Nye fødevaretrends forvirrer forbrugerne

Bliver man sundere af at leve vegansk og kan ingefærshots forebygge sygdom? Mad og sundhed er godt stof i medierne, men mængden af informationer er også med til at øge også forvirringen hos mange forbrugere, lød konklusionen på velbesøgt L&F-seminar for journalister og andre kommunikatører.

Sundhed
Trends
Aktiviteter
Direktør og trendforsker Louise Byg Kongsholm, PEJ-gruppen, foran tilhørerne til L&F-arrangementet om Sundhed i medierne. Hun kunne blandt andet fortælle, at vores madkultur ikke umiddelbart lader sig ændre af nye trends eller nye typer fødevarer.
Direktør og trendforsker Louise Byg Kongsholm, PEJ-gruppen, foran tilhørerne til L&F-arrangementet om Sundhed i medierne. Hun kunne blandt andet fortælle, at vores madkultur ikke umiddelbart lader sig ændre af nye trends eller nye typer fødevarer.

”Når jeg er ude og holde foredrag, spørger jeg nogle gange tilhørerne om mælk er sundt – hvorefter jeg bliver mødt af et stort spørgsmålstegn fra salen. Folk mangler simpelthen viden.”

Med disse ord indkredsede forbrugerekspert (’Kender du typen’) Anne Glad den forvirring om mad og sundhed, som tilsyneladende har bredt sig blandt mange danskere. Den kendte tv-vært indtog onsdag rollen som ordstyrer i et L&F-arrangement i Rådssalen på Axelborg under overskriften ’Sundhed i medierne’.

Omkring 80 journalister, bloggere og andre mad- og ernæringskommunikatører havde taget imod invitationen til at høre en række faglige indlæg, der havde til formål at skabe lidt mere klarhed over, hvad der er op og ned i tidens aktuelle strøm af mediehistorier om superfood, veganer-bølge, plantedrikke og bæredygtig kost.

Myten om ingefær
Første indlægsholder var Anne W. Ravn, aut. klinisk diætist, forfatter og foredragsholder, Aarhus Universitetshospital. Hun kunne konstatere at sundhed er ’hot stuff’ i medierne, men at jagten på klik ofte giver nogle for skarpe overskrifter og lidt for simple forklaringer. Hvilket kan have alvorlige konsekvenser.

”Der er meget skyld og skam forbundet med sundhed. Jeg møder for eksempel patienter med kræft, der bebrejder sig selv, at de ikke har spist nok broccoli,” sagde hun. Underforstået: De kunne have undgået sygdommen, hvis de blot havde spist de rigtige ting.

Herefter tog hun fat på de såkaldte superfoods, der i manges overbevisning kan gøre noget mere for sundhed. Fx ingefær. ”Ingefær brænder i munden, altså må det have en effekt, tænker mange – tja, det er i hvert fald et fantastisk krydderi”, sagde hun og fortalte, at der faktisk er lavet studier, der peger på, at ingefær kan dæmpe kvalme og inflammation. Problemet er bare, at man skal op på 200 gram om dagen for at få den virkning, og i så høje doser rammes man af en række uønskede bivirkninger såsom halsbrand, diarre og hjerterytmeforstyrrelser.

Myten om ingefærs helbredende effekter er med andre ord stærkt overdrevne, eller som Anne W. Ravn udtrykte det: ”Personligt er jeg ret sikker på, at en syltet rødbede er mindst lige så godt”.

Plantebaseret er ikke altid det sundeste
En anden aktuel trend på ernærings- og sundhedsfronten er de plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter. I medierne ser man ofte, at der bliver sat lighedstegn mellem vegetarisk/vegansk og sundt, men så enkelt er det ikke, understregede diætisten.

”Plantebaseret er ikke nødvendigvis bedre, da næringsværdien og fedtkvaliteten i de plantebaserede alternativer ikke altid er lige så god som i de animalske produkter,” sagde hun og tilføjede, at især folk på vores breddegrader skal være opmærksomme på at få nok calcium i kosten, idet de nordiske folkefærd ikke er gode til at optage calcium fra grønne grøntsager, som fx asiater.

Anne W. Ravn afsluttede sit oplæg med at slå et slag for Fødevarestyrelsens officielle kostråd nr. 1: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

Mad giver identitet
Næste ekspert på scenen var direktør og trendforsker Louise Byg Kongsholm, PEJ-gruppen, som holdt et oplæg under overskriften ’Kan de nye fødevarer forandre fremtiden?'

”Der dukker hele tiden nye fødevaretrends op, men det tager årtier at ændre vores madkultur. Så som udgangspunkt er svaret nej. De nye fødevarer kommer ikke at ændre madkulturen,” indledte hun.

