Hvad er egentlig køers naturlige adfærd?

Nogle forbrugere mener, at landmændene hæmmer køers naturlige adfærd ved at holde dem som husdyr. Det gælder især i forbindelse med køer i løsdriftsstalde kontra køer på græs, og når landmanden adskiller ko og kalv efter kælvning. Men hvad er egentlig koens naturlige adfærd? Det kigger vi nærmere på i denne artikel, hvor vi også kort gennemgår kvægets historie.

Dyrevelfærd
Malkekøer
Ko på græs

Den fælles forfader til de europæiske kvægracer er uroksen. I Danmark indvandrede uroksen efter sidste istid, og biologer mener, at uroksen var et skovdyr, som foretrak skovområder med græsbevoksning, hvor den bevægede sig langt omkring i søgen efter føde, vand og gode hvilesteder. Uroksen blev jagtet af fortidens mennesker, og dens kød var en vigtig del af deres ernæring. Uroksen var et vildt dyr, og da den er uddød for mange år siden, er det svært at sige noget om dens naturlige adfærd. Nutidens køer er beslægtede med fortidens urokser – men der er meget langt fra uroksen til den ko, der med tiden er blevet til et tamt husdyr og lever i besætninger hos de danske landmænd.

Mennesket begyndte at holde kvæg som husdyr for ca. 6000 år siden. Det betyder, at mennesket de sidste 6000 år løbende har avlet på kvæget, så koen i dag er et roligt og omgængeligt husdyr.

Da uroksen som nævnt er uddød, betyder det, at den viden, vi har om kvægs naturlige og oprindelige adfærd, stammer fra kvæg, der lever i store flokke ud i naturen – og stort set uden menneskers indgriben.

Tamkvæg har egen adfærd og særlige behov

Det er ikke muligt at sammenligne adfærden mellem den vildtlevende urokse og det moderne tamkvæg. Dyrlæge Peter Raundal fra SEGES forklarer:

 

Det er svært at definere, hvad der egentligt er koens naturlige og oprindelige adfærd. Grunden er, at nutidens tamkvæg er påvirket af årtusinders tæmning og avlsarbejde. Udgangspunktet må derfor være at kigge på den adfærd, som tamkvæget har i dag. Nutidens tamme køer er flokdyr og vanedyr, og deres adfærd tilgodeses i moderne landbrug. Kalvene går typisk sammen, så de kan danne relationer til deres jævnaldrende, og en moderne stald er indrettet, så alle dyr har fri adgang til foder, vand og hvile. Det gælder også de lidt svage køer, der er nederst i hierarkiet, og som i naturen ikke ville have samme adgang til disse vigtige ressourcer.
Peter Raundal SEGES

 

Køers sociale adfærd

Køer har en veludviklet social adfærd og kommunikerer med hinanden via bl.a. kropsstillinger, lyde og lugte. Køer er som nævnt flokdyr, så ligesom de i landbruget holdes sammen, ville de også i naturen følges i flokke. I en flok af kvæg hersker et socialt hierarki, og den sociale rangorden vil i naturen være med til at bestemme adgangen til ressourcer såsom mad, drikke og hvilepladser. Man kan ofte se, at køer står og slikker hinanden – på den måde etableres der sociale bånd, som knytter dem sammen. Når køer slikker hinanden, er det tegn på, at de trives og har det godt med hinanden i flokken.

I naturen vil en ko trække sig væk fra flokken for at kælve. Når en ko skal til at kælve, så trækker landmanden den derfor væk fra den øvrige flok, og koen bliver anbragt i en særlig kælveboks. Lige efter kælvning er der tæt kontakt mellem ko og kalv. Koen slikker kalven ren, og det er med til at stimulere kalvens vejrtrækning og sætte gang i fordøjelsen. Når kalven har diet første gang, vil koen i naturen ofte forlade kalven for at søge føde og vand. I kalvens første leveuge tilbringer ko og kalv en del tid sammen, men koen søger væk i længere perioder for at æde og drikke, og kalven efterlades da alene.
Når kalven er et par uger gammel, skal den introduceres til flokken. Her vil den i naturen skulle godkendes af ledertyren, og hvis den ikke lugter eller fremstår ”rigtigt”, vil kalven blive udstødt af flokken. Hvis kalven optages i flokken, så vil den hurtigt danne fællesskab med andre jævnaldrende, og faktisk kan køer danne venskaber for livet. Kalven vil hurtigt have mere kontakt med sine jævnaldrende end med koen. Er kalven en tyrekalv, vil den efter 10-12 måneder blive jaget bort fra flokken og leve i ungkarlegrupper for senere at leve helt alene, indtil den selv er klar til at overtage sin egen flok. Det sker ofte i drabelige kampe med en ældre eller svag tyr i en eksisterende flok. Hvis den indtrængende tyr vinder kampen, så etablerer den sig som den nye tyr i flokken og har dermed retten til at bedække køerne og sørge for, at flokken udvides med tilgangen af nye kalve.

Et vanedyr med stort behov for hvile

Køer er vanedyr, der fra naturens hånd bedst trives med rutiner. En ko ligger ned mere end halvdelen af sit liv – helt op til 14 timer i døgnet. Den sover dog ikke i alle disse timer. Faktisk døser koen mere end den sover og kan også stå op og tygge drøv, mens den døser. Koen bruger 5-8 timer af døgnet på drøvtygning, der ofte foregår liggende. En ko har altså brug for megen hvile, og er ikke just det, man vil kalde et aktivt dyr.

Den optimale lufttemperatur for en ko ligger på omkring 5-15 grader, og i sollys vil køer som oftest søge skygge, fordi de får det for varmt. Høje temperaturer på 25-30 grader kan, særligt kombineret med høj luftfugtighed, give koen varmestress med bl.a. nedsat appetit og foderoptag til følge.

 

Det er svært at afklare, hvad der i virkeligheden er koens oprindelige og naturlige adfærd. Årsagen er, at det er tusindvis af år siden, at koen levede vildt og uden påvirkning af mennesker. Udgangspunktet er derfor at kigge på den adfærd og de behov, som tamkvæget har i dag. Og her er det selvfølgeligt vigtig, at landbruget sikrer sig, at køernes fysiske og psykiske behov dækkes, så køerne trives, og kravene til god dyrevelfærd opfyldes.

 

spørg eksperterne

Merete Myrup Christensen
Merete  Myrup
Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri
Se profil
Camilla Buch Thøgersen
Camilla  Buch Thøgersen
Konsulent. Handel, Marked & Ernæring
Se profil

Elever sætter ord på mejeriprodukter

Mejeriforeningen har udviklet et sensorisk undervisningsmateriale til fremtidens madprofessionelle på erhvervsskolerne.

Læs mere

Danskerne er klar til klimaindsats ved middagsbordet

68 pct. af danskerne mener, at det det vigtigt at spise bæredygtigt, viser ny undersøgelse fra Mejeriforeningen. Men mange savner viden om, hvordan man gør.

Læs mere

Restaurant Jordnær vinder Danmarks bedste osteret 2018

Blåskimmelosten Blå Grubé fra Thise Mejeri spillede hovedrollen, da Restaurant Jordnær søndag blev kåret som vinder af konkurrencen Danmarks bedste osteret 2018.

Læs mere