Er det synd at tage den nyfødte kalv fra koen?

I en malkekvægsstald er man nødt til relativt hurtigt at adskille den nyfødte kalv fra koen. Mange forbrugere er af den opfattelse, at det er synd at skille kalven fra koen kort tid efter, den er født. Men hvorfor adskiller landmanden egentlig kalven fra koen? - Og er det synd for kalven, at den bliver taget fra koen? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive besvaret i denne artikel.

Produkter
Produktion
Mælkeproduktion
Dyrevelfærd
Malkekøer
Foto: FABER x BÆKDAL

Lad os starte med at få fakta på plads. En landmand, der har en malkekvægsbesætning, må ifølge lovgivningen fjerne den nyfødte kalv fra koen 12 timer efter, kalven er blevet født. Hvis der er tale om en økologisk besætning, så er der dog krav om, at der skal gå mindst 24 timer, før landmanden må fjerne den nyfødte kalv fra koen.

Forbrugernes umiddelbare reaktion er typisk, at det er da vældig synd - både for kalven og koen - at landmanden adskiller dem efter så kort tid. Men der er faktisk logiske, fornuftige og dyrevelfærdsmæssige grunde til, at landmanden skiller de to dyr så relativt hurtigt fra hinanden.

Kalven SKAL skilles fra koen

En af grundene til, at det er nødvendigt at skille kalven fra koen, er at kunne få gavn af koens mælk. Mælken var et vigtigt næringsmiddel, som var med til at sikre de fattige bønders daglige ernæring og overlevelse i en hård tid. Den bonde, som havde et par gode malkekøer, kunne på den måde holde sulten fra døren og bruge mælken som en god og vigtig næringskilde. Ligeledes kunne gårdens køkken bruge mælken til fremstilling af egne surmælksprodukter, fløde, smør, ost m.v. til den daglige husholdning.
Sådan var det dengang, men en grundlæggende ting er stadig ikke ændret - nemlig at det er nødvendigt at fjerne kalven fra koen for at kunne få glæde af koens mælk. Dyrlæge, Peter Raundal, fra SEGES er ekspert i dyrevelfærd fortæller:

Man skal gøre sig klart, at landmanden har køerne som produktionsdyr, og derfor gælder det om, at den producerede mælk kommer ud til forbrugerne. Derfor er det nødvendigt at skille kalven fra koen, men det skal gøres så skånsomt som muligt og uden, at dyrene lider overlast.
Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES
Jo længere tid sammen - desto værre bliver adskillelsen

Både dyrlæger og landmænd har erfaret, at jo længere tid en ko og en kalv går sammen, desto stærkere bliver de sociale bånd mellem koen og kalven. Og jo mere stressende og belastende bliver det for de to dyr at blive skilt. Som nævnt så skal man bryde bindingerne mellem ko og kalv, og jo før man gør det, desto mindre synd og belastende er det rent faktisk for ko og kalv.

FAKTA

De danske landmænd adskiller den nyfødte kalv fra koen allerede 12 eller 24 timer efter fødslen. Det kan virke barsk for nogle forbrugere. Men de praktiske erfaringer har vist, at en relativ hurtig separation mellem ko og kalv belaster dyrene mindst og i virkeligheden er bedst for begge dyr.

Risiko for overførsel af sygdomme

En anden vigtig årsag til adskillelsen af ko og kalv er det rent sygdomsmæssige. Der er nemlig mindre risiko for, at kalven bliver syg, hvis den relativt hurtigt fjernes fra koen. En del køer er nemlig raske smittebærere, f.eks. kan koen udskille salmonella-bakterier i sin afføring, vel at mærke uden at koen selv er syg.

En nyfødt kalv er særdeles følsom over bakterieinfektioner, så hvis koen eksempelvis udskiller salmonella-bakterier i sin afføring, så er der stor risiko for, at kalven smittes med disse bakterier, bliver syg og måske dør.

En salmonellainfektion i en mælkebesætning er en alvorlig affære, og det er vigtigt, at landmanden er på forkant med udviklingen og hele tiden prøver at undgå, at dyrene smitter hinanden.

Når kalven har forladt koen

Umiddelbart efter at kalven er blevet fjernet fra koen, så anbringes den i en boks til kalve. Nogle landmænd har bokse hvor kalvene går hver for sig, mens andre har bokse til to dyr. I sidstnævnte tilfælde går kalvene parvis sammen og kan holde hinanden med selskab.

Også i disse situationer er der dyreværnsregler, som landmanden skal overholde. Dyrlæge Peter Raundal fortæller:

I de tilfælde hvor kalvene går i hver sin boks, så er der krav om, at kalvene skal kunne se hinanden, kommunikere indbyrdes, dvs. røre eller slikke hinanden, hvilket er en naturlig og social adfærd hos en kalv. Denne kontakt sker ved, at der er huller eller tremmer i inventaret i mellem de enkelte kalvebåse. Ingen kalv skal derfor gå helt alene og føle sig isoleret fra de andre kalve.
Peter Raundal, Dyrelæge, SEGES

Landmanden holder naturligvis øje med sine kalve og sørger for, at de får den mælk og kalvefoder, som de har brug for. Derved kan kalvene vokse sig sunde og stærke - og blive til nye malkekøer i besætningen.

Kalvenes videre færd

Når kalvene bliver lidt ældre, så samles de i en større, fælles kalveboks. Senest otte uger efter fødslen skal de konventionelle kalve flyttes til de fælles kalvebokse mens det sker allerede efter en uge for de økologiske kalve. Når kalvene er få dage gamle tilbydes de fast foder som supplement til mælken. Det sker for at kalvene kan udvikle deres mavetarmsystem. Efter 8- 13 uger fravænnes de mælkefodringen og de spiser så udelukkende fast føde. I kalvenes videre opvækst går de i fællesbokse sammen med andre kalve af samme alder indtil de er klar til at gå sammen med de andre køer i løsdriftstalden.

SEGES

SEGES er et videncenter, der ejes af de danske landmænd. Videncenteret omsætter forskning og viden til informationer, som er praktik anvendelig for landmænd. Centerets aktiviteter finansieres via afgiftsfonde og forskellige projektmidler.

Seges er placeret i Skejby ved Aarhus og har placeret flere mindre satellitafdelinger rundt omkring i landet.

Her kan du læse mere om SEGES

 

spørg eksperterne

Merete Myrup
Merete  Myrup Christensen
Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri
Se profil
Katrine Langvad
Katrine  Langvad
Konsulent, Handel, Marked & Ernæring
Se profil

Fortsat oste på Endrup Mejeri

Arla overtog i september 2017 det konkurstruede Endrup Mejeri, og det er nu besluttet, at mejeriet fremover skal fungere som modningscenter og pakkeri for oste.

Læs mere

Mange vil forske inden for mejeriområdet

Mejeribrugets ForskningsFond har modtaget 28 projektforslag i den årlige ansøgningsrunde. Nu starter den svære udvælgelsesproces.

Læs mere

Ost & ko takker af

Tre års kampagne er nu slut, men indsatsen for dansk ost fortsætter.

Læs mere