En af grundene til at de nye fødevaretrends sætter dagsordenen, er at medierne har et kæmpe behov for konstant at skrive noget nyt. Mediebilledet er drevet af nogle ’sundhedsguruer’, som fylder meget, men ikke har så stor gennemslagskraft på spisebordene hos de almindelige danskere, som medierne kunne give indtryk af.

”Men mad fylder ekstremt meget i danskernes hverdag. Fordi mad er en identitetsmarkør og måltidet er en af de få fælles aktiviteter, vi har,” sagde hun og fortalte, at en gennemsnitsdansker træffer cirka 2.000 beslutninger hver dag – og at ikke færre end 200 af disse beslutninger er relateret til mad.

”Flexitarismen er et billede på, hvordan vi i øjeblikket ’flexer’ rundt i situationen, og fx drikker mandelmælk om morgenen og komælk om aftenen,” sagde Louise Byg Kongsholm, og oplistede fire såkaldte megatrends, som vil præge vores fødevareforbrug i de kommende år: Sund, ren (naturlig), lokal og nem (convenience).

Bæredygtig kost er flere ting
’Hvad vil det sige at spise bæredygtigt?’ var overskriften på næste indlæg. Det stod ernæringschef/mejeri i Landbrug & Fødevarer, Merete Myrup for, og hun lagde ud med at pointere, hun ikke ville komme med et entydigt svar på det spørgsmål.

”Men jeg vil præsentere nogle forskellige bud på det,” sagde hun. I Landbrug & Fødevarer tager man udgangspunkt i FAOs definition af begrebet: En sund kost, som er kulturelt acceptabel, til at betale for alle og som ikke belaster miljø/klima mere end nødvendigt. Bæredygtighed handler altså om mere end CO2-udledning, selvom det ofte er det punkt, der fokuseres på i medierne. Derfor er det heller ikke så simpelt, at man blot kan skære alle animalske produkter fra for at blive bæredygtig, understregede Merete Myrup.

Hvis man skifter alle animalske fødevarer ud med plantebaserede alternativer, vil man ganske vist reducere sit CO2-aftryk. Men beregninger viser, at man samtidigt let kommer i farezonen for mangel på protein, jern, calcium, zink, A-vitamin og B12-vitamin.

”Vi har brug for en varieret kost for at sikre de næringsstoffer, vi har brug for,” sagde hun.

Herefter gennemgik hun en række internationale studier, der viste, hvordan man med forskellige kostomlægninger kunne reducere klimabelastningen med op til 40 pct.

Følelser frem for fakta
Madkommunikatør og direktør Marie Sainabou Jeng, kommunikationsbureauet Koalition, præsenterede et indblik i aktuelle strømninger i sundhedskommunikationen på sociale og traditionelle medier. Hun kunne konstatere, at fronterne var blevet trukket skarpt op, og at debatten om sundhed og fødevarer i høj grad var præget af følelser frem for fakta.

Fødevareshaming – udskamning af fødevarer – var et af de nye greb, som fx måltidskassefirmaet Simple Feast anvendte, da de lancerede en kampagne, hvor kød blev sammenlignet med rygning.

En anden trend er ’virksomhedsaktivisme’, hvor virksomheder blander sig i debatten om fødevarer, klima etc. Der ser man fx med Naturli’, der har etablereret en platform kaldet Plantebevægelsen (på Facebook), hvorfra de kommunikerer deres holdninger til sundhed, klima etc.

Naturli’s markedsføring repræsenterer tillige endnu en trend, fortalte Marie Sainabou Jeng, idet virksomheden benytter sig af det, man kalder Simili-kommunikation.

”De tager afstand fra de animalske produkter, men lægger sig meget tæt op ad de samme produkter i kommunikation og udtryk. De vil på ingen måde forbindes med komælk, men har gjort sig umage med at få deres nye produkter til at smage som minimælk,” sagde hun.

Læs mere:
Et udførligt referat af indlæggene.
Se eller download indlægsholdernes præsentationer. OBS: Liste med indlæg i boks til højre på siden.
Artikel om arrangementet, skrevet af kommunikationsbureauet Koalition.

204.000 danskere så øko-køerne komme på græs

”Besøgstallet bekræfter endnu engang, at Økodag er en folkefest,” lyder det fra arrangørerne af søndagens traditionsrige event, hvor 59 økologiske landbrug landet over slap køerne fri på græs.

Læs mere

Økologisk festdag kan gøre op med fordomme om landbruget

En økomælkeproducent på Fyn ser Økodag som en vej til at give forbrugerne indsigt i landbrugets produktionsform. Økologisk Landsforening har forberedt landmændene på veganeres protester ved deres gårde på søndag.

Læs mere

Skolemælk uddeler 100.000 kr.

26 klasser/skoler får penge fra Skolemælkslegatet til bl.a. fordybelsesrum, skaksæt og udekøkken.

Læs mere