Fortsat oste på Endrup Mejeri

Arla overtog i september 2017 det konkurstruede Endrup Mejeri, og det er nu besluttet, at mejeriet fremover skal fungere som modningscenter og pakkeri for oste.

Mejeri
Branchen
Arla
Ost
Endrup Mejeri skal fremover fungere som modningscenter og pakkeri for oste.
Endrup Mejeri skal fremover fungere som modningscenter og pakkeri for oste.

Siden den 30. juni 2017 har produktionen ligget stille på Endrup Andelsmejeri efter længere tids økonomiske problemer. Igennem en aftale med henholdsvis Endrup Andelsmejeri og mejeriets kreditorer overtog Arla i september mejeriet og dermed forpligtelserne for mejeriets 12 andelshavere og kreditorerne.

Arla har nu besluttet at flytte produktionen af flere af Endrups oste til Tistrup Mejeri. Herefter vil ostene blive overført til Endrup Mejeri for at modne færdige og blive pakket – og dermed sikre den helt rigtige ”Endrup”-smag, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Økonomisk forsvarlig løsning
Med den nye aftale om at benytte Endrup Mejeri som modningscenter og pakkeri er der nu skabt klarhed om mejeriet og dets fortsatte virke.

”Jeg er glad for, at vi har fundet en løsning, som betyder, at Endrup Mejeri kan fortsætte som mejeri med fokus på ostelagring og pakkeri. Det er en løsning, som kommer de af vores kunder til gode, som ønsker den unikke lagring og smag fra Endrup, og så er det også en økonomisk forsvarlig løsning for Arla og Arlas andelshavere,” siger Jakob Bernhard Knudsen, landechef for Arla Danmark.

Løsningen betyder også, at mejeriets ni ansatte kan beholde deres ansættelse og dermed indgå i det nye samarbejde med Tistrup Mejeri

Meget engageret debat om klima og fødevarer på Folkemødet

Er en plantebaseret kost den mest bæredygtige måde at spise på? Sådan lød et af de spørgsmål, der satte gang i debatten på Mejeriforeningens møde, som paneldeltager Merete Myrup, ernæringschef/mælk i L&F, her refererer fra.

Læs mere

De private mejeriers organisation fortsætter fornyelsen

39-årige Martin Aagaard Pedersen fra Nordex Food blev tirsdag valgt ind i bestyrelsen for Foreningen Danmarks Privatmejerier. Dermed fortsætter det generationsskifte, som blev indledt, da 28-årige Peter Staunsbæk sidste år trådte ind i foreningens ledelse.

Læs mere

En ganske særlig branche

Den danske mejeribranche er kendetegnet ved et usædvanligt stærkt sammenhold og netværk – det oplevede Alette Algreen-Ussing, som mødte branchen med helt friske øjne.

Læs mere