Græs, græs og atter græs
ARTIKEL FRA 2021: Ved udelukkende at fodre sine køer med græs og øge produktionen af kartofler og grøntsager kan mælkeproducent Torsten Wetches gård i dag brødføde flere mennesker end tidligere. I november 2019 var en gruppe landbrugselever på besøg for at diskutere, om det kunne være et bud på en mere bæredygtig dansk mælkeproduktion.
For godt et par år siden omlagde mælkeproducent Torsten Wetche produktionen på slægtsgården Hvanstrup ved Farsø. Antallet af køer blev reduceret fra 170 til 120, og herefter skulle dyrene udelukkende fodres med græs fra gårdens egne arealer. Mælken, som leveres til Thise Mejeri, sælges under navnet Græsmælk.
Parallelt med omlægningen til græsfodring blev et større areal på bedriften udlagt til dyrkning af kartofler og grøntsager.
”Princippet i græsfodringen kaldes også ’Feed no food’”, fortæller Torsten Wetche. ”Køerne fodres ikke med korn eller andet, som mennesker kan spise. De får kun græs, kløvergræs eller græsensilage.”
Drøvtyggere som køer har en vigtig funktion. De kan omsætte græs fra enge og andre arealer, vi alligevel har liggende med græs. På den måde kan vi få en fødevareproduktion fra et område, vi ikke kunne have en fødevareproduktion på. Sidst, men ikke mindst, bruges gylle fra køerne til gødning af grøntsager, kartofler og andre afgrøder på gården. På den måde hænger planter og dyr sammen i et cirkulært system, der er med til at mindske produktionens klimabelastning.
Læs mere om klimaeffekten af græsmælksproduktionen på Torsten Wetches bedrift.
Debat med landbrugselever
I november besøgte en gruppe elever fra Nordjyllands Landbrugsskole og et par lokale politikere gården for at høre nærmere om omlægningen til græsmælksproduktion og – ikke mindst – diskutere, om dette kunne være et bud på en mere bæredygtig form for mælkeproduktion.
Se video fra besøget her:
Torsten Wetche indledte med at fortælle, at han ved at reducere antallet af køer og samtidig øge produktionen af kartofler og grøntsager, kan brødføde flere mennesker end tidligere.
”I dag kan jeg brødføde 3.000 mennesker. Da jeg udelukkende havde køer, kunne jeg brødføde 2.000. Men det går ikke helt uden køer; jeg skal have kreaturer til at omsætte græs og levere gødning til grøntsagsproduktionen,” fortalte han.
Blandt landbrugseleverne var der stor interesse for at diskutere Torstens Wetches måde at drive landbrug på. Nogle mente, at det er et godt bud på en mere bæredygtig produktionsform at kombinere mælke- og grøntsagsproduktion, mens andre mente at en stor, effektiv bedrift med mange højtydende køer giver den mindste klimabelastning pr. kg mælk. Èn ting var der dog bred enighed om: At landbruget er nødt til at arbejde seriøst med at gøre produktionen mere bæredygtighed. ”Forbrugerne vil se handling. De vil ikke acceptere, at vi bare sidder med armene over kors,” som en af eleverne udtrykte det.
Besøget var arrangeret af Mejeriforeningen som et led i organisationens igangværende kampagne om bæredygtighed i mejerisektoren.
Denne artikel er udarbejdet som en del af Mejeriforeningens kampagne ’Mejerisektoren og bæredygtighed’, som er finansieret med støtte fra den Europæiske Union.
MEJERIPRODUKTER OG KOST
Forskellige undersøgelser dokumenterer, at mejeriprodukter med sit indehold af næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra andre fødevarer, er en vigtig del af kosten. Læs her mere om, hvordan det hænger sammen.
GRÆSMÆLK - ET BUD PÅ KLIMATILPASNING
Der er bæredygtige gevinster ved græsmarker. Derfor har gården Hvanstrup i Farsø omstillet til produktion af en ny type mælk, som har fået navnet ’Græsmælk’, der stammer fra køer, der udelukkende fodres med græs.
THEM GENINDVINDER SPILDT VARME FRA OSTEPRODUKTIONEN
Energieffektivisering er afgørende for fødevareproduktionens klimaaftryk, og det er noget, der arbejdes med på mange mejerier. Hos Them Mejeri har det vist sig, at en bedre udnyttelse af spildvarme er en gevinst for både økonomi og bæredygtighed.