CutDM hypo-energetiske studie - Diabetes-optimering på energi- og kulhydrat-reduceret kost


Livsstilsbetingede sygdomme som type 2 diabetes og hjertesygdom sænker både livskvalitet og livslængde i den vestlige verden men også i stigende grad i den udviklende verden. Kosten spiller en væsentlig rolle i forbindelse med disse livsstilssygdomme.

Af: Grith Mortensen 

Foreløbige resultater viser, at en kost med mere protein og fedt samt mindre kulhydrat til diabetikere gør patienterne mere mætte ved at øge frisætning af mæthedshormoner, hvorfor det er nemmere for patienten at tabe i vægt. Alene omlægning af kostens næringsstofsammensætning har givet særdeles positive resultater på sukkerniveauet hos diabetikere.

Det CutDM-hypo-energetiske studie undersøger effekten på sukkermetabolismen hos type 2-diabetikere af kontrolleret udlevering af hypokalorisk fuldkost med reduceret kulhydratindhold (30 E%) og højt indhold af protein (30 E%), især fra mælkeprodukter, over for en hypokalorisk kost med den pt. anbefalede sammensætning af makronæringsstoffer for diabetikere (kulhydrat 50 E%).

I projektet udføres et lodtrækningsforsøg, hvor der i 6 uger kontrolleret udleveres fuldkost til patienten. Herefter gennemfører patienten under tæt vejledning 20 uger med egen fremstilling af den kost, som patienten er allokeret til. Der tilstræbes moderat vægttab for at måle effekt af kostændring og vægttab på en række endepunkter, herunder specielt patientens blodsukker.

CutDM-hypo-studiet danner grundlag for udarbejdelse af forsøg, der mere specifikt peger på, hvilke proteiner/fedt/kulhydrater fra mejeriprodukter og andre fødevarer, der har den bedste metaboliske profil. Dvs. at mindre fysiologiske forsøg må iværksættes i forhold til hvorledes specifikke protein- fedt- kulhydrat- ressourcer indvirker på inflammation, lipider, sukker-niveau med mere.

Forsøget kan være med til at anvise effektiv ikke-medicinsk behandling af type 2 diabetes. Denne viden kan bruges til at udvikle proteinrige produkter til denne patientgruppe.

Projekt: Januar 2018 - December 2021

Budget: 6.208.000 DKK

Finansiering: Mælkeafgiftsfonden, Bispebjerg Hospital, Novo Nordisk Foundation, BFH Forskningsfond

Projektleder: Steen Bendix Haugaard

Institution: Endokrinologisk afdeling I, Københavns Universitetshospital – Bispebjerg

Deltagere: Institut for Endokrinologi, Københavns Universitetshospital – Bispebjerg
Institut for Idræt og Ernæring (NEXS), Københavns Universitet
Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet
Institut for Endokrinologi, Hvidovre Hospital, Københavns Universitet
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

 

Publikationer og præsentationer

Konferencer:
Niels A. Lassen-dagen, årlig forskningsdag for Bispebjerg and Frederiksberg hospital. 6.
december 2019. Posterpræsentation.

DES 2020, Årsmøde for Dansk Endokrinologisk Selskab, 17.-18. januar 2020 i Nyborg, Danmark.
Oral præsentation.

EASD 2020. 56th Annual Meeting of the European Association for the Study of Diabetes. 21.-25.
september 2020, virtuelt møde. Posterpræsentation.

ADA 2020. 80th Annual Meeting of the American Diabetes Association. 12.-16. juni 2020, virtuelt møde. Posterpræsentation.

Niels A. Lassen-dagen, årlig forskningsdag for Bispebjerg and Frederiksberg hospital. 5.
december 2020, virtuelt møde. Posterpræsentation.

Andet:
Foredrag i PhD-kursus i non-farmakologisk forsøgsdesign

Interne forskningsmøder i forskningsregi og i den kliniske afdeling.

Relaterede forskningsprojekter 

CALM

Strategier til modvirkning af aldersrelateret tab af muskelmasse: effekt af øget proteinindtag og træning.

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk