Hvad er bedst for en malkeko - at komme på græs eller at stå i en stald?

Flere og flere forbrugere bekymrer sig om dyrevelfærd. Men hvad er egentlig bedst for koen? - at stå ude på en græsmark eller inde i en løsdriftstald? Svaret på dette afhænger helt af forholdene hos den enkelte landmand og den enkelte besætning.

Produkter
Produktion
Dyrevelfærd
Malkekøer
Mælkeproduktion
Foto: FABER x BÆKDAL

Det mest naturlige for en ko er at være på græs, men det er ikke altid det, der er bedst for koen og dens velfærd. Det afhænger helt af forholdene hos den enkelte landmand. Hvis f.eks. græsmarken ligger langt væk fra stalden, så kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fodret og malket til tiden. Hertil kommer, at hvis vejen fra mark til malkestald er mudret, så kan det give skader på koens ben og klove og beskidte yvere. Sidstnævnte kan give yverbetændelse og gå ud over kvaliteten af den mælk, som koen leverer. I de tilfælde kan det gå ud over køernes velfærd - en situation som hverken forbrugerne eller landmanden er interesseret i. Derfor holder landmanden godt øje med, om dyrene har det godt. En sund og rask ko, der har det godt, leverer også mere mælk end en ko, der ikke er helt på toppen.

Forholdene i en løsdriftstald

Køerne i en løsdriftstald har det faktisk rigtig godt. Det hænger sammen med, at forholdene i en stald er rigtig gode og opfylder koens basale behov.

 

Man skal huske på, at alle køer, også de økologiske, tilbringer mindst 85 procent af deres levetid i en stald. Og derfor er det meget vigtigt, at staldforholdene er i orden, så dyrene har det godt i hele deres liv.
Peter Raundal, dyrelæge, SEGES

 

Peter Raundal er ekspert i dyrevelfærd og arbejder særligt med dyrevelfærd hos kvæg. Han fortsætter:

 

I løsdriftstaldene har køerne fri adgang til foder, hvile, vand og social adfærd. Og i de stalde, som er udstyret med automatiske malkeanlæg, så kan koen selv gå over til malkerobotten og blive malket, når behovet er der.

Peter Raundal, dyrelæge, SEGES

 

Køer er sociale dyr, som også har behov for at udøve deres sociale adfærd. Den består f.eks. i, at køerne slikker hinanden og etablerer her sociale kontakter og knytter sig til hinanden.

 

Derfor er det vigtigt, at køerne har mulighed for at være i en flok i et socialt fællesskab, og det er der netop mulighed for i en løsdriftsstand. Ligeledes har køerne her fri adgang til hudpleje, der foretages ved, at koen går hen til roterende kobørster, hvor køerne kan blive kløet og knubbet på ryggen. Kobørsterne er vigtige for koens velbefindende og hudpleje
Peter Raundal, dyrelæge, SEGES

 

En løsdriftstald har et tag, men åbne sider, så køerne får en fornemmelse af at være ude samtidig med, at der er ly for vind og vejr.

Generelt er forholdene i de danske stalde høje - også med hensyn til dyrevelfærd. Der er da heller ingen tegn på, at kørerne bliver stressede eller på anden måde lider, når de går inde i en løsdriftstald. Og derfor er ingen grund til at mene, at det er synd for de køer, der står inde og ikke kommer på græs.

 

Fakta om løsdriftsstalde og bindestalde

Inden for de sidste år har danske landmænd investeret i ca. 3500 nye løsdriftstalde til malkekøer. Disse stalde er forsynet med tag og åbne sider, der sikrer at køerne får frisk luft, læ og et tørt sted at hvile sig. I løsdriftstaldene har køerne fri adgang til foder, vand, hvile og social adfærd. Her har køerne en oplevelse af at være udenfor samtidig med, at landmanden let kan holde øje med, hvordan køerne har det. Landmanden kan således hurtigt skride ind, hvis der er behov for det.

