Fedt i mælk

Fedt bliver ofte skældt ud for at være usundt og fedende, men faktisk er fedt en vigtig bestanddel i en sund og varieret kost. Læs hvorfor her.

Mængden af fedt i mælk afhænger af, hvilken type mælk du vælger. Sødmælk indeholder 3,5 % fedt, letmælk indeholder 1,5 % fedt, minimælk indeholder 0,4-0,5 % fedt, og skummetmælk indeholder 0,1-0,3 % fedt.^[1] Bortset fra forskellen i fedt, og dermed energiindhold, er resten af den ernæringsmæssige sammensætning mere eller mindre den samme.

Fedt bliver ofte skældt ud for at være usundt og fedende, men faktisk er fedt en vigtig bestanddel i en sund og varieret kost. Fedt hjælper med at vedligeholde en lang række funktioner i kroppen, heriblandt hjernefunktion, opbygning af nye celler og optagelse af vigtige vitaminer.

For meget fedt i maden kan dog øge risikoen for overvægt og dertil knyttede livsstilssygdomme. Som det gælder for alle fødevarer, er det mængderne af den mad, man spiser, der er afgørende for sundheden og kropsvægten.

Overvægtige personer bør indtage under 33 % af deres daglige energiindtag fra fedt, hvor et indtag mellem 35 og 40 E% er acceptabelt for normalvægtige personer, når det sikres, at indtaget af mættet fedt er mindre end 10 E%.^[3]

"Nyere undersøgelser finder ingen sammenhæng mellem mælk og udvikling af overvægt.^[2]"
-  Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevarer

Her kan du læse mere om mælk og overvægt.

Mættet og umættet fedt

Når man taler om indholdet af fedt, skelner man mellem mættet og umættet fedt og ikke mindst transfedt. Fedtstoffer, der er opbygget af mættede fedtsyrer, er faste ved stuetemperatur f.eks. smør og margarine, hvorimod de umættede fedtsyrer er flydende f.eks. planteolier.

Mættet fedt er normalt blevet anset for "det dårlige", mens det umættede fedt er blevet anset for "det gode". Ny forskning tyder dog på, at ikke alle mættede fedtsyrer er ens, og at mælkefedt kan have en positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme og type-2-diabetes.^[4]

Transfedtsyrer

Transfedt i kosten kommer primært fra to kilder: ruminant transfedt (der produceres naturligt af bakterier i maven på drøvtyggere som køer og får), der findes i fødevarer som mejeriprodukter og kød, og industrielt produceret transfedt, som findes i fødevarer som margarine, fastfood, kommercielt fremstillede stegte og bagte fødevarer.

Forskel på naturligt og industrielt fremstillet transfedt

Transfedt har i lang tid stået i et negativt lys i forbindelse med hjertesundhed, især hvis det indtages i større mængder. Selvom dette stadig er tilfældet for industrielt fremstillet transfedt, har adskillige nye undersøgelser vist, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem naturligt forekommende, ruminant transfedt i kosten og øget risiko for hjertesygdomme.

Af hensyn til folkesundheden har Danmark, som det første land i EU, reguleret industrielt fremstillet transfedt i fødevarer. Siden den 1. januar 2004 må indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer højst udgøre 2 gram pr. 100 gram olie eller fedt svarende til 2 %. Dette gælder, uanset om det drejer sig om rene olier og fedtstoffer, eller om disse indgår som en ingrediens i forarbejdede fødevarer.