Prisvindende ung mælkeproducent: Jeg tænker som forbrugerne

Årets Unge Landmand er en arbejdsom kvinde, der kun stiller op i mediernes søgelys for at reflektere landbrugserhvervet positivt.

Regnen siler ubønhørligt ned over marker og gårdsplads, og lige sådan en dag kan det være svært at finde charmen ved ret meget i det vestjyske. Men ikke for 28-årige Connie Linde, der har budt indenfor på malkegården. Det er det her, som hun altid har drømt om: Livet som landmand. Hun elsker sine 220 malkekøer, at bøvle med teknikken og timerne med papirarbejde. Og nu er Connie Linde blevet kåret til Årets Unge Landmand – en pris, der gives til unge ejere af landejendomme, der går en lovende fremtid i møde.

Gårdens økonomi forbedres med fokus på dyrenes sundhed

Connie Lindes besætningen tæller 220 køer, som producerer over 2.600.000 kilo mælk om året, og der er planer om at udvide, selvom det en gård, der af flere gange har været ramt af økonomiske problemer. Det har Connie Linde rettet op på med blandt andet øje på dyrenes sundhed, for det er en oplagt måde at skabe resultater i forhold til at øge udgiften til foder.

”Gode økonomiske resultater kræver fokus på sundhed og velfærd hos dyrene, for det giver et bedre produktionsresultat. Der er ingen landmænd, som ikke satser på kvalitet, der kommer til at tjene penge. Det handler om at kigge på de basale ting, og så er det ikke så svært.”

Connie Linde blev kåret som årets unge landmand bl.a. fordi, hun på kort tid har gjort sin malkeproduktion rentabel. Nu takker hun lidt modvilligt ja til mediernes opmærksomhed, for at rette søgelyset mod de udfordringer unge landmænd har i dag.

En mindre udgift på 23 millioner kroner Connie Linde kunne købe gården markant under den pris, som den tidligere var blevet handlet til, men den unge landmand måtte alligevel hoste op med en anselig sum for at få drømmen om egen gård til at gå i opfyldelse.

”Der var da nogle af mine venner, der spurgte, om jeg godt var klar over, at jeg lige havde skrevet under på, at jeg skulle af med 23 mio. kroner. Det var selvfølgelig ikke en beslutning, som blev taget lige over natten, og vi har regnet grundigt på tingene, for jeg ville også tjene det, som jeg kunne, hvis jeg arbejdede som fodermester”

Landbrugets gæld er en hindring for unge landmænd

Selvom Connie Linde medgiver, at hun arbejder meget for få mælkeproduktionen til at køre rundt, ser hun det mere et spørgsmål om at være selvstændig erhvervsdrivende end landmand. Så hvor problemet ifølge Connie Linde ikke er de mange timer i stalden og på kontoret, er det snarere den store gæld, der følger med, når en nyslået landmand vil overtage en gård.

”Det er ikke sådan, at dem – der havde gården før, ikke kunne finde ud af det, men prisen var en helt anden for mig, og det har gjort det muligt at skabe en sund virksomhed. Der er for mange, som går døde i det på grund af for stor gæld. Det skal vi helt generelt gerne ud af som erhverv, så vi igen kan have råd til at købe gårdene i fri handel, og jeg håber og tror på, at det i fremtiden bliver nemmere for os unge at kunne købe en gård.”

Landkvinden er ingen linselus

Efter Connie Linde modtog prisen som Årets Unge Landmand er hun kommet i mediernes søgelys. Lige præcis den del er hun ikke synderligt begejstret for, men hun tager det med, fordi det måske kan ændre på omverdens syn på dansk landbrug.

”Det er slet ikke er mig med al den opmærksomhed, men jeg gør det for at vise Danmark, hvad fremtiden er for dansk landbrug, hvor vi tænker på samme måde som forbrugerne,” siger hun og uddyber: ”Som erhverv fokuserer vi på at levere de bedste kvalitetsvarer, og det er kun i vores egen interesse at blive bedre producenter, så jeg er da ked af at høre, når der bliver talt negativt om landbruget. Vi vil gerne producere med kvalitet og velfærd, for ellers tjener vi heller ingen penge, og det budskab vil jeg gerne have ud.”

"De har forsøgt at vise os, hvor træls det kan være"

Det var helt af egen stædig vilje, at Connie Lind valgte at uddanne sig til landmand. Forældrene, der også har en gård, ansporede bestemt ikke hverken Connie Linde eller hendes lillebror til deres nuværende arbejdsliv som landmænd.

”Jeg tror faktisk altid, at de har forsøgt at vise os, hvor træls det kan være. Det var bestemt ikke luksus for dem med 300 køer, mens min mor arbejdede ude.” Men det prellede af på Connie Linde. ”Jeg prøvede da at være i praktik på frisørskolen, men efter et par dage var jeg ikke i tvivl, og det har da nok gjort mange ting nemmere, at jeg altid har vidst, hvad jeg ville,” siger hun.

”Hvis min mor bad mig om at tømme opvaskemaskinen, så havde jeg altid en undskyldning, så jeg kunne komme ud til min far i stalden. Jeg ville hellere bruge fem timer på at muge ud hos kalvene.”