Malkekøers korte levetid

En malkeko har et relativt kort liv. Faktisk så slagtes de fleste køer, når de er omkring fem år gamle. En kos naturlige levetid er noget længere, nemlig helt op til 25 år. Du kan her læse, hvorfor en mælkebonde typisk slagter sine køer, når de er ca. fem år gamle.

 

Hvor gammel kan en ko blive

En ko kan blive helt op til 25 år gammel. I forhold til dette har en malkeko et relativt kort liv. De fleste malkekøer slagtes, når de er omkring fem år gamle. Når landmændene slagter deres malkekøer, når de er omkring fem år gamle, så er der flere grunde til det. Den allervigtigste grund er pladsmangel i stalden. Og når landmanden i den forbindelse skal udvælge de køer, der skal slagtes, så går han dels efter de køer, der ikke længere producerer så meget mælk - og dels efter de køer, der ikke længere kan blive drægtige og føde nye kalve til besætningen. Det er dog en myte, at køerne bliver slagtet, fordi de er fuldstændigt nedslidte efter fem år. Faktisk falder ydeevnen hos en malkeko først omkring syvårsalderen, og der er også set mange eksempler på endnu ældre køer, som er sunde og raske og stadigvæk giver masser af mælk.

Der er ikke plads i stalden

Den vigtigste grund til, at landmanden vælger at slagte en malkeko er den simple, at nogle af køerne må vige for at give plads til nye, unge og friske malkekøer. Årsagen er, at der står en højgravid (højdrægtig) kvie, som skal ind i stalden og begynde at levere mælk, så snart den har kælvet (født). Landmanden må kun have de køer i stalden, som han har plads til. Alle køer skal nemlig have adgang til en sengebås og en ædeplads. En overbelægning i stalden er ikke tilladt af hensyn til dyrenes velfærd og trivsel. Så når en ny ung ko skal ind i stalden og begynde at producere mælk, så er der en anden ko, som må vige pladsen og sendes til slagtning. Læs mere her om koens forhold i løsdriftsstalden.

 

Hvilken ko må lade livet?

Når der således opstår pladsmangel i stalden, så skal landmanden tage stilling til hvilken ko, der skal sendes til slagtning. Her ser han naturligvis på, hvilke af hans køer, der leverer mindst mælk. Mange landmænd anvender malkerobotter, og det betyder, at landmanden har fuldt styr på hvor meget mælk, den enkelte ko producerer om dagen.

Men der er også andre forhold, som landmanden lægger vægt på, når der skal udvælges køer til slagtning. Hvis en af køerne eksempelvis har svært ved at blive gravid (drægtig) og føde nye kalve til besætningen, så er det også en oplagt grund til, at den må vige sin plads i stalden.

Er det synd for køerne at de har et så kort liv?

Nogle forbrugere synes, det er synd for køerne, at de kun får til lov at leve i fem år. Men er det virkeligt rigtigt?

Nej. Når vi snakker dyrevelfærd, så er det ikke synd for dem. Her er det vigtigt, at dyrene har det godt, så længe de lever og ikke lider under slagtningen. Og disse krav opfylder landmændene. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at en ko, der trives og har det godt, både producerer den bedste mælk og i de største mængder.
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

Peter Raundal mener, at der i stedet er tale om et etisk spørgsmål. Peter Raundal fortæller:

Man skal jo huske på, at der er tale om produktionsdyr, dvs. at landmanden har dem med det konkrete formål at producere mælk. Derfor gælder der her en slags nytteetik, hvor landmanden drager nytte af køernes evne til at producere mælk. Det er derfor nytteetisk i orden, at landmanden bestemmer, hvornår en ko ikke længere er velegnet til sit formål, og derfor sender den til slagtning.
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

Mange landmænd forsøger faktisk at beholde hver enkelt ko længere ved at nedsætte antallet af højdrægtige kvier som kælver og dermed sender en ældre ko til slagtning. Landmanden avler simpelthen færre kviekalve til mælkeproduktion mod i stedet at avle kalve der giver bedre kødproduktion. Disse kalve slagtes efter ca. et år og vil dermed ikke presse en ældre ko ud af stalden.

En miljømæssig gevinst

Det er faktisk en fordel for miljøet at sende dyr til slagtning, når de ikke længere producerer så meget mælk. Årsagen er, at en ko, der producerer masser af mælk, har en mindre udledning af CO2 pr. liter mælk, sammenlignet med en lidt ældre ko, der ikke producerer så meget mælk.

Forklaringen er, at alle køer udleder samme CO2-mængde - uanset hvor meget mælk, de producerer. Derfor vil en ko, der producerer relativt lidt mælk, have en større CO2-belastning (pr. liter mælk) end en højtydende ko, der producerer masser af mælk. Den højtydende ko giver mere mælk for den samme CO2-mængde. Så det at landmændene holder øje med hvor meget mælk, den enkelte ko producerer og slagter en ko, der ikke producerer så meget mælk, har faktisk en gavnlig indflydelse på landmandens samlede CO2-regnskab. Og netop det er medvirkende til, at Danmarks mælkebønder klarer sig miljømæssigt godt, når vi sammenligner os med andre lande.