Fra dødsdømt til gazelle

GENREJSNING I 2008 lukkede Ingstrup Mejeri. Året efter overtog en gruppe lokale investorer den lille, nordjyske virksomhed. For et halvt år siden blev mejeriet hædret med vækst-titlen ’Gazellevirksomhed’.

Glade smil henover ostekarret på det Ingstrup Mejeri ved Løkken. Flere af mejeriets syv medarbejdere har købt aktier i den lille virksomhed, som sidste år udbetalte et udbytte på 20 pct. (Foto: Tao Lytzen)

Landsbyen Ingstrup ligger mellem Blokhus og Løkken, og midt i byen finder man mejeriet, der også huser byens eneste butik, nemlig ostebutikken. Den er til gengæld så godt besøgt, at kunderne jævnligt står i kø ude på gaden, og mejeriet henter cirka 15 pct. af sin omsætning her.

Næste år kan Ingstrup Mejeri fejre 125 års jubilæum, og dets historie er på flere måder speciel – ikke mindst har årene efter årtusindeskiftet været turbulente.

Kort fortalt løb mejeriet ind i alvorlige problemer i 2002, da Nestlé lukkede sin pulverfabrik i Hjørring. Ingstrup, som dengang var et andelsmejeri, havde indtil da afsat 75 pct. af sin mælkemængde til pulverfabrikken, og desuden var der netop investeret 20 mio. kr. i en modernisering af mejeriet. Tre år senere, i 2005, gik mejeriet i betalingsstandsning, men blev dog hurtigt overtaget af Hirtshals Andelsmejeri, som startede en osteproduktion på stedet. I 2008 blev Hirtshals Andelsmejeri imidlertid overtaget af Arla Foods, og i forbindelse hermed lukkede man Ingstrup og afskedigede mejeriets 13 ansatte.

Her ville de fleste små mejeriers historie være endt, men nordjyder er som bekendt et sejt folkefærd, og den daværende mejerichef fik overtalt en mælkeproducent, en ostegrossist og en civiløkonom til at skyde penge i mejeriet.

En anderledes produktion

Civiløkonomen hedder Hans Smith Andersen, og han er i dag adm. direktør for mejeriet, som i 2009 genopstod som et aktieselskab. Han lægger ikke skjul på, at det ofte er en hård kamp at være et lille mejeri i branchen, når det fx handler om mælkepris, prissætning på det færdige produkt, fedtafgift, nøglehulsmærkning og mange andre spørgsmål. Men:

”Her sætter vi os ikke ned og græder. I stedet prøver vi at gøre tingene på en anden måde. Det betyder blandt andet, at vi har bevaret håndværkstraditionen, og at vi ikke vil gå på kompromis med hverken kvaliteten eller prisen på vores oste.

”Det med at gøre tingene på en anden måde starter dog allerede ude ved mælkeproducenten. Siden 2011 har Ingstrup Mejeri nemlig fået al sin mælk fra én producent: Det tidligere nonnekloster Vrejlev Kloster, der ligger cirka 25 km fra mejeriet. Klosteret ejes og drives af godsejer Troels Holst og hans søn Malthe. Klosterets 400 køer leverer årligt 4 mio. kg mælk, som afhentes af mejeriets egen tankbil.

Fuld sporbarhed

Den ordning giver flere fordele, fortæller en af mejeriets tre mejerister Jesper Andersen:

”Vi får mælk af god kvalitet og med et lavt sporeindhold. Samtidig giver det fuld sporbarhed, og så kan vi fx lettere finde ud af, hvilke foderblandinger der giver ekstra gode oste,” forklarer Jesper Andersen.

Mens nogle af de i alt syv ansatte har været på mejeriet i op til 40 år, kom Jesper Andersen til Ingstrup fra Hjørring Mejeri for fire år siden.

”Jeg valgte Ingstrup, fordi det er et spændende sted, og arbejdet er meget alsidigt. Vi er alle sammen med fra start til slut i produktionen, og vi skal helst også kunne klare mindre reparationer på maskineriet. Og så er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi er gode til at arbejde sammen og hjælpe hinanden.”

