13. januar 2017

Der er ikke mange ’likes’ i almindelig sund fornuft

Sundhed er godt stof i medierne, men mange mennesker er dybt forvirrede over de mange modsatrettede råd, som florerer i aviser og på Facebook. Der er brug for god gammeldags sund fornuft, lød en af konklusionerne på et møde om ’Sundhedskommunikation’ hos Landbrug & Fødevarer.

”Hvis gulerødder eller havregryn blev opfundet i dag, ville de rydde forsiden - fordi der er så mange gode ting i de to fødevarer.”

Sådan indledte klinisk diætist Mette Borre sit indlæg på et møde om sundhedskommunikation for journalister, bloggere og andre kommunikatører, som L&F afholdt på Axelborg torsdag. Sætningen blev afleveret med et skævt smil og som en let spydig kommentar til de mere eller mindre lødige sundhedstips, som i dagens Danmark rydder forsider eller bliver delt på de sociale medier: Advarsler mod at spise gluten og drikke mælk eller tips om blodsukkerdiæter, ingefærshots og andre fikse genveje til sundhed.

”Folk går meget op i, hvad der er farligt at spise, og har samtidig svært ved at forholde sig til de mange forskellige råd om kost og sundhed,” sagde Mette Borre, der er ansat som klinisk diætist på ’Lever-, mave-, tarm-medicinsk afdeling’ på Aarhus Universitetshospital.

Som et modsvar til sundhedsforvirringen har hun sammen med diætist Anne Ravn netop udgivet bogen ’God fordøjelse’ med fiberrige madopskrifter og gode råd til en sikre en sund mave-tarm-funktion.

”Der er tale om helt almindelig basisviden om vores kost. Sund fornuft uden løftede pegefingre,” sagde hun.

’Skræmmeretorik dræber’

God, gammeldags sund fornuft blev også efterspurgt af dagens sidste indlægsholder: Debattør, livsstilscoach m.m. Morten Elsøe, som indledte med en række eksempler på fasttømrede myter – og misinformation - som han mente prægede meget af tidens sundhedskommunikation: ’Sukker er ligesom kokain’, ’E-numre er farlige’, ’Kulhydrater giver diabetes’, ’Aspartam er kræftfremkaldende’, ’Gluten er gift’.

”Når der på denne måde bliver spillet på vores frygt, slår vi den kritiske sans fra,” sagde han og blæste derefter en af sine egne påstande op på skærmen: ’Skræmmeretorik dræber’. ”

For en del af de mennesker, der går op i sundhed, fylder frygten for mad rigtig meget. For nogle endda så meget, at de skærer helt basale fødevarer ud af kosten,” fortalte han og opsummerede senere: ”Hvorvidt noget er sundt eller usundt, handler udelukkende om mængder og kontekst. Flydende sirup er sindssygt sundt, når du møder muren i et maratonløb, men det er ikke sundt for den overvægtige.”

Kræft og knogleskørhed

Omkring 40 sundhedsskribenter deltog i mødet på Axelborg. Inden Morten Elsøe rundede formiddagen af, var deltagerne blevet præsenteret for indlæg om så forskellige emner som kræft, knogleskørhed og sociale medier.

Seniorforsker Anja Olsen fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse gav et aktuelt overblik over forskning i sammenhængen mellem mælk og kræft. Det er en udbredt påstand, at mælk er årsag til kræft, men Anja Olesen kunne fastslå, at der ikke findes endegyldige, videnskabelige beviser for en sådan sammenhæng. Der er undersøgelser, der antyder en øget risiko for en enkelt kræftform og en reduceret risiko for en anden.

Alt i alt er mælk neutral i forhold til kræft, sagde hun og tilføjede, at der var behov for mere forskning i området.

Klinisk diætist Kirsten Bønløkke fra Osteoporoseforeningen kunne til gengæld fastslå, at der var entydig sammenhæng mellem indtag af mælk og stærke knogler.

I de nordiske lande har vi en relativ høj forekomst af knogleskørhed, hvilket har fået nogle til at drage den konklusion, at mælk ligefrem kan være årsag til sygdommen. Den myte ville hun gerne mane i jorden.

”Der er mange forskellige årsager til knogleskørhed i vores del af verden”, sagde hun og nævnte nogle af de væsentligste: Arvelighed, rygning, alkoholforbrug, mangel på vitamin-D og fysisk aktivitet, høj gennemsnitsalder.

Det enkle budskab vinder

Head of Social (Chef for Sociale Medier, red.) i Landbrug & Fødevarer, Tina Mellergaard Jensen, serverede et indblik i de nye digitale medier og platforme. YouTube, Facebook, Twitter.

Her skal man være til stede, hvis man vil have indflydelse på debatten og være i kontakt med de yngre generationer. Men man skal være hurtig og præcis, understregede hun.

”Folk betjener sig af mange forskellige medier, og de bruger ikke mange sekunder pr. budskab. Det klare, enkle budskab vinder,” sagde hun og fortalte, at det sjældent giver mening at nuancere sit budskab længere nede i teksten.

”80 pct. af brugerne læser kun overskriften.” sagde hun.

Behov for fakta

Mødet var arrangeret af Landbrug & Fødevarer. Organisationens ernæringschef for mejeriområdet, Merete Myrup, gav efter mødet denne begrundelse for at invitere en gruppe mediefolk til Axelborg:

”Vi synes, at det er vigtigt, at information og debat om sundhed er baseret på fakta frem for myter og halve sandheder. Tidligere tog folk afsæt i de officielle kostanbefalinger fra myndighederne, men sådan er det ikke længere. Nu har folk deres egne sandheder og myter, som lynhurtigt kan sprede sig på sociale medier. Det synes vi faktisk er et problem – og det vil vi gerne i dialog om med de folk, som arbejder med sundhedskommunikation i det daglige.”