Mælkens rolle for immunforsvaret

Forværrer mælk forkølelse? Øger mælk slimproduktionen? Er der nogen sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse? Der eksisterer mange myter om mælk og immunforsvaret. Her kan du læse meget mere om immunforsvaret, forkølelse, slim og snot, astma og allergi, mavetarmfunktionen samt kostens betydning for disse.

Allergi
Eksem
Ernæring
Forkølelse
kost
Laktosefri produkter
Mælk
Sundhed
Foto: Mia Mortensen

Immunforsvaret

Immunforsvaret, også kaldet immunsystemet, er kroppens forsvar mod infektioner forsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter.1 Immunforsvaret genkender og angriber disse uønskede ”indtrængere” og beskytter os dermed mod sygdomme. Immunsystemet spiller også en central rolle ved betændelsessygdomme, som ikke skyldes mikroorganismer, men såkaldte antiinflammatoriske sygdomme. Eksempler er ledgigt, kroniske tarmsygdomme, multiple sklerose og flere andre.

Immunforsvaret består af et komplekst netværk af celler og signalstoffer. En vigtig del heraf er de hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer dannes i knoglemarven og vandrer derefter med blodet rundt til f.eks. lymfeknuderne og milten. Her videreudvikles de til at løse specialiserede opgaver i kroppens forsvar mod sygdomme.2

Mælkeallergi er, som et eksempel, immunsystemets reaktion på et protein, som kroppen er overfølsom overfor, i dette tilfælde mælkeprotein.

 

Forkølelse

På internettet florerer der mange råd og myter omkring, hvordan man kommer forkølelse til livs. Nogle omhandler, hvad man skal og ikke skal spise for at blive hurtigere rask. Professor Jan Pravsgaard Christensen, ekspert i immunsystemet fra Københavns Universitet, udtaler til videnskab.dk, at man ikke kan spise sig til immunitet. I stedet anbefaler Jan Pravsgaard, at man generelt lever et sundt liv og at man fokuserer på at få nok søvn, at spise alsidigt, evt. tager en vitaminpille og vasker hænder ofte, så man undgår at smitte eller blive smittet.3

 

Slim og snot

Slimproduktionen i de øvre luftveje er helt normalt og en del af vores immunforsvar. Ingen forskere har været i stand til at vise, at der er en sammenhæng mellem indtaget af mejeriprodukter og dannelsen af slim i luftvejene. Ved en forkølelse, et astmaanfald eller en allergisk reaktion (f.eks. høfeber) stiger slimproduktionen, hvilket kan være til gene og irritation. Bortset fra mælkeallergi, som kun rammer ca. 2-3 % af de små børn, er der intet videnskabeligt bevis på, at mejeriprodukter øger slimproduktionen.4

 

Astma og allergi

Flere undersøgelser har vist, at man hos spædbørn med særlig risiko for at udvikle allergi kan nedsætte risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene udelukkende får modermælk eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første fire måneder. Dette gælder specielt med henblik på at forebygge komælksallergi og børneeksem i de første fem-syv leveår. Der er ikke dokumentation for, at specielle diæter til gravide eller ammende mødre har en allergiforebyggende effekt.5

 

Kosten og mavetarmfunktionen

En probiotisk bakterie er en levende mikrobiel fødevareingrediens, der har potentiale til at forbedre tarmens mikrobielle balance, hvorfor de også omtales som "gode" bakterier. Indtag af probiotika kan forbedre balancen i mavetarm-kanalens bakteriesammensætning (bakterieflora), påvirke tarmens funktion og fremme sundheden.6 Probiotiske kulturer kan forekomme naturligt, eller de kan tilsættes fermenterede mælkeprodukter som f.eks. A38. Lactobacillus og bifidobakterier hører til blandt de mest almindelige typer. Man har i klinisk kontrollerede forsøg kunne påvise en positiv effekt af brug af probiotiske bakterier til forebyggelse og behandling af visse sygdomme. Der forskes dog fortsat på området.7


 


 

Kilder:

[1] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/om-infektioner/immunsystemet/
[2] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/om-infektioner/immunsystemet/
[3] https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-hjaelper-mod-forkoelelse
[4] http://www.astmabarn.dk/fupellerfakta/undgaamaelk
[5] http://allergi.astma-allergi.dk/forebyghosboern/hvordanforebyggerdu/allergiogmaelk
[6] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/probiotika/
[7] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/behandlinger/probiotika/

 

spørg eksperten

Merete Myrup Christensen
Merete  Myrup Christensen
Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri
Se profil

3. klasse fra Odder bag en af Danmarks bedste madpakker

Med den gyldne madpakkepokal i hænderne kan eleverne i 3. x fra Vestskolen - Vestmarken i Odder kalde sig vindere af Madpakkedysten, som Mejeriernes Skolemælksordning står bag. Sammen har de opfundet opskriften på én af Danmarks bedste madpakker.

Læs mere

232.000 danskere til Økodag

Den årlige Økodag, hvor de økologiske malkekøer lukkes ud på græs, er et sikkert hit blandt mange danskere. I søndags var 232.000 en tur på landet for at opleve de firbenene springe ud af stalden på en af de i alt 73 gårde, der holdt åbent hus.

Læs mere

Anders Lund Madsen åbner Økodag

73 gårde inviterer danskerne til deltage i de økologiske køers forårsfest.

Læs mere