Bæredygtig mad handler om mere end klima og CO2-aftryk

Bæredygtighed er et emne, der optager mange mennesker. Der er bred enighed om, at vi skal lægge mere vægt på bæredygtighed fremadrettet for at passe på vores planet. Det betyder, at også vores mad skal produceres mere bæredygtigt. Og her er det let at sætte lighedstegn mellem bæredygtig, klimavenlig og CO2-neutral. Men så enkelt er regnestykket ikke. For at maden reelt skal være bæredygtig, så skal den nemlig også være sund, kulturelt acceptabel og til at betale for alle.

Bæredygtighed
Ernæring
kost
Forbruger

Forbrugere verden over er meget optagede af bæredygtighed og bæredygtig kost. Desværre sætter mange personer lighedstegn mellem fødevarers CO2-aftryk og bæredygtighed. Men det er for unuanceret. Det er ikke nok at redde planeten – vi skal også redde de mennesker, som bor på den. Når vi diskuterer bæredygtig mad, er der derfor også andre faktorer, som man skal være opmærksom på.

 

Hvad er bæredygtig mad egentlig?

Når man taler om, hvad der kendetegner bæredygtig mad eller kost, så er der flere ting, der spiller ind. FAO, landbrugsorganisationen under FN, har udarbejdet en definition på bæredygtig kost, hvor der tages hensyn til flere forhold end det rent klimamæssige. Ifølge FAO skal følgende fire kriterier være opfyldt, for at maden reelt er bæredygtig. Kosten skal være:

- Ernæringsmæssigt tilstrækkelig, sikker og sund

- Beskyttende og respektfuld over for miljøet

- Kulturelt acceptabel

- Økonomisk tilgængelig for alle

Lad os i de følgende afsnit uddybe kravene til en sand bæredygtig kost.

 

Maden skal være sund

Ifølge ovennævnte skal en bæredygtig kost bl.a. være sund og bidrage med de nødvendige næringsstoffer.

Produktionen af animalske fødevarer medfører en relativt stor klimabelastning, det er der ingen tvivl om. Men de animalske produkter bidrager samtidig med mange vigtige næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra plantebaserede fødevarer alene. Det er vigtigt at huske på, når vi taler om, hvordan vi skal sammensætte en bæredygtig kost.

Lad os tage et eksempel som sukkerrør. Hvis man kun tager klimabrillerne på, giver det god mening at dyrke sukkerrør, da sukkerrør er en af de mindst klimabelastende afgrøder. Derfor vil det være meget klimavenligt kun at leve af sukker. Men som alle ved, så kan vi ikke leve af sukker alene, og derfor er en kost rig på sukkerrør ikke bæredygtig på den lange bane.

 

Maden må ikke belaste miljøet

Et andet vigtig krav til bæredygtig mad er, at den produceres under forhold, der beskytter og respekterer miljøet.

Her er fødevarernes CO2-aftryk af betydning, men CO2-belastningen står ikke alene i denne sammenhæng. Andre vigtige forhold er f.eks., hvor meget jord, der bruges til fødevareproduktionen, og hvor stort vandforbruget er. På globalt plan er drikkevand en begrænset ressource, og det er vigtigt, at der spares på vandet i fødevareproduktion, så vandforbruget reduceres som meget som muligt.

Pesticider og kunstgødning kan også være et problem i produktionen af fødevarer. Det er forhold, der også må håndteres i bestræbelserne på etablere en fødevareproduktion, der er bæredygtig og respekterer jordens klima og begrænsede ressourcer.

 

Kulturelle normer og traditioner har også betydning

Det er også vigtigt, at en bæredygtig kost er kulturelt acceptabel. Men det menes, at kosten skal leve op til de normer og traditioner, som er gældende for de forskellige befolkningsgrupper på jorden.
Religiøse forhold kan spille ind, f.eks. har muslimer og jøder særlige krav til deres kost, så hvis en fødevare kun har en minimal klimabelastning, så har det ikke megen værdi, hvis visse befolkningsgrupper ikke må spise fødevaren af religiøse grunde.

Insekter er en god proteinkilde og samtidig meget klimavenlige at producere. I Asien er insekter en populær spise - derimod er insekter ikke særligt udbredt som fødevarer i den vestlige verden. Hvad der er kulturelt acceptabelt ét sted i verden, er altså ikke nødvendigvis acceptabelt andre steder.

Med andre ord er det vigtigt, at kosten også lever op til en befolknings kulturelle normer og madtraditioner for at kunne betegnes som bæredygtig.  

 

Maden skal være tilgængelig og til at betale

En bæredygtig kost skal være rimelig i pris og let tilgængelig for alle forbrugere – også i udviklingslandene. Hvis madener for dyr og vanskelig at få fat på, så bliver den ikke solgt – og dermed ikke spist. Og mad, der ikke bliver spist, kan ikke betegnes som bæredygtig, ligesom det heller ikke er bæredygtigt at skulle transportere sig over lange afstande for at få fat i maden.

Særligt i den tredje verden er pengene små, og derfor er prisen af stor betydning for de fødevarer, der indgår i den daglige kost.

Mange familier i den tredje verden har et par køer. De leverer mælk til familierne, og mælken er inden for rækkevidde. Derfor opfylder et par køer hos en landfamilie i den tredje verden fint kravet om, at maden skal være til at betale og let tilgængelig. Hertil kommer, at mælk og mejeriprodukter er en god kilde til vigtige næringsstoffer, som der ofte er ekstra meget brug for i den tredje verden.

 

Den seneste forskning på området

Der bliver forsket en del i bæredygtighed, og et hold franske forskere konkluderer i en artikel publiceret i Public Health Nutrition1, at det ikke er muligt at mindske CO2-aftrykket fra fødevarer med mere end 30 pct., hvis maden stadigvæk skal opfylde næringsstofanbefalingerne og være kulturelt acceptabel – og dermed bæredygtig.

Det fremgår ligeledes af den videnskabelige artikel, at der ikke må skæres ned på indtaget af mejeriprodukter. Mejeriprodukternes andel i kosten skal bibeholdes på nuværende niveau for at sikre, at den samlede kost indeholder de næringsstoffer, der anbefales.

 

Konklusion

Det er altså for snævert kun at fokusere på klimaet, når det handler om bæredygtig kost. En bæredygtig kost skal også være sund, tilgængelig og kulturelt acceptabel. Mælk og mejeriprodukter har derfor en plads i en bæredygtig kost, fordi disse produkter indeholder en række gode næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra andre fødevarer.

 

[1] Marlène Perignon et al. 2016. How low can dietary greenhouse gas emissions be reduced without impairing nutritional adequacy, affordability and acceptability of the diet? A modelling study to guide sustainable food choices. Public Health Nutrition: 19(14), 2662–2674

 


Elever sætter ord på mejeriprodukter

Mejeriforeningen har udviklet et sensorisk undervisningsmateriale til fremtidens madprofessionelle på erhvervsskolerne.

Læs mere

Danskerne er klar til klimaindsats ved middagsbordet

68 pct. af danskerne mener, at det det vigtigt at spise bæredygtigt, viser ny undersøgelse fra Mejeriforeningen. Men mange savner viden om, hvordan man gør.

Læs mere

Restaurant Jordnær vinder Danmarks bedste osteret 2018

Blåskimmelosten Blå Grubé fra Thise Mejeri spillede hovedrollen, da Restaurant Jordnær søndag blev kåret som vinder af konkurrencen Danmarks bedste osteret 2018.

Læs mere