Skolereform kalder på mere bevægelse og madkultur
BØRN Motion har dokumenteret effekt på koncentrationsevnen, og madkulturen skal forbedres. Det konkluderede Niels Egelund og Helle Brønnum Carlsen, da skolereform og sundhed blev drøftet på konference arrangeret af Mejeriforeningen.
Når skolereformen efter sommerferien er en realitet, står en stribe skoler og lærere klar til at fylde mere motion og madkultur i eftermiddagens ekstratimer. Interessen for at høre mere om en offensiv inden for de to discipliner var i hvert fald pæn, da 100 skoleledere og andre kommunale skolefolk deltog i konferencen ’Hvordan fremmer vi sundhed og læring i folkeskolen’ tirsdag d. 28. januar på kunstmuseet Aros i Aarhus.
OPUS dokumenterer bevægelseseffekt
Niels Egelund, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, startede med at slå et slag for mere bevægelse. Han henviste til resultaterne i den store OPUS-undersøgelse, som offentliggøres samlet senere på året. 20.000 skolebørn har medvirket i et kæmpeforsøg, hvilket blandt andet skal skabe klarhed over sammenhængen mellem motion, kost og indlæringsevne.
”OPUS viser entydigt, at motion og bevægelse øger koncentrationsevnen signifikant. Og det behøver ikke være en masse timer på fodboldbanen. Børn, der transporterer sig selv til skole til fods eller på cykel, koncentrerer sig eksempelvis bedre end børn, der bliver kørt af forældrene,” forklarede Niels Egelund, som håbede, at skolerne vil udnytte det udvidede timetal til at aktivere eleverne fysisk i flere fag.
OPUS viser endvidere, at indtagelse af morgenmad og frokost også påvirker koncentrationsevnen - dog med mindre effekt end motion og bevægelse. Der er imidlertid ikke undersøgt for måltidetskvalitet og sammensætning.
Madkultur og smagsdannelse
Den stafet overtog Helle Brønnum Carlsen, seminarielektor, ph.d. og skolelærer. Hun ser gerne, at folkeskolen får mere fokus på madkundskab og øger elevernes kritiske faglighed til kostens indhold og sammensætning. Men eleverne skal også lære madkultur og smagsdannelse.
”På min skole er et af hittene i udskolingen gourmetmadlavning, som vi kører fra 15.30 til 18.30, hvor vi faktisk får fat i mange af de skoletrætte elever. Skolereformen giver også nye muligheder for at dyrke skolehaver og besøge fødevareproducenter,” forklarede Helle Brønnum Carlsen. Samtidig er madens æstetik og nydelsen vigtig, og den er i dag stærkt underprioriteret i skolens spisepauser.
Selvom flere ved dagens konference ønskede sig varme middagsmåltider, som det blandt andet kendes i Finland og andre lande, kan mindre tiltag også gøre en forskel.
”I min klasse pakker børnene madpakken ud og anretter den, inden der bliver sagt værsgo. Så er madpapir og andet rod væk, hvilket er med til at højne den æstetiske oplevelse,” forklarede Helle Brønnum Carlsen, som også bruger tid på at lægge frugtordningens bananer op i en kurv for at øge æstetikken.
Skolemælk klar til ansvar
Mejeriforeningen stod bag arrangementet, som også bød på indlæg fra Kristian Toft, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg, som er godt på vej med mere bevægelse, kost og kreative IT-fag. Endelig sluttede Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole, af med at erindre om, at livet trods alt er andet end faglige kompetencer.
Arrangørerne fra Mejeriforeningen var godt tilfredse med konferencens konklusioner.
”Vi kan se, at kost og sundhed kommer til at fylde mere i skolerummet, når dagene bliver længere, og skolerne får flere timer at gøre godt med. Her kan vi bidrage med skolemælkskonceptet, som vi gerne vil udbygge i samarbejde med andre. Vi vil fortsat bidrage med spændende aktiviteter, der styrker fællesskabet og sundheden i skolen som et krydderi til undervisningen,” sagde Jan Hermansen, afdelingschef i Mejeriforeningen. Han pegede bl.a. på Skolemælks samarbejde med TV2 om SkoleOL, skakturnering med Dansk Skoleskak, madskoler, skolemælksfodbold og håndbold samt gård- og mejeribesøg.