De unge vil gerne de nye kostråd men møder flere barrierer

Nogle af de plantebaserede mejerialternativer lever måske ikke helt op til kvaliteten i forhold til smag. - Helene Reinbach. 

De unge er motiverede, men ikke alle kostråd er lige lette at følge

Undersøgelsen af de unges forhold til de nye kostråd er baseret på en online spørgeskemaundersøgelse blandt 174 unge udarbejdet af Camille Louise Næhr, og den viser at de unge overordnet set er motiverede for at følge rådene og finder kostrådene personligt relevante. Noget, Helene Reinbach mener stemmer overens med, at befolkningen generelt gerne vil være med til at gøre en forskel og spise mere klimavenligt.

”Generelt var de unge positive og motiverede for at følge kostrådene, men de unge hæfter sig dog stadigvæk mere ved sundheden end ved klimadelen i forhold til fødevarer,” fortæller hun og fortsætter:

”I forhold til de specifikke kostråd havde målgruppen lettest ved at følge rådet om at drikke vand, hvilket også var det kostråd, der var størst motivation til at følge. Derimod var kostrådet 'Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk', det kostråd, der var den mindste motivation til at følge”.

I undersøgelsen opdeler Camille Louise Næhr de syv officielle kostråd i 15 individuelle kostråd. Det skyldes, at der er flere budskaber i nogle af kostrådene. Den ekstra opdeling giver dermed de unge mulighed for at forholde sig til hvert bud­skab individuelt. Efter besvarelsen er de 15 individuelle kostråd blevet fordelt på tre grupper. Den første gruppe består af de kostråd, der er lettest at følge, og inkluderer kostrådet 'Sluk tørsten i vand', 'Spis planterigt, varieret og ikke for meget', 'Spis mad med fuldkorn', 'Vælg planteolier og magre mejeriprodukter' og 'Spis flere grøntsager og frugter'. Den næste gruppe består af kostråd, der hverken var lette eller svære at følge og inkluderede 'Spis mindre af det søde, salte og fede', samt 'Spis ikke for meget'. Det sværeste kostråd at følge er ifølge undersøgelsen 'Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk'.

”De unge i undersøgelsen havde sværest ved kostrådet om at skære ned på kød og spise flere bælgfrugter og mere fisk. Og det er egentlig lidt, hvad vi også havde forventet. Vores vaner og kultur, hvor kød fylder meget, er altså svært at lave om på. Det har en undersøgelse fra Måltidskulturen i 2019 også vist. Fire ud af fem aftensmåltider indeholder kød, det er vel og mærke det samme som i 2016, så vi er altså stadig dér, hvor kød bare er en stor del af vores kost”, siger Helene Reinbach.

Barriererne for klimavenlig kost

I undersøgelsen svarede de unge, at det især er vaner og manglende inspiration, der gør det svært for dem at følge visse kostråd. Samtidig er tilgængelighed en vigtig faktor i forhold til at gøre det nemmere for målgruppen at følge kostrådene.

”Vi fandt ud af, at de unge gerne vil spise mere klimavenligt, men i en travl hverdag, så går man måske alligevel bare ind i supermarkedet og tager det hakkede oksekød. Så de har brug for noget inspiration. Det kan jo være en hindring, hvis man har en idé om, at det tager lang tid  med bønner, der skal udblødes og koges. Men man behøver ikke bruge 10 timer på at udbløde og koge bønner for at lave lækre ting. Man kunne jo også bare tage bønner på dåse og så lave hummus og alle mulige lækre ting på 5 minutter, så jeg tror simpelthen, der er brug for nogle inspirationstiltag”, fortæller Helene Reinbach.

Samtidig fortæller hun, at de unge er en gruppe, der er meget entusiastiske og gerne vil, men ikke føler at pengepungen er stor nok. Her påpeger hun, at det er vigtigt at promovere, at det godt kan være billigt at spise sundt og klimavenligt.

En sidste barriere som Helene Reinbach nævner er smagen, da man fra tidligere undersøgelser ved, at når der kommer mere klimavenlige produkter, så halter det typisk på smagen:

”Nogle af de plantebaserede mejerialternativer lever måske ikke helt op til kvaliteten i forhold til smag. Som et eksempel kan jeg tage denne her alternative yoghurt baseret på et eller andet plantemateriale, som bare er så sur, at du får et helt chok, når du skal spise den. Der har man jo en forventning, og hvis produktet ikke lever op til forventningen, så køber man det jo ikke igen”

"Generelt var de unge positive og motiverede for at følge kostrådene, men de unge hæfter sig dog stadigvæk mere ved sundheden end ved klimadelen i forhold til fødevarer" - Helene Reinbach. 

Indsatser i alle led skal gøre forskellen

Hvis vi skal have unge og danskerne generelt til at spise mere klimavenligt, så kræver det ifølge Helene Reinbach, at vi skal i gang med at etablere partnerskaber, som for eksempel Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima, som Mejeriforeningen også er en del af.

”Vi kan jo se på sådan noget som Fuldkorns­partnerskabet. De besluttede sig for, at nu skulle danskerne spise mere fuldkorn. Det var blandt andet Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, der gik sammen. De var jo både i massemedier og offentlige kampagner, og der var kampagner til de unge, med seje sportsfolk, der spiste fuldkorn. Og industrien var faktisk også med og lavede noget brød, og nu er det jo næsten svært at finde et brød på hylden, der ikke har fuldkornsmærket. Sådan en succeshistorie kan vi lære af”.

På samme måde mener Helene Reinbach også, at mejeribruget kan spille en stor rolle og få danskerne til at spise mere klima­venligt. En rolle hun mener, at sektoren i forvejen er godt i gang med at tage i forhold til at få danskerne til at spise sundere. Hun fremhæver, at man blandet andet er godt i gang med at udvikle på nuværende produkter, og eksempelvis arbejder med at sænke fedtprocenten i både fløde og ost. Hun påpeger dog, at der fortsat skal være fokus på smag, før det virkelig vinder frem.

”Inden for forskningen arbejder vi med det, man kalder familiarity versus novelty. Det vi kender, er det familiære, og det er jo typisk det, vi vælger; men vi kan også godt tænde på noget nyt. Altså novelty. Så hvis man kan prøve at udvikle noget, hvor man får en balance mellem det, vi kender, og det der er nyt og spændende, så tror jeg også godt, vi kan få de unge med”.