Muhallebi

Arabisk mælkecreme med orangeblomst, pistacie og bagte abrikoser. Fra indvandrerkvindekøkkenet 'Send Flere Krydderier'

6-8 personer

Muhallebi/Arabisk mælkecreme

1 liter sødmælk
50 g majsstivelse (Maizena) – 60 g hvis man kan lide cremen helt fast og buddingagtig
50 g sukker
lidt havsalt
3 spsk. orangeblomstvand

Sirup
250 g sukker
0,5-1 dl vand
saft af ½ citron
3 tsk. orangeblomstvand

Bagte abrikoser
4 friske abrikoser
2 spsk. sukker
1 spsk. orangeblomstvand

Desuden
Ca. 3 spsk. usaltede, afskallede pistaciekerner
lidt tørret kornblomst til drys
1 spsk. sirup pr. dessert

Mælkecreme: Hæld mælk, sukker, salt og majsstivelse i en tykbundet gryde, og pisk det sammen (Maries tip: Rør majsstivelsen ud i lidt af den kolde mælk i en lille skål, og rør så denne blanding sammen med resten af mælken og salt og sukker i gryden – så undgår du klumper). Varm op ved middel varme og under konstant omrøring, da cremen nemt brænder på. Bring i kog, og kog cremen igennem under piskning i 5-10 minutter. Tilsæt orangeblomstvand, og hæld den varme creme direkte i små varmefaste glas. Sæt desserten i køleskabet i minimum 30 minutter, så den bliver helt kold og stivner.

Sirup: Kom sukker og vand i en kasserolle, og kog det op, så sukkeret smelter. Tilsæt citronsaft og orangeblomst, og træk straks sukkersiruppen af varme. Lad den køle til stuetemperatur.

Bagte abrikoser: Forvarm ovnen til 200 grader. Flæk abrikoserne og befri dem for sten. Læg abrikoserne i et ovnfast fad med den buede kind nedad, drys med sukker og dryp med orangeblomstvand. Sæt fadet i ovnen i 20-25 minutter, til abrikoserne er møre og let karamelliserede. Lad dem køle af til stuetemperatur.

Servering: Tag glassene med mælkecreme ud af køleskabet. Kom en skefuld orangeblomstsirup oven på mælkecremen i hvert glas. Drys med hakket pistacie, top med en bagt abrikos, og pynt til sidst med lidt tørret blå kornblomst. Server straks.

Se Marie Holm besøge indvandrerkvindekøkkenet ’Send flere krydderier’ på Nørrebro, hvor hun sammen med Ghada Baba Nasser og Fadimo Ismail Nur laver den arabiske mælkedessert muhallebi

Mere dyrevelfærd i køledisken

Med det nye hjertemærke på mælk og andre fødevarer er det blevet nemmere at købe produkter med sikkerhed for god dyrevelfærd, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Organisationen står bag en kampagne, som skal øge forbrugernes viden om mærket.

Læs mere

Skolebørn skal spise med kniv og gaffel

Elever fra tre skoleklasser skal på restaurant efter at have vundet Madpakkedysten – Skolemælksordningens konkurrence, der fokuserer på sund mad og gode spisevaner.

Læs mere

Der er varmet op til en forrygende koldskålssommer

Med udsigt til flere dage med sol, kommer der for alvor skub i salget af koldskål i denne uge. Det store spørgsmål er, om vi kan slå rekorden fra tørkesommeren 2018, hvor mejerierne samlet set solgte omkring 14,4 mio. liter færdiglavet koldskål.

Læs mere