01. januar 2016

Julekalender til osteelskeren

I dag har mange åbnet den første låge i deres julekalender, men hvorfor nøjes med chokolade, hvis man kan få ost i julekalenderen.

Den engelske madblogger Annem Hobson elsker ost. Faktisk er hun mere vild med ost end med chokolade, og det har fået hende til at spørge, hvorfor der ikke er nogen, der har opfundet en ostejulekalender. Hun skriver på sin hjemmeside (’So Wrong It’s Nom’), at hun har søgt højt og lavt efter en sådan kalender, men uden resultat. Desuden har hun set på nettet, at mange andre har efterspurgt en ostejulekalender.

Sidste år tog hun derfor sagen i egen hånd, og lavede sin egen – og dermed verdens første – kalender med forskellige slags ost. På sin hjemmeside har hun lavet en udførlig beskrivelse af, hvordan man gør, hvis man vil lave sin egen ostejulekalender.

Hendes ide har fået rigtig meget opmærksom i medierne, blandt andet er den blevet omtalt i Good Morning America og på BBC Radio.

Annem Hobson arbejder nu på at få produceret en version af ostejulekalenderen til december 2017, og på hendes hjemmeside har mere end 1.000 oste-elskere allerede givet udtryk for, at de vil være interesserede i at købe den.

Planen er, at kalenderen skal kunne hænge på indersiden af køleskabslågen.