning af sundheden, hvis CO₂ målt per kg fødevare bliver den afgørende målestok. Vi ved eksempelvis fra hollandske studier, at CO₂udledningen for havredrik er lavere end mælk målt på kg produkt, men omkring tre gange højere, hvis man måler CO₂-aftrykket i forhold til de vigtigste næringsstoffer i fødevaren. For at en kost skal være bæredygtig, skal den jo ikke kun være klimavenlig, men også opfylde vores sundhedsbehov. Dét kan ende med at ramme især nogle af de udsatte grupper, hvis vi ikke har blik for helheden”, siger Merete Myrup, der er ernæringschef i Mejeriforeningen.

Det er FN’s fødevareorganisation FAO, der i sin rapport Sustainable Healthy Diets oplister økonomisk tilgængelighed, sociokulturel accept og sundhed som definerende aspekter af den bæredygtige kost, udover at den skal have et lavt klima- og miljøaftryk. Af samme årsag er Klimadatabasen blevet kritiseret for ikke at have medtaget indholdet af næringsstoffer i de enkelte fødevarer, og selvom man hos CONCITO har fuld forståelse for betydningen af ernæringen i en kostsammenhæng, har man bevidst valgt ikke at tilbyde sortering af fødevarerne på næringsindhold i webversionen af klimadatabasen.

De vigtigste næringsoplysninger er dog oplyst i resultaterne for hver enkelt vare samt i downloadversionen af Klimadatabasen.

”Vi mener ikke, at næringsindholdet altid er en relevant enhed at måle på, fordi mange danskere ikke har problemer med at få nok næring. Vi har jo i forvejen mærker som Nøglehullet eller Dyrevelfærdsmærket, der guider danskerne på andre områder, men ikke for klima. Man skal derfor også se Klimadatabasen som et supplement til den eksisterende viden på området. Her har vi også valgt at fokusere på den gennemsnitlige udledning, så det ikke handler om den præcise udledning for en specifik tomat eller ost, men derimod om at skabe et værktøj, der kan bruges som pejlemærke i den overordnede kostsammensætning”, forklarer Michael Minter.

Hos Mejeriforeningen er man også helt enig i, at danskerne generelt set er godt med, når det kommer til den sunde kost, men Merete Myrup peger dog på, at det ikke er en tilfældighed:

”Ja, det er korrekt, at danskerne ikke mangler næring, hvis man måler på kalorier, men der findes flere grupper, f.eks. de ældre, som får lige i underkanten af, hvad de har brug for af næringsstoffer som vitamin B12, vitamin D og mineralerne jern og calcium. Derudover skal vi også huske på, at grunden til at vi overordnet set er godt forsynet med næringsstoffer i Danmark, jo netop er på grund af den kost, vi spiser. Det er derfor, vi siger, at når vi skal ændre vores kost af hensyn til klimaet, skal vi sikre os, at vi stadig får de næringsstoffer, vi har brug for” - Merete Myrup.

Bæredygtige benchmark og fælles ansvar

Men hvis Klimadatabasen ikke kan bruges som et grundlag til en mærkning af fødevarer eller beregne klimaaftrykket for danskernes konkrete måltider, kan den så stadig bruges til at hjælpe forbrugerne i en mere bæredygtig retning?

Kost og Ernæringsforbundet har i sin Strategi 2025 anført grøn omstilling som ét af sine fire mærkesager, og vil arbejde mod at nedbringe CO₂-udledningen fra de offentlige køkkener med 25% inden 2025. Sådan en indsats kræver et datagrundlag for at kunne komme i mål, og det er her, Klimadatabasen kan komme til at spille en stor rolle i at påvirke forbrugerne, mener Michael Minter.

”Her er der jo tale om nogle store beregninger, hvor det ikke vil være muligt at få et 100 procent præcist resultat, men hvor der er brug for at kunne måle omtrentligt på udviklingen af de samlede indkøbs klimaaftryk for at se om man gør fremskridt i forhold til reduktionsmålsætningerne. Det har ikke været muligt før, så der ser vi et stort potentiale i Klimadatabasen. Der er jo ikke nogen tvivl om, at der skal rykkes på mange parametre, for at vi alle ændrer adfærd. Her er oplysning i sig selv ikke nok, der er brug for, at man også politisk og i branchen gør noget, og her er en mulighed for at alle kan begynde at måle på, hvordan det går med omstillingen til mindre klimabelastende måltider”, fortæller Michael Minter.

"For at en kost skal være bæredygtig, skal den jo ikke kun være klimavenlig, men også opfylde vores sundhedsbehov. Dét kan ende med at ramme især nogle af de udsatte grupper, hvis vi ikke har blik for helheden" -  Merete Myrup

At det kræver handling fra flere aktører, er man også i Mejeriforeningen fuldt bevidst om, og med en målsætning om klimaneutralitet i 2050 fylder klima og bæredygtighed i stigende grad i det daglige virke i sektoren. Her arbejder både mælkeproducenter og mejerier med at reducere udledningerne og bringe produktionen i en grønnere retning ved eksempelvis at producere biogas af køernes gødning eller reducere strøm- og brændstofsforbrug i produktion og transport, forklarer Merete Myrup.

”Klimaforandringerne er jo en realitet, og det betyder også, at det er i alles interesse at bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Vi oplever, at den enkelte mælkeproducent har et stort fokus på at gennemgå hele sin produktionskæde og finde de områder, der kan ændres i en mere bæredygtig retning. Ligeledes arbejder man på mejerierne på hele tiden at optimere produktionen, så man bruger mindre energi og fra grønnere kilder. Det er med andre ord alle led fra foder til forbruger, og vi forventer kun at se initiativerne vokse i omfang”