Mejeriet i mejeriet

HÅNDARBEJDE På Christiansfeld Mejericenter har Arla installeret et mikromejeri, hvor der er plads til forsøg, leg og nicheproduktioner.

Rebecca Sørensen-Naur er en af de to mejerister, som er blevet ansat i mikromejeriet. Her har hun kunnet konstatere, at det kræver en del oplæring og fingerspidsfornemmelse at kunne betjene det lille anlæg – men at det til gengæld giver spændende udfordringer og en bedre forståelse for processen og produktet. (Foto: Palle Peter Skov.)

55.000 liter i timen. Så meget mælk bliver der normalt behandlet på Christiansfeld Mejericenter, men i et hjørne af mejeriet foregår produktionen i et noget andet tempo. Her har Arla Foods i starten af 2014 taget et lille bitte mejeri i brug, for med en kapacitet på 3.000 liter mælk i timen lever mikromejeriet virkelig op til sit navn.

Mikromejeriet er blevet etableret for at kunne lave helt små produktioner som for eksempel gammeldags ymer og gourmetmælk til Arla Unika-serien samt skabe bedre muligheder for at eksperimentere med friskmælksprodukter. Begge dele er næsten umuligt på de store mejerianlæg – i hvert fald hvis man vil undgå et stort spild.

Tilbage til ’gamle dage’

Mikromejeriet blev kørt ind i løbet af december 2013, og det består af et forholdsvist simpelt anlæg med kun det mest nødvendige udstyr. Ikke desto mindre kræver det en del oplæring af mejeristerne i mikromejeriet, og når det kører, skal de hele tiden være oppe på tæerne.

”Det var en kæmpe omvæltning at komme fra mejeriets normale computerstyrede anlæg til et anlæg, hvor vi selv skal stå og skrue på hanerne,” fortæller mejerist Henrik Christiansen. Sammen med Rebecca Sørensen-Naur udgør han bemandingen i mikromejeriet. De blev begge udlært i 2012, og eftersom anlægget fungerer, som mejerianlæg gjorde for 20-30 år siden, har det givet dem en del udfordringer.

”Vi er jo ikke oplært i den type anlæg, så vi har virkelig brug for det, vi har lært under uddannelsen. Fordelen er, at man får en langt bedre forståelse for processen, når man selv skal styre den, end når man bare skal taste oplysningerne ind i en computer,” lyder det begejstret fra Henrik Christiansen. ”Man finder i hvert fald ud af, hvor svært det er at ramme fedtprocenten,” supplerer Rebecca Sørensen-Naur.”Fedt- og proteinindholdet i mælken ændrer sig jo hele tiden – blandt andet efter årstiden, og det er noget af en udfordring, for i mikromejeriet har vi ikke automatisk udstyr til at styre fedtprocenten. Her skal vi selv beregne sammensætningen af mælken."

Ulempen ved de meget små produktioner i mikromejeriet er, at der faktisk ikke er plads til at lave fejl, for ofte vil det være umuligt at nå at stoppe processen, før produktet er kørt igennem. Når produkterne fra mikromejeriet er klar, fyldes de i nogle mobile færdigvaretanke, som så køres ind i det store mejeri for at blive tappet.

Drømmen om et succesprodukt

Foreløbig er mikromejeriet i brug seks dage om ugen i ét skift, og det bruges først og fremmest til at tappe mælk fra Gram Slot og producere gammeldags ymer til Arla Unika-mærket. Chef for Arla Unika Dorte Ruby fortæller, at det i øjeblikket er umuligt at følge med efterspørgslen på gammeldags ymer, og derfor arbejdes der på at finde en metode til at kunne producere større mængder. Men anlægget åbner også for eksperimenter fx i forhold til mere enkle produktionsmetoder, forskellige fedt- og proteinprocenter, mælk fra udvalgte gårde eller mælk fra køer, der fx har fået noget anderledes foder. Produktionschef på Christiansfeld Mejericenter Flemming Bundesen håber, at anlægget vil blive brugt flittigt. ”Der giver os rigtig gode muligheder for at udvikle og afprøve nye mejeriprodukter. Og hvis vi engang imellem kunne finde frem til et nyt produkt, der fik så meget succes, at det kom op i stor-skala produktion, så ville det jo være dejligt,” lyder det fra Flemming Bundesen.

Nye tal om mejeribranchen

Hvor mange ton ost eksporterede Danmark sidste år? Er importen af yoghurt stigende? Få svarene i en helt ny udgave af den klassiske ’Mejeristatistik’.

Læs mere

Oste forvandles i kalkgruben

Thise Mejeri lader nogle af deres oste ’gå under jorden’ – nærmere bestemt i Hjerm Kalkgrube – når de skal lagre. Opholdet giver ostene en helt anden smag og konsistens, end de ville have fået på et normalt lager.

Læs mere

Kvægbruget møder veloplagt kommissær i Bruxelles

Formanden for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund, og formanden for Mejeriforeningen, Steen Nørgaard Madsen, mødtes tirsdag aften med EU's landbrugskommissær Phil Hogan i Bruxelles for at drøfte forslaget til CAP 2020 og markedssituationen.

Læs mere