01. januar 2016

Mejeripriser i minus

Butikspriserne på de fleste mejeriprodukter dykkede i 2015, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ost, smør og piskefløde blev markant billigere i butikkerne i løbet af 2015.

En aktuel opgørelse over detailhandelspriserne fra Danmarks Statistik viser således, at gennemsnitsprisen på ost og piskefløde faldt fra indeks 100 i januar til under indeks 87 i december, mens smørprisen faldt til indeks 92,7 ved årets udgang. Eneste udtagelse fra den nedadgående trend var prisen på økologisk skummetmælk, som steg mod slutningen af året og endte på indeks 104,7.

Se opgørelse over gennemsnitlige detailpriser på udvalgte mejeriprodukter i 2015 her (excel-fil).