Hold mælken og hovedet koldt

KRYSTALKUGLEN Frygt ikke for veganerbølgen, men kig selskaberne bag plantebaserede produkter i kortene og følg stoppet for aflivning af tyrekalve op med flere håndgribelige tiltag inden for dyrevelfærd og klima. Det er nogle af rådene til mejeribranchen fra to fremtidsforskere.

Hold hovedet koldt i den veganske hvirvelstorm, følg underskoven af alternativer til mælkeprodukter, foretag strategiske opkøb og hold fokus på kernemålgrupperne. Sådan lyder de overordnede råd for 2019 til mejeribranchen fra Louise Byg Kongsholm, fremtidsforsker og direktør for pej gruppen – scandinavian trend institute.
”Plantebaserede produkter er kommet for at blive, og selvfølgelig giver massiv pressedækning, hurtig vækst og tomme hylder i dagligvarebutikkerne stor interesse for disse varer. Men størstedelen af de danske forbrugere spiser fortsat de klassiske produkter fra mejeri- og kødsektoren. Dog skal man holde sig for øje, at de yngre generationer er mere interesseret i grønne alternativer. Derfor skal man som mejeriproducent tænke på kernemålgruppen +50 år,” siger Louise Byg Kongsholm.
Hun afviser frygten for en uddøende kundekreds ved at pege på, at idealismen viger for traditionerne med alderen.
”Man kan tale om livsfaseforbrug. Unge er klar til at prøve det hele, men efterhånden som man får børn, der skal have mælk og grøntsager ifølge Sundhedsstyrelsen, kan det eksempelvis blive mere besværligt. Så tager det klassiske over,” forklarer Louise Byg Kongsholm.

Vær vågen

Det betyder dog ikke, at man i mejeribranchen kan smække fødderne på skrivebordet og nyde et glas sødmælk. Tværtimod skal man holde øje med forbrugstal og forskydninger og analysere dem; ikke mindst når tingene ændrer sig meget, som det er sket med de plantebaserede produkters vækst de seneste år. Den udvikling skal ikke få mejerierne til at gå i sort.
”Men det er vigtigt at deltage i små, spændende messer som Madværkstedet (26.-27. marts i København, red.) og Bite Copenhagen (28.-29. august, red.) for at se, hvad der rører sig,” påpeger Louise Byg Kongsholm og fortsætter:
”Desuden skal man tage stilling til, om man vil starte egne produktlinjer med plantebaserede produkter eller – som de fleste gør – få ny viden og et subbrand gennem opkøb af små virksomheder, der har vist sig at være levedygtige, og som kan bygges op parallelt med det, man selv har.”

Lær af de små

Også Marianne Levinsen, fremtidsforsker hos Fremforsk, opfordrer mejeribranchen til at overveje at engagere sig i alternativer til mælk. Endvidere hæfter hun sig ved, hvordan de store kan lære af de små.
”Det har vi set med mikrobryggerierne, hvis succes fik Carlsberg til at lancere Jacobsen-serien,” siger Marianne Levinsen. Mejeribranchen skal heller ikke være bange for at tænke nyt. ”Der vil altid være interesse for mælk, og et faldende mælkeforbrug hænger ikke nødvendigvis sammen med, at man ikke kan lide mælk, men at udvalget af drikkevarer vokser,” påpeger Marianne Levinsen.
Samtidig skal man holde fast i, at man har et sundt og rent produkt. Det er i højsædet i dag, hvor be good-bølgen har ramt os.
”Fokus – især hos de yngre – er rettet mod noget, som er ’godt’ for mennesker og kloden. Derfor skal man sørge for ikke bare at tale om klimavenlighed og dyrevelfærd, men virkelig vise, at man er engageret i den slags,” siger Marianne Levinsen.
Gode eksempler herpå er, ifølge hende, beslutningen om at stoppe med at aflive nyfødte jerseytyrekalve samt Arlas brug af lastbiler med lav miljøbelastning.
”I den fremherskende tidsånd måles man efter, hvad man gør, ikke hvad man siger,” understreger Marianne Levinsen.