Græs kan erstatte import af klimabelastende sojafortid

Det lille, grønne græsstrå bærer på et stort potentiale for at erstatte importeret soja som foder til husdyr, og det betyder nye klima- og miljøgevinster. Inden for ganske få år kan græs spille en stor rolle i landbrugets grønne omstilling.

I dag importeres der i Danmark hvert år et sted mellem 1,6 og 1,7 millioner ton soja til blandt andet grise, køer og kyllingers protein-tilskud.9 Sojaen tager primært rejsen fra Sydamerika, hvor dyrkning af soja sker på bekostning af værdifuld regnskov. Men det kan blive fortid med et nyt udviklingsprojekt ved navn TailorGrass i Vestjylland. På Ausumgård nord for Holstebro har man nemlig opstillet det første kommercielle grønne bioraffinaderi, der kan omdanne græs til proteiner og fiber, som kan tilsættes foder til køer, grise og kyllinger.

Foder til husdyr

Foder til husdyr er skræddersyet til at være optimal for dyrenes velfærd, vækst og ydeevne. En ko har eksempelvis ikke samme behov for næringsstoffer som en gris, og derfor udgør protein en mindre del af koens føde. Til gengæld har koen stor nytte af den fiber, der findes i græs.

”Ved at bioraffinere græs kan vi øge værdien ret markant. En af de helt store fordele, som ikke ligger så langt ude i fremtiden, er omdannelse af græs til proteintilskud og fiber. Det har potentiale til at blive en stærk business case, og så har det enorme fordele for klimaet,” fortæller Uffe Jørgensen, seniorforsker på Aarhus Universitet.

Ifølge Uffe Jørgensen er det sandsynligt, at produktion af græs inden for de næste 10 år kan udvides og optimeres, så det danske landbrug i et stort omfang kan udfase import af soja fra Sydamerika, fordi dansk græs bliver en mere bæredygtig erstatning for sojaprotein.

”For at nå i mål skal vi dyrke mere græs, end vi gør nu. Det stiller store krav til areal, men det er ikke en umulig opgave”
- Uffe Jørgensen.

”Hvis vi strammer os an og innoverer lidt på det her område, så kan vi sagtens blive mere effektive, og vi skal ikke bruge nær så meget areal,” uddyber Uffe Jørgensen.


Bedre miljø og mere kulstofoptag

Udover at erstatte en klimatung post som importerede sojaproteiner vil selve dyrkningen af græs kunne løfte nogle af de miljøproblemer, som produktionen af korn og majs har i dag.

”Fordelen ved græs er, i modsætning til korn og majs, at det ikke kræver, at jorden pløjes hvert år, men derimod kun skal omlægges med 4-5 års mellemrum. Græs vokser samtidig året rundt og sikrer optag af næringsstoffer fra jorden, så de ikke udvaskes. Det vil betyde mindre nitratudvaskning og færre pesticider i jorden, og vi undgår et dårligt vandmiljø,” forklarer Uffe Jørgensen.

Det vil kræve ca. 1.000.000 hektar græs at erstatte hele sojaimporten. Men ved at optimere og innovere på græsdyrkning og mængden af protein, der kan udtrækkes af græsset, vurderer AU forskere, at arealet kan reduceres helt ned til ca. 500.000 hektar. Allerede i dag dyrkes der græs på omkring 300.000 hektar i dansk landbrug.

Kilde: Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 B15 endeligt svar på spørgsmål 8.1


En anden dokumenteret fordel er græssets evne til at lagre kulstof i jorden og dermed hjælpe med at optage noget af den CO2, der allerede er i atmosfæren.

”På grund af den lange vækst-periode er der optimale betingelser for, at græsset kan opbygge kulstoflagre i jorden, og det er selvfølgelig et aktiv, vi gerne vil optimere. Derfor skal vi vide mere om de processer, der sker i græs og kløver, og det søger vi midler til at forske videre i,” uddyber Uffe Jørgensen.

Bag om TailorGrass

Samarbejdspartnere i projektet Tailor-Grass er Ausumgaard, Vestjyllands Andel, R&D Engineering & Automation og SEGES. I januar blev projektet tildelt 14 millioner kroner fra GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet) til at etablere et test- og demonstrationsanlæg til produktion af græsprotein. Anlægget stod klar til produktion i august 2020.2


Proteinfoder er kun begyndelsen…

Foruden at være kilde til protein og fiber er græs en råvare med et hav af forskellige anvendelsesmuligheder, hvis vi kommer rigtigt i gang med produktionen, vurderer Uffe Jørgensen:

"For eksempel er vores ingeniører i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at koncentrere det sukker, der findes i græs, og bruge det til blandt andet plastikproduktion og tekstiler."

”I tekstilproduktion bruger man i øjeblikket ret miljøbelastende metoder, og det vil jo være fantastisk, hvis vi kunne lave danskproducerede, klimavenlige tekstiler som erstatning for eksempelvis bomuld og polyester baseret på olie. Der er i det hele taget mange anvendel-sesmuligheder i græs, som gør det rasende spændende at kigge frem mod 2030 og 2050,” afslutter Uffe Jørgensen.

 

Om Uffe Jørgensen

Seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og centerleder ved Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi. I sin forskning ser Uffe Jørgensen på muligheder for at optimere græsmarksproduktion med de kvalitetskrav et bioraffinaderi stiller samt at minimere miljø- og klimaeffekter af dyrkningen af græs.



Kilder:

1: www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b15/spm/8/svar/1660411/2192629
2: ausumgaard.dk/baeredygtig-energi/graesprotein