Nedtælling til årets fødevaretræf er startet

Den danske mejeri- og øvrige fødevarebranche mødes i år en måned tidligere end normalt til International FOOD Contest, der for første gang afholdes sammen med hi messen.

Branchen
IFC
Events & aktiviteter
Mejeri
Produkter
I 2016 blev 1.400 mejeriprodukter udstillet på International FOOD Contest – i år er det stadig muligt at tilmelde produkter til konkurrencen, der finder sted den 3. til 5. oktober.

På mejerierne og hos producenter af øl, fisk, frugt & grønt og andre fødevarer skal medarbejderne snart til at udvælge de produkter, der skal deltage i henholdsvis International Dairy Contest og International Food Contest.

Den årlige fødevarekonkurrence International FOOD Contest (IFC) afholdes i år den 3. til 5. oktober, hvilket er en måned tidligere, end det hidtil har været tilfældet. Baggrunden er et nyt samarbejde mellem IFC og hi-messen, der er Nordens største teknologi- og industrimesse. Fremover vil IFC således blive afholdt sammen med hi-messen i ulige år, mens konkurrencen fortsat afholdes sammen med FoodTech i de lige år.

Hos IFC ser formand og produktionsdirektør hos Arla Foods, Søren Jensen, positivt på den nye samarbejdsaftale:

”IFC får markant flere besøgende og et væld af nye muligheder for at hente inspiration og indgå samarbejde på tværs af brancherne. For os var hi-messen det oplagte samarbejdsvalg i ulige år på grund af både terminer og den oplagte branchesynergi,” har IFC-formanden tidligere udtalt.

Stadig mulighed for tilmelding
På IFC bliver alle indsendte produkter bedømt af fagdommere, og på åbningsdagen kåres en vinder i de forskellige kategorier – lige fra ost og smør til honning, vin og fisk m.m.

”Konkurrencen er med til at holde producenterne skarpe på kvaliteten. Alle deltagerne er meget opsatte på vinde,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Lars Johannes Nielsen, der er ansvarlig for IFC.

Sidste år blev der udstillet 1.400 mejeriprodukter, og Lars Johannes Nielsen håber, at rigtig mange mejeriprodukter sammen med andre fødevarer også i år vil blive sendt til Herning. Han gør i den forbindelse opmærksom på, at det fortsat er muligt at tilmelde produkter.

Fødevarekonkurrencen, der afholdes i MCH MesseCenter Herning, er traditionelt det sted, hvor fagfolk inden for fødevarebranchen mødes og netværker, og hvor ideer til nye produkter og teknologi opstår.

”Konkurrencen og de mange smagsprøver har også den funktion, at det giver folk noget at mødes om. Det sætter virkelig gang i samtalerne, når man går rundt i hallerne og smager på de utrolig mange produkter,” siger Lars Johannes Nielsen.

Sidste år lød det samlede besøgstal for IFC og FoodTech på 8.675.

Yderligere informationer vil løbende blive lagt på IFC’s hjemmeside

Arla skal spare 3 mia. kr.

Arla Foods har lanceret et nyt internt transformationsprogram ved navn ’Calcium’, som skal levere mere end 3 mia. kr. i besparelser inden udgangen af 2020 gennem øget effektivitet i alle dele af virksomheden.

Læs mere

3. klasse fra Odder bag en af Danmarks bedste madpakker

Med den gyldne madpakkepokal i hænderne kan eleverne i 3. x fra Vestskolen - Vestmarken i Odder kalde sig vindere af Madpakkedysten, som Mejeriernes Skolemælksordning står bag. Sammen har de opfundet opskriften på én af Danmarks bedste madpakker.

Læs mere

232.000 danskere til Økodag

Den årlige Økodag, hvor de økologiske malkekøer lukkes ud på græs, er et sikkert hit blandt mange danskere. I søndags var 232.000 en tur på landet for at opleve de firbenene springe ud af stalden på en af de i alt 73 gårde, der holdt åbent hus.

Læs mere