Tendens: fremtidens gårde er store og specialiserede 

Udviklingen i dansk landbrug går mod færre og større gårde – især når det gælder malke-kvæg.

Antallet er gået fra godt 30.000 bedrifter med malkekvæg i 1982 til omkring 3.000 i 2018. Og udviklingen forventes at fortsætte, så der i 2025 vil være godt 2.000 gårde med malkekvæg. Det fastslår SEGES-rapporten ‘Struktur-udviklingen i dansk landbrug 2018-2025’, som vurderer, at kun de dygtigste mælkeproducen-ter får mulighed for at udvikle deres bedrifter under de vilkår, fremtiden byder på.

Fremtiden vil ifølge rapportens fagfolk især være kendetegnet af: Fokus på økonomiske stordrifts-fordele, accelererende teknologisk udvikling og større krav om effektivitet og produktivitet sammen med skærpet lovgivning inden for natur, klima og miljø.

Blandt andet vil den teknologiske udvikling betyde mere specialiserede bedrifter, som både kræver store investeringer og landmænd med stærke evner for driftsledelse.

Produktionen i Danmark vil stige

Færre gårde forventes dog ikke at betyde mindre mælkeproduktion i Danmark fremover. Tværtimod. Siden mælkekvoterne ophørte i 2015, er produktionen vokset og forventes at nå op på seks milliarder kilo mælk om året, uden at antallet af køer stiger væsentligt. Til sammenligning producerede sektoren 5,6 milliarder kilo mælk i 20181

Der vil i de kommende år være en global stigende efterspørgsel på fødevarer, herunder mælkeproduk-ter, og rapportens forfattere vurderer, at mælkeproduktionen vil flytte til steder, hvor klimaforholdene er egnet til mælkeproduktion – blandt andet Danmark.

Ifølge rapporten vil den danske mejerisektor også i fremtiden drage fordel af tendenser med fokus på sundhed, fødevare-sikkerhed, dyrevelfærd og klima, som er danske styrkepositioner.

Energiproduktion kan bidrage til klimamål

Fremtidens større bedrifter forventes også i højere grad at producere biogas, hvor restprodukter fra produktionen kan indgå som biomasse. Især de store gårde opfører egne biogasanlæg, som udnytter husdyrgødning og restprodukter fra afgrøder bedre.

Rapportens forfattere vurderer, at landbrugets mulighed for at kombinere energiproduktion med reduktion af restprodukter og emissioner kan få en central rolle i opfyldelsen af mejerisektorens klimamål.

Skal dette potentiale indfries, kræver det dog politisk velvilje og aftaler om videreudvikling af området – eksempelvis i forbindelse med en ny klimaaftale.

 

Kilder:
1: mejeri.dk/produkter/mejeriprodukter/maelk