Risengrøden kan koges på sødmælk med god samvittighed

Nyt videnskabeligt studie viser, at der ikke sker nogen ændring i kolesteroltallet, hvis man skifter skummetmælken ud med sødmælk.

Sundhed
Forskning
Mælk
Kolesterol
Der er ingen grund til at erstatte sødmælken med en mere mager udgave, hvis man er nervøs for sit kolesteroltal.
Der er ingen grund til at erstatte sødmælken med en mere mager udgave, hvis man er nervøs for sit kolesteroltal.

Hvis man synes, at risengrøden smager bedst, når den er kogt på sødmælk, så kan man med god samvittighed fortsætte med at bruge den fede mælk – og det gælder selvfølgelig også i kaffen og drikkeglasset. Der er i hvert fald ingen grund til at erstatte den fede mælk med en mere mager udgave, hvis man er nervøs for sit kolesteroltal.

Den gode nyhed for sødmælkstilhængerne er kommet frem i et nyt studie fra Københavns Universitet, hvor sødmælk og skummetmælk er blevet sammenlignet i et forsøg med 18 raske, voksne mennesker.

Forsøgspersonerne fik – som en del af deres normale kost – 0,5 liter sødmælk hver dag i tre uger, og derefter 0,5 liter skummetmælk hver dag i andre 3 uger. Resultaterne viste, at der hos forsøgspersonerne ikke var nogen forskel på hverken det totale kolesterol eller det skadelige kolesterol LDL mellem de to perioder, hvilket man ellers kunne forvente på baggrund af det højere indhold af mættet fedt i sødmælken.

Fedt i mejeriprodukter er ikke så ringe
Forskerne konkluderer derfor, at der – for raske mennesker med normalt kolesterol-niveau – ikke er nogen problemer forbundet med at vælge sødmælk fremfor de fedtfattige mælketyper.

”Efter at vi flere gange har fået påvist, at fedtet i ost faktisk er gunstigt for os, og måske ligefrem kan få kolesteroltallet til at falde, er det rigtig positivt, at de nye danske resultater peger i samme retning – nemlig at også fedtet i mælken ser ud til at være ok,” siger ernæringschef/mejeri Merete Myrup. Hun tilføjer dog, at folk med vægtproblemer selvfølgelig fortsat skal være opmærksomme på det højere kalorieindhold i sødmælk sammenlignet med mini- og skummetmælk.

3. klasse fra Odder bag en af Danmarks bedste madpakker

Med den gyldne madpakkepokal i hænderne kan eleverne i 3. x fra Vestskolen - Vestmarken i Odder kalde sig vindere af Madpakkedysten, som Mejeriernes Skolemælksordning står bag. Sammen har de opfundet opskriften på én af Danmarks bedste madpakker.

Læs mere

232.000 danskere til Økodag

Den årlige Økodag, hvor de økologiske malkekøer lukkes ud på græs, er et sikkert hit blandt mange danskere. I søndags var 232.000 en tur på landet for at opleve de firbenene springe ud af stalden på en af de i alt 73 gårde, der holdt åbent hus.

Læs mere

Anders Lund Madsen åbner Økodag

73 gårde inviterer danskerne til deltage i de økologiske køers forårsfest.

Læs mere