Ud over at være kommet i væsentlig bedre form af det fysisk krævende arbejde på mejeriet, er Jesper Andersen som flere af sine kollegaer også blevet aktionær i sin arbejdsplads. Han deltager derfor i det ugentlige tirsdagsmøde, hvor bestyrelsen, ledelsen og repræsentanter for aktionærerne blandt andet planlægger produktionen og drøfter eventuelle problemer.

Selve produktionen foregår to dage om ugen, og her kommer ostene første gang i menneskehænder, når de friske osteblokke med håndkraft bliver lagt i forme og dækket til med klæde. I løbet af ostens tid på mejeriet har medarbejderne fat i den mindst 16 gange, og der bliver smagt og lavet bedømmelse på ostene fra hvert kar flere gange. På den måde bliver ostene også sorteret efter smag.

”Vi producerer mest danbo, men vi eksperimenterer hele tiden både med små ændringer, der giver ostene forskellig smag, og også med mere faste typer som svenbo og maribo,” fortæller Jesper Andersen, mens en ny produktion af friske oste kommer op af saltlagen. Både saltlagen og kulturen i modningsrummet er den samme som i 1950’erne.

Den gode historie

Ud over smagsoplevelser handler det for ledelsen på mejeriet om at kunne fortælle en god historie om produktet. Her spiller Vrejlev Kloster en vigtig rolle i form af mælken og sporbarheden, men derudover får det inden længe en ny rolle, idet der er ved at blive indrettet et lagringsrum i klosterets kælder. Mejeriet har også en produktion af Løkken Bunkerost, hvor ostene, som navnet siger, er lagret i en bunker ved Løkken. Ostene kan blandt andet købes i Irma.

Derudover er mejeriet også ved at få gang i produktionen af smør, som foreløbig sælges til en række gourmetrestauranter.

”Som et mindre mejeri vil vi hellere tjene penge ved at få en ordentlig pris for et godt produkt end at skrue op for produktionen og ned for kvaliteten,” siger Hans Smith Andersen.

De fleste af mejeriets produkter sælges i det nordjyske, men forbrugere uden for Nordjylland kan dog også finde oste fra Ingstrup i Rema 1000, som Ingstrup har et samarbejde med.

Samarbejde frem for udvidelse

I 2013 havde mejeriet en omsætning på knap 23 mio. kr. Siden starten som aktieselskab i 2009 er værdien af aktierne steget med 25 pct. og både i 2012 og 2013 er der blevet udbetalt udbytte på 20 pct. Den økonomiske præstation blev i efteråret 2013 belønnet med titlen som Gazellevirksomhed. Det tager man dog med nordjysk ro på mejeriet.

”Vi har givet en vores oste navnet Gazelleost, fordi den er stærk og fedtfattig, men ellers er vi ikke så imponerede over det. Det vigtigste er, at medarbejderne kan være stolte af det,” fortæller Hans Smith Andersen.

Han fortæller videre, at succesen heller ikke har fået ledelsen til at overveje en udvidelse af mejeriet: ”Vi har en god model, og rammerne skal ikke være større. Så vil vi hellere samarbejde med andre små mejerier, som har nogle andre oste med en anden historie.”

Nye tal om mejeribranchen

Hvor mange ton ost eksporterede Danmark sidste år? Er importen af yoghurt stigende? Få svarene i en helt ny udgave af den klassiske ’Mejeristatistik’.

Læs mere

Oste forvandles i kalkgruben

Thise Mejeri lader nogle af deres oste ’gå under jorden’ – nærmere bestemt i Hjerm Kalkgrube – når de skal lagre. Opholdet giver ostene en helt anden smag og konsistens, end de ville have fået på et normalt lager.

Læs mere

Kvægbruget møder veloplagt kommissær i Bruxelles

Formanden for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund, og formanden for Mejeriforeningen, Steen Nørgaard Madsen, mødtes tirsdag aften med EU's landbrugskommissær Phil Hogan i Bruxelles for at drøfte forslaget til CAP 2020 og markedssituationen.

Læs mere