Fra lukningstruet til succesmejeri

I 2006 var Bislev Mejeri klar til at lukke ned. Siden da er mejeriets produktion næsten fordoblet.

Det meste smelteost i glas fra Bislev Mejeri eksporteres til Mellemøsten. Når osten har forladt mejeriet, venter først en sejltur på seks uger, og når den kommer ud i de små butikker, kan opbevaringstemperaturen nemt ligge omkring de 40 grader. Blandt andet derfor har osten en holdbarhed på mindst et år. De første dåser med hvid ost indeholder 16 kg. Inden dåsen lukkes, bliver osteblokken skåret ud i forbrugervenlige stykker på 200 gram. Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus-Foto

Med sin placering fem kilometer syd for Nibe ligger Bislev Mejeri måske ikke ligefrem i verdens navle. Ikke desto mindre har store, internationale kriser flere gange påvirket mejeriet i den lille landsby. Senest har mejeriet været nødt til at sende otte medarbejdere hjem pga. den russiske boykot af fødevarer fra EU, men det tager man forholdsvist roligt på mejeriet, for her ved man af erfaring, at tingene hurtigt kan ændre sig.

Selv om den russiske boykot har betydet, at mejeriet har måttet sætte tempoet en smule ned, kører smelteost i glas og hvid ost i dåser og brik fortsat i en lind strøm gennem mejeriet, og faktisk er produktionen i løbet af de seneste otte år fordoblet fra ca. 30.000 ton ost i 2006 til forventede 60.000 ton i år.

Krise blev til redning
Tilbage i 2006 var mejeriet ellers godt på vej til at lukke ned, for Arlas ledelse havde besluttet, at mejeriets produktion af hvid ost og smelteost skulle flyttes derned, hvor de fleste produkter blev afsat, nemlig til Saudi-Arabien, hvor Arla ville opføre et nyt mejeri.

Det satte Muhammad-krisen imidlertid en stopper for. I første omgang betød Mellemøstens boykot af danske varer ganske vist, at mejeriets produktion fra den ene dag til den anden blev sat på vågeblus og medarbejderne sendt hjem.

”Selvfølgelig var vi rystede den dag, vi blev kaldt sammen og informeret af Arlas ledelse, men egentlig var det ikke den helt store katastrofe, for vi vidste, at mejeriet alligevel skulle lukkes,” fortæller Kent Bagger Kristensen, som har været ansat på mejeriet siden 1994, og i dag arbejder med produktionsteknisk udvikling og er tillidsrepræsentant.

”Der var allerede sat sedler på meget af vores udstyr, som skulle sendes ned til det nye mejeri,” husker han.

Krisen fik imidlertid selskabets ledelse til at droppe byggeplanerne, simpelthen fordi det var for utrygt, og dermed fik Bislev lov at fortsætte. Sedlerne blev pillet af udstyret, og efterhånden som krisen ebbede ud, kom mejeriets produktion langsomt i gang igen.

De næste to år gik det stille og roligt fremad, indtil et genoptryk af den nu verdensberømte tegning i 2008 betød, at mejeriet igen blev nødt til at skrue ned for produktionen. I en periode måtte medarbejderne deles om arbejdet, men herefter ebbede også denne krise ud, og næsten lige siden er mejeriets produktion vokset med 15-20 pct. om året.

Vant til ustabile markeder
Fremgangen har både betydet, at der er investeret i udstyr og udbygning af mejeriet, og at der er blevet plads til flere medarbejdere, heriblandt cirka 25 fra Hjørring Mejeri, da det lukkede i sommeren 2013.

I øjeblikket kører produktionen syv dage om ugen i to- eller treholdsskift, og der produceres som regel store serier. Fx kører smelteost i 500 grams glas ofte en hel uge ad gangen.

”Vi arbejder hele tiden på at få en stabil produktion og undgå stop for at kunne optimere produktionen og sikre, at produkterne bliver så ensartede som muligt. Samtidig skal vi selvfølgelig kunne efterkomme kundernes ønsker,” siger Alex Salling, mejerichef på stedet siden september 2012.

Den opgave kalder han selv ’en stor udfordring’, og den russiske boykot er det seneste eksempel på, at det kan være svært at planlægge ret langt ud i fremtiden. Rusland er et af de større markeder for Bislevs hvide ost, og da boykotten trådte i kraft midt i august, havde mejeriet både varer på vej til landet (et mindre lager stod klar) samtidig med, at der var planlagt ny produktion til markedet. Men det tager Alex Salling med nogenlunde sindsro.

”Heldigvis har vores produkter jo en holdbarhed på mindst et år, og de behøver ikke stå på køl. Vi har også den fordel, at vi er vant til at operere på nogle ustabile markeder i Mellemøsten, hvor ordrer kan komme lige så pludseligt, som de kan blive aflyst,” forklarer Alex Salling og tilføjer, at der selvfølgelig bliver arbejdet hårdt på at finde nye aftagere af den hvide ost især på Arlas andre fokusmakeder i Mellemøsten, Afrika og Asien.

Investeringer giver tro på fremtiden
Alex Salling betegner Ruslands boykot med det gode, jyske ord ”træls”, og med mejeriets historie i baghovedet er han klar over, hvor vigtigt det er for medarbejderne at kunne tro på, at mejeriet har en fremtid.

”Jeg synes, vi er kommet fornuftigt over Ruslands-forskrækkelsen, men det sidder stadig dybt i folk, at mejeriet for otte år siden var helt nede at vende. De senere års investeringer i mejeriet har givet tillid til, at det vil overleve, men det er utrolig vigtigt, at både medarbejdere og ikke mindst tillidsfolkene har forståelse for, at det kan gå op og ned, og at det kan være nødvendigt at reducere i medarbejderstaben,” siger Alex Salling og fortsætter:

”Vores produktion af smelteost er netop blevet opgraderet, og vi er ved at installere et nyt UF-anlæg, så kapaciteten kommer op på 80.000 ton. Så alt i alt føler vi os trygge ved mejeriets fremtid.”

Han fortæller desuden, at der ligger planer klar for yderligere udbygning af mejeriet, blandt andet i form af en ny teknikbygning til biogas og varmepumper samt udbygning af procesanlæggene. Vækstplanen er dog ikke endeligt vedtaget.

Nye tal om mejeribranchen

Hvor mange ton ost eksporterede Danmark sidste år? Er importen af yoghurt stigende? Få svarene i en helt ny udgave af den klassiske ’Mejeristatistik’.

Læs mere

Oste forvandles i kalkgruben

Thise Mejeri lader nogle af deres oste ’gå under jorden’ – nærmere bestemt i Hjerm Kalkgrube – når de skal lagre. Opholdet giver ostene en helt anden smag og konsistens, end de ville have fået på et normalt lager.

Læs mere

Kvægbruget møder veloplagt kommissær i Bruxelles

Formanden for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund, og formanden for Mejeriforeningen, Steen Nørgaard Madsen, mødtes tirsdag aften med EU's landbrugskommissær Phil Hogan i Bruxelles for at drøfte forslaget til CAP 2020 og markedssituationen.

Læs mere