Omkring fem procent af de danske køer lever i gammeldags bindestalde, hvor malkekoen bindes fast i sin egen bås. Men disse bindestalde vil blive udfaset i de kommende år. Der er vedtaget en lov om, at efter 2022 skal samtlige køer leve i løsdriftstalde. Loven har dog en overgangsordning, der betyder, at det under visse betingelser er tilladt at have køer i bindestalde frem til 2027. Betingelserne er bl.a., at køerne kommer på græs i sommerhalvåret og i bindestalden skal bindslerne være udformet så de sikrer koen en tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

 

Den økologiske ko

De økologiske køer kommer altid på græs. Lovgivningen siger nemlig klart og tydeligt, at alle økologiske køer skal på græs om sommeren, hvis vejret tillader det. Og disse dage skal køerne være på græs i mindst seks timer. Ved sommer forstås fra den 15. april til den 1. november.

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. De økologiske køer forurener nemlig lidt mere end konventionelle køer. Baggrunden er bl.a. at de økologiske køer giver lidt mindre mælk end konventionelle køer. Og da en ko udleder ca. den samme C02-mængde, uanset hvor meget mælk koen producerer, så vil en økologisk ko bidrage lidt mere til C02-forureningen pr. liter mælk.

Mælkens kvalitet og næringsindhold

Generelt er der ikke forskel på mælkens kvalitet og næringsindhold, når mælken kommer fra køer, der har været på græs - contra mælk fra køer, der ikke har været på græs. Undersøgelser har dog vist, at der er en lille positiv forskel i mælks fedtsyresammensætning, når mælken kommer fra køer på græs. Men forskellen er meget lille - og der kan ikke dokumenteres nogen sundhedsmæssig gevinst ved at drikke mælk fra køer på græs frem for køer i stalde.

Mejeribruget lytter til forbrugerne

Forbrugerne har stor indflydelse på, om de danske køer skal på græs eller ej. Det skyldes, at landmændene i høj grad leverer de produkter, som forbrugerne ønsker og efterspørger. Men om køerne er på græs eller ej er ikke den eneste faktor, der driver forbrugernes valg af mælk på supermarkedets hylder. Andre faktorer som pris, nationalitet og friskhed er også vigtige. Da det er dyrere for landmændene at producere økologisk mælk, så kræver det også, at forbrugerne er villige til at betale lidt ekstra for mælken. Hvis efterspørgslen på økologisk mælk således stiger, vil der også være flere og flere køer, der kommer på græs om sommeren.

Forbrugere, der lægger vægt på, at deres mælk kommer fra køer, der har været på græs om sommeren kan derfor vælge den økologiske mælk og de mange økologiske mejeriprodukter, der findes på supermarkedets hylder.

 

Hvad er SEGES?

SEGES er et videncenter, der ejes af de danske landmænd. Videncenteret omsætter forskning og viden til informationer, som er praktisk anvendelig for landmænd. Centerets aktiviteter finansieres via afgiftsfonde og forskellige projektmidler.

SEGES er placeret i Skejby ved Aarhus og har placeret flere mindre satellitafdelinger rundt omkring i landet.

spørg eksperterne

Merete Myrup
Merete  Myrup Christensen
Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri
Se profil
Katrine Langvad
Katrine  Langvad
Konsulent, Handel, Marked & Ernæring
Se profil

Fortsat oste på Endrup Mejeri

Arla overtog i september 2017 det konkurstruede Endrup Mejeri, og det er nu besluttet, at mejeriet fremover skal fungere som modningscenter og pakkeri for oste.

Læs mere

Mange vil forske inden for mejeriområdet

Mejeribrugets ForskningsFond har modtaget 28 projektforslag i den årlige ansøgningsrunde. Nu starter den svære udvælgelsesproces.

Læs mere

Ost & ko takker af

Tre års kampagne er nu slut, men indsatsen for dansk ost fortsætter.

Læs mere