Salg af økologiske mejerivarer i Danmark

Salget af økologiske varer til foodservicesektoren har i de senere år oplevet en markant fremgang. Her kan du læse mere om salget af økologiske mejerivarer i Danmark.

Produkter
Produktion
Økologi

Salg af økologiske mejerivarer i Danmark

Økologiske mejerivarer har været blandt de mest populære økologiske varer siden økologien for alvor fik sit gennembrud tilbage omkring årtusindeskiftet. Som det er nævnt i ”Økologisk mælkeudvikling og produktion” så har den økologiske drikkemælk været driveren i økologiudviklingen i Danmark og mælken har været den økologivare, som detailhandlen hyppigst har anvendt til at sætte fokus på økologiske fødevarer. Det har bevirket, at den økologiske drikkemælk allerede i 2005-2006 opnåede en markedsandel på omkring 25 pct. i detailhandlen. Til sammenligning var markedsandelen på 31,6 pct. i 2017 iflg. GfK ConsumerScan, hvilket er den højeste markedsandel i detailhandlen i hele Verden. Ifølge samme kilde var markedsandelen i 2017 for yoghurt naturel på 38,8 pct., smør på 16,4 pct. og ost 6 pct.

I nedenstående tabel ses det økologiske detailsalg for de enkelte varegrupper. Det ses endvidere, at det samlede salg af økologiske mejerivarer udgjorde 2.539 mio. kr. i 2017, hvilket er en markant fremgang i forhold til året før. En delvis årsag hertil er, at i 2017 indgår online-salg via internet i detailsalget ifølge Danmarks Statistik. Salget af drikkemælk har været stigende i de seneste år, og salget har nu rundet 1 mia. Den fedtfattige mælk udgør største andel af salget. I samme periode har der i Danmark været et generelt fald i salget af drikkemælk, målt i volumen. Salget af syrnede produkter har oplevet en pæn fremgang i nævnte periode, hvilket bl.a. kan tilskrives skyr, der i første omgang blev fremstillet i en økologisk version. I dag produceres skyr både som økologisk og konventionelt. Salget af økologisk ost har ligeledes oplevet en jævn fremgang, selv om øko-ostens markedsandel fortsat er relativ lav.

Detailsalg af økologiske mejerivarer

Mio. kr.

2013

2014

2015

2016

2017

Detailsalg, alle øko-varer

5.833

6.191

7.565

8.672

11.325

Heraf mejeri:

 

 

 

 

 

  • Sødmælk

77

85

93

89

114

  • Letmælk

157

158

173

172

205

  • Minimælk

390

382

396

413

457

  • Skummetmælk

252

245

244

262

289

Drikkemælk, i alt

877

870

906

936

1.065

  • Syrnede produkter

336

354

417

416

477

  • Fløde og anden mælk

235

253

274

243

317

  • Ost

261

228

284

330

377

  • Smør og bl.produkter

209

218

248

225

303

Mejerivarer, i alt

1.918

1.923

2.129

2.150

2.539

Kilde: Danmarks Statistik. Online-salg indgår i 2017-tal.


Salget af økologiske varer til foodservicesektoren har i de senere år oplevet en markant fremgang. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning m.v. Ikke mindst salget af økologiske mejerivarer har gennemgået en meget positiv vækst. I 2017 blev der således solgt økologiske mejerivarer for 633 mio. kr., hvilket udgjorde 31 pct. af det samlede økologiske salg til foodservice. De populæreste mejerivarer er igen drikkemælk og syrnede produkter samt derefter smør og ost. I de kommende år forventes der fortsat markant vækst i salget til denne sektor, og dette gælder i udpræget grad også for de økologiske mejerivarer.

spørg eksperten

Ejvind Pedersen
Ejvind  Pedersen
Chefkonsulent, Økologiafdelingen

3339 4474

2980 7000

Se profil

Arla hyldede madens ildsjæle

Syv initiativer og ildsjæle, der har gjort en særlig indsats for at forbedre børn og unges madvaner, blev i aftes hædret med en 'Generation Food Award 2020'-pris.

Læs mere

Millioner til mejeriforskning

I et stort ansøgerfelt valgte Mejeribrugets ForskningsFond at prioritere ni projekter inden for en beløbsramme på i alt 16,7 mio. kr.

Læs mere

Danmarks produktion af mælk stagnerede i 2019

For første gang siden 2011 er den danske mælkeindvejning ikke steget, viser nye tal fra Mejeriforeningen. Sidste år blev der produceret 5,615 mia. kg – nøjagtig det samme som i 2018.

Læs mere