A2-mælken breder sig
KONSUMMÆLK I Australien udgør salget af den kontroversielle A2-mælk otte pct. af markedet for konsummælk. I 2012 blev mælken introduceret på det britiske marked – med stor succes, ifølge selskabet The a2 Milk Company.
A2-mælk er kort fortalt navnet på konsummælk, som indeholder A2-protein-varianten af beta kasein fremfor A1. Så vidt er alle eksperter og myndigheder enige. Balladen opstår, når producenterne af A2-mælk fremhæver specialmælken på bekostning af almindelig mælk med A1-protein, som angiveligt skulle være skadelig for fordøjelsen, årsag til diabetes, hjertekarsygdomme, psykiske lidelser som ADHD osv.
EFSA (EU’s videnskabelige komité) og størstedelen af forskningsverdenen har i flere omgange afvist disse påstande.
Men på trods heraf har selskabet bag A2-mælk, newzealandske The a2 Milk Company, formået at skabe en niche på det australske marked. Siden 2010 har de gaflet sig ind på otte pct. af markedet for konsummælk med en merpris på 10-15 pct.
Også New Zealand og senest Storbritannien og Kina er på markedsføringskortet, og indtil videre er selskabet godt tilfreds med salget.
”Siden vi startede på det britiske marked i 2012, har vi fordoblet salget hvert halve år. Og i Australien og New Zealand voksede vi med hhv. 45 og 28 pct. sidste år,” lyder det i en e-mail fra adm. direktør i A2-selskabet, Scott Wotherspoon, som dog ikke ønsker at opgive de eksakte mængder.
Mejeriselskaber med traditionel mælk er mindre begejstrede for denne succes, som flere anklager for at sætte almindelig mælk i et dårligt lys. Hertil svarer Scott Wotherspoon, at mælkeforbruget i forvejen har været kraftigt faldende i en årrække, og at man hellere skulle se det positive i, at den nye mælketype får kunder tilbage i butikken.
Dansk skepsis
På Aarhus Universitet undersøger forskningsprojektet ’Milk Genomics’ mælkens sammensætning og de gener, der styrer denne. I den forbindelse har forskerne gennemført en screening af dansk mejerimælks proteinsammensætning, og rent faktisk er A2-varianten den mest almindelige i både Jersey- og SDM-mælk. Projektet er ledet af professor Lotte Bach Larsen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.
”Institut for Fødevarer undersøger, om der er forskellig fordøjelse af de forskelige genetiske varianter af betakasein, men selv om det skulle være tilfældet, er det meget usikkert, om dette betyder noget rent fysiologisk for et menneske,” fortæller Lotte Bach Larsen.
”Jeg er på linje med langt de fleste forskere på området om, at vi endnu ikke har set videnskabelige beviser for, at A1-mælk har en negativ effekt”, siger professoren, som også peger på, at EFSA, EU’s videnskabelige komité, samlede op på forskningsresultater og det videnskabelige grundlag omkring problematikken med betakasein i en stor rapport i 2009. På daværende tidspunkt afviste EFSA de postulerede sammenhænge mellem A1 og diabetes, hjertekarsygdomme og mentale handicaps.
Fakta om … A1 og A2-proteinet i mælk
Mælk består af to hovedtyper protein – hhv. kasein og valleproteiner, som udgør hhv. 80 pct. og 20 pct. af proteinindholdet i komælk. Kasein kan opdeles i fire typer, hvoraf beta kasein er den ene. Beta kasein findes i flere forskellige genetiske varianter – hvor A1 og A2 er de to mest almindelige. Forskellen på A1 og A2 er blot én aminosyre.
Fortalere for A2 hævder, at A1-proteinets ændrede aminosyre har en negativ indvirkning på fordøjelsen. Rotteforsøg har vist en vis sammenhæng mellem A1 og forekomst af ændrede peptider i organismen. Dette blev sammenkædet med diabetes, udvikling af hjertekarsygdomme og mentale handicaps som ADHD m.m. Den videnskabelige dokumentation er dog primært baseret på dyreforsøg, og de fleste forskere er enige om, at effekten på mennesker ikke er dokumenteret.
Nogle køer (homogygoter) producerer ren A2-mælk, mens andre køer (heterozygoter) producerer mælk med både A1 og A2-protein. Gennem avlsarbejde kan man fremme den ene type genetik frem for den anden. Danske køer er en blanding af forskellige genetiske varianter af beta kasein, men A2-proteinet er faktisk den variant der er mest af i blandet dansk mejerimælk. Det fremgår af undersøgelsen Milk Genomics ved Århus Universitet.
Bortset fra The a2 Milk Company foretager – så vidt vides – ikke andre mejeriselskaber rutinemæssig screening for A1- og A2-protein.