Bæredygtig kost handler om mere end klima og CO2-aftryk
Bæredygtighed er et emne, der optager mange mennesker. Det er let at sætte lighedstegn mellem bæredygtig og lav CO2-udledning. Men så enkelt er det ikke. For med til regnestykket hører også at maden er sund, kulturelt acceptabel og til at betale
Forbrugere verden over er meget optagede af bæredygtighed og bæredygtig kost. Desværre sætter mange personer lighedstegn mellem miljø og bæredygtighed. Men det er mere nuanceret, og der er også andre faktorer, som man skal være opmærksom på.
Når man taler om, hvad der kendetegner bæredygtig mad eller kost, så er der flere ting, der spiller ind. FAO, landbrugsorganisationen under FN, har udarbejdet en definition på bæredygtig kost, hvor der tages hensyn til flere forhold end det rent klimamæssige. Ifølge FAO skal følgende fire kriterier være opfyldt, for at maden reelt er bæredygtig. Kosten skal være:
- Ernæringsmæssigt tilstrækkelig, sikker og sund
- Beskyttende og respektfuld over for miljøet
- Kulturelt acceptabel
- Økonomisk tilgængelig for alle
Lad os uddybe i de følgende afsnit.
Maden skal være sund
Ifølge ovennævnte skal en bæredygtig kost bl.a. være sund og bidrage med de nødvendige næringsstoffer.
Produktionen af animalske fødevarer medfører en relativt stor klimabelastning, det er der ingen tvivl om. Men de animalske produkter bidrager samtidig med mange vigtige næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra plantebaserede fødevarer alene. Det er vigtigt at huske på, når vi taler om, hvordan vi skal sammensætte en bæredygtig kost.
Lad os tage et eksempel som sukkerrør. Hvis man kun tager klimabrillerne på, giver det god mening at dyrke sukkerrør, da sukkerrør er en af de mindst klimabelastende afgrøder. Men som alle ved, så kan vi ikke leve af sukker alene, og derfor er en kost rig på sukkerrør ikke bæredygtig på den lange bane.
Maden må ikke belaste miljøet
Et andet vigtig krav til bæredygtig mad er, at den produceres under forhold, der beskytter og respekterer miljøet.
Her er fødevarernes CO2-aftryk af betydning, men CO2-belastningen står ikke alene i denne sammenhæng. Andre vigtige forhold er f.eks., hvor meget jord, der bruges til fødevareproduktionen, og hvor stort vandforbruget er. På globalt plan er drikkevand en begrænset ressource, og det er vigtigt, at der spares på vandet i fødevareproduktion, så vandforbruget reduceres som meget som muligt.
Anvendelse af pesticider og kunstgødning på en ansvarlig måde er også forhold, der har betydning.
Kulturelle normer og traditioner har også betydning
Det er også vigtigt, at en bæredygtig kost er kulturelt acceptabel. Men det menes, at kosten skal leve op til de normer og traditioner, som er gældende for de forskellige befolkningsgrupper på jorden.
Religiøse forhold kan spille ind, f.eks. har muslimer og jøder særlige krav til deres kost, så hvis en fødevare kun har en minimal klimabelastning, så har det ikke megen værdi, hvis visse befolkningsgrupper ikke må spise fødevaren af religiøse grunde.
Insekter er en god proteinkilde, og produktionen af insekter har samtidig et lavt klimaaftryk. I Asien er insekter en populær spise - derimod er insekter ikke særligt udbredt som fødevarer i den vestlige verden. Hvad der er kulturelt acceptabelt ét sted i verden, er altså ikke nødvendigvis acceptabelt andre steder.
Med andre ord er det vigtigt, at kosten også lever op til en befolknings kulturelle normer og madtraditioner for at kunne betegnes som bæredygtig.
Maden skal være tilgængelig og til at betale
En bæredygtig kost skal være rimelig i pris og let tilgængelig for alle forbrugere – også i udviklingslandene. Hvis maden er for dyr og vanskelig at få fat på, så bliver den ikke solgt – og dermed ikke spist. Og mad, der ikke bliver spist, kan ikke betegnes som bæredygtig.
Særligt i den tredje verden er pengene små, og derfor er prisen af stor betydning for de fødevarer, der indgår i den daglige kost.
Nogle familier i den tredje verden har selv et par køer, som leverer mælk til familierne, så mælken er dermed inden for rækkevidde. Derfor opfylder et par køer hos en landfamilie i den tredje verden fint kravet om, at maden skal være til at betale og let tilgængelig. Hertil kommer, at mælk og mejeriprodukter er en god kilde til vigtige næringsstoffer, som der ofte er ekstra meget brug for i den tredje verden.
Den seneste forskning på området
Der bliver forsket en del i bæredygtighed, og et hold franske forskere konkluderer i en artikel publiceret i Public Health Nutrition1, at det ikke er muligt at mindske CO2-aftrykket fra fødevarer med mere end 30 pct., hvis maden stadigvæk skal opfylde næringsstofanbefalingerne og være kulturelt acceptabel – og dermed bæredygtig.
Det fremgår ligeledes af den videnskabelige artikel, at der ikke må skæres ned på indtaget af mejeriprodukter. Mejeriprodukternes andel i kosten skal bibeholdes på nuværende niveau for at sikre, at den samlede kost indeholder de næringsstoffer, der anbefales.
Konklusion
Det er altså ud fra FAOs parametre for snævert kun at fokusere på klimaet, når det handler om bæredygtig kost. En bæredygtig kost skal også være sund, tilgængelig og kulturelt acceptabel. Her kan mælk og mejeriprodukter i moderate mængder have en rolle at spille, fordi disse produkter indeholder en række gode næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra andre fødevarer.
Kilder:
MEJERIPRODUKTER OG KOST
Forskellige undersøgelser dokumenterer, at mejeriprodukter med sit indehold af næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra andre fødevarer, er en vigtig del af kosten. Læs her mere om, hvordan det hænger sammen.