01. januar 2016

Priserne på mælkepulver fortsætter nedad

Uge 34. Internationale ugepriser

Der er igen i denne uge markante fald i noteringerne for især mælkepulver.

Ændringer Uge 34  Smør, NL Edam, D WMP, NL SMP, NL
 Siden årets start  -21,2 pct.  -13,2 pct.  -34,8 pct.  -34,8 pct.
 Siden sidste uge  -4,5 pct.  uændret  -3,9 pct.  -10,4 pct.

 

Medens det tyske ostemarked holder vejret i denne uge efter sidste uges stigninger trods den russiske boykot, følger pulvermarkedet de seneste signaler fra Global Dairy Trade.

Den generelle tendens i det europæiske marked er at indkøberne holder igen længst muligt i forventning om yderligere prisfald i den aktuelle situation.

Se de aktuelle grafer med prisudviklingen for smør, ost og pulver (PDF)

På gårsdagens auktion over især new zealandske produkter faldt de gennemsnitlige priser med marginale 0,6 % for første gang siden 17. juni. Til gengæld skete der en korrektion af prisen på skummetmælkspulver i forhold til sødmælkspulver. Det er gennem de foregående auktioner gået hårdt ud over sødmælkspulver, men i går steg gennemsnitsprisen for WMP med 3,4 pct., medens den for skummetmælkspulver faldt med 12 pct. Herefter er priserne på disse 2 produktgrupper stort set på samme niveau omkring USD 2.800 pr. ton. På auktionen steg prisen på smør og smørolie med 4 – 5 pct., medens den faldt med 8 pct. for industriost.

Mælkeproduktionen ligger fortsat højt i forhold til sidste år på den nordlige halvkugle, selv om vi er på vej ind i lavsæsonen. USA indvejede i juli 4 pct. mere mælk end sidste år. Aktuelt meldes om mælkemangel i Midtvesten til osteproduktion, en af forklaringerne på de stigende ostepriser.

Tyskland indvejede i uge 32 0,8 pct. mindre end i uge 31, men 3,3 pct. mere end sidste år.

Frankrig indvejede i uge 32 6,2 pct. mere end sidste år, men 0,3 pct. mindre end uge 31. Frankrig når normalt bundniveauet her omkring uge 34 – 35.

UK leverede i fjortendagesperioden op til 9. august 7,9 pct. mere end sidste år, og 8,4 pct. mere end 3 års gennemsnittet. I UK ligger sæsonlavpunktet normalt midt i oktober.

ZMB har skønnet at tilvæksten i EU i årets første 6 måneder er 5,4 pct. eller 3,9 mia. kg. mælk, der primært er eksporteret. Tilvæksten i juni sættes til 4,3 pct.

UK summary:

EU quotation’s continue to weaken. German cheese prices this week were stable despite the Russian boycott (as mentioned last week German exports to Russia has suffered for very long because of the veterinary war between Germany and Russia).

In general EU buyers are in a wait and se position expecting further decreases.

Global Dairy auction saw prices stabilizing and the gap between WMP and SMP narrowed. WMP was up 3.4 pct. and SMP was down 12 pct. Milk production in the Northern hemisphere continues to increase. US milk production in July was up 4 pct. and EU according to ZMB in the first half year produced 5.4 pct. or 3.9 billion kg more milk.