Fedt i mælk

Fedt bliver ofte udskældt for at være usundt og fedende, men faktisk er fedt en vigtig bestanddel i en sund og varieret kost. Læs hvorfor her.

Mængden af fedt i mælk afhænger af hvilken type mælk du vælger. Sødmælk indeholder 3,5 % fedt, letmælk indeholder 1,5 % fedt, minimælk indeholder 0,4-0,5 % fedt og skummetmælk indeholder 0,1-0,3 % fedt.[1] Bortset fra forskellen i fedt, og dermed energiindhold, er resten af den ernæringsmæssige sammensætning mere eller mindre den samme.

Fedt bliver ofte skældt ud for at være usundt og fedende, men faktisk er fedt en vigtig bestanddel i en sund og varieret kost. Fedt hjælper med at vedligeholde en lang række funktioner i kroppen, heriblandt hjernefunktion, opbygning af nye celler og optagelse af vigtige vitaminer.

For meget fedt i maden kan dog øge risikoen for overvægt og dertil knyttede livsstilssygdomme. Som det gælder for alle fødevarer, er det mængderne af den mad man spiser der er afgørende for sundheden og kropsvægten.

Overvægtige personer bør indtage under 33 % af deres daglige energiindtag fra fedt, hvor et indtag mellem 35 og 40 E% er acceptabelt for normalvægtige personer, når det sikres, at indtaget af mættet fedt er mindre end 10 E%.[3]

"Nyere undersøgelser finder ingen sammenhæng mellem mælk og udvikling af overvægt.[2]"
-  Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevarer


Her kan du læse mere om mælk og overvægt.


Mættet og umættet fedt

Når man taler om indholdet af fedt skelner man mellem mættet og umættet fedt og ikke mindst transfedt. Fedtstoffer, der er opbygget af mættede fedtsyrer, er faste ved stuetemperatur f.eks. smør og margarine, hvorimod de umættede fedtsyrer er flydende f.eks. planteolier.

Mættet fedt er normalt blevet anset for "det dårlige", mens det umættede fedt er blevet anset for "det gode". Ny forskning tyder dog på, at ikke alle mættede fedtsyrer er ens, og at mælkefedt kan have en positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme og type-2-diabetes.[4]


Transfedtsyrer

Transfedt i kosten kommer primært fra to kilder: ruminant transfedt (der produceres naturligt af bakterier i maven på drøvtyggere som køer og får), der findes i fødevarer som mejeriprodukter og kød, og industrielt produceret transfedt, som findes i fødevarer som margarine, fastfood, kommercielt fremstillede stegte og bagte fødevarer.


Forskel på naturligt og industrielt fremstillet transfedt

Transfedt har i lang tid stået i et negativt lys i forbindelse med hjertesundhed, især hvis det indtages i større mængder. Selvom dette stadig er tilfældet for industrielt fremstillet transfedt, har adskillige nye undersøgelser vist, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem naturligt forekommende, ruminant transfedt i kosten og øget risiko for hjertesygdomme.

Af hensyn til folkesundheden har Danmark, som det første land i EU, reguleret industrielt fremstillet transfedt i fødevarer. Siden den 1. januar 2004 må indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer højst udgøre 2 gram pr. 100 gram olie eller fedt svarende til 2 %. Dette gælder uanset om det drejer sig om rene olier og fedtstoffer, eller om disse indgår som en ingrediens i forarbejdede fødevarer.

Vidste du, at..?

... siden 1994 har det været lovpligtigt at deklarere oste på den måde, således at forbrugerne kan se og dermed sammenligne fedtprocenten i forskellige typer ost.

De officielle anbefalinger

Fødevarestyrelsen anbefaler at vælge magre mejeriprodukter. Da der findes mange forskellige mejeriprodukter, er der stor forskel på deres indhold af fedt og derfor også indholdet af kalorier. Produkter med højere fedtindhold kan nydes som en del af en sund kost, men i begrænsede mængder. Dette gælder bl.a. smør, ost, is og fløde.


Fedt-indhold i mejeriprodukter


Fedt i smør

Smør indeholder ca. 80 g fedt pr. 100 g, hvoraf 52 g er mættet, 25 g er umættet fedt og 3 g er transfedt.


Fedt i ost

Indholdet af fedt i ost afhænger af fedtprocenten. Ved fremstilling af ost koncentreres mælken, og en del af vandet (vallen) tappes fra. Det betyder, at osten får et indhold af næringsstoffer på omkring 50 % og et vandindhold på ligeledes 50 % - halvdelen af osten er altså næringsstoffer og halvdelen er vand. På oste står der altid angivet både et tal med et + bagefter og en procentsats.

Tallet efterfulgt af et + er en angivelse af hvor meget fedt, der er i ostens tørstof. Køber du eksempelvis en ost med angivelsen 30+, betyder det, at 30 % af ostens tørstof består af fedt. Procentsatsen viser hvor meget fedt osten indeholder ud af den samlede vægt. Som tommelfingerregel er % tallet cirka halvdelen af + tallet - men det varierer efter, hvor meget vand osten indeholder.

Hvis du ønsker en fedtfattig ost kan du vælge oste med maks. 17 % fedt (30+).


Fedt i is

Indholdet af fedt i is afhænger af hvilken is, der er tale om. Is består typisk af mælk eller fløde, sukker, smagsstoffer, vand, stabilisatorer og emulgatorer. Mængden af mælk og fløde er afgørende for indholdet af fedt. Hvis du ønsker en fedtfattig is kan du vælge sorbet, mælkeis eller yoghurtis frem for flødeis.


Fedt i fløde

Fløde fås med varierende indhold af fedt afhængig af om der er tale om madlavningsfløde, kaffefløde, piskefløde eller tykfløde. Piskefløde har et fedtindhold på 38 g fedt pr 100 g. Ønsker du at reducere mængden af fedt i maden kan du vælge fx madlavningsfløde.

Kilder

[1] DTU Fødevareinstituttet. Fødevaredata. 

[2] Rautiainen et al. (2016) Dairy consumption in association with weight change and risk of becoming overweight or obese in middle-aged and older women: a prospective cohort study. American Society for Nutrition and Lu et al. (2016) Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2016 Apr;70(4):414-23.

[3] Miljø- og Fødevareministeriet. Fødevarestyrelsen. Fedt i danskernes kost. 

[4] Thorning et al. (2016) Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food Nutr Res. 2016 Nov 22;60:32527. and Pimpin et al. (2016) Is Butter Back? A Systematic Review and Meta-Analysis of Butter Consumption and Risk of Cardiovascular Disease, Diabetes, and Total Mortality. PLoS One. 2016; 11(6): e0158118.

Merete Myrup

Merete Myrup

Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Direkte: 33394818

Mobil: 30178888

E-mail: mmc@lf.dk

Mie Bojer Kanstrup

Mie Bojer Kanstrup

Ernæringsfaglig konsulent, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 21143528

E-mail: mibk@lf.dk

Katrine Langvad

Katrine Langvad

Konsulent, Handel, Marked & Ernæring, Landbrug & Fødevarer

Direkte: 33394076

Mobil: 61661784

E-mail: klv@lf